Litterære knald

Dampende lagner, svedglinsende kroppe og hede drømme. Mens isen sætter sig på vandpytterne og dagene synes uendelig mørke, skruer vi op for varmen og sætter fokus på erotisk litteratur. Den erotiske bølge af litteratur får verden over flere og flere læsere til at kravle under dynen for at lune sig med de forbudte fantasier.

Den erotiske tiltrækning har til alle tider og i al litteratur ofte været fortællingens drivkraft. Den taler til vores drifter, vores begær og ikke mindst vores fantasier. I den erotiske litteratur er det netop disse følelser, der får frit spil, og derfor har genren altid både fascineret og provokeret. Men hvor de erotiske værker tidligere har levet en lyssky tilværelse og ligefrem været forbudte, er det i dag blevet fuldstændig legalt at læse erotisk litteratur.

Man kan købe de nye erotiske værker i det lokale supermarked, læse selv de mest vovede bøger i toget og diskutere den seneste nats dristige læsning i frokostpausen på kontoret.  På den måde er der næsten noget demonstrativt i at læse erotisk litteratur, og det er formentlig én af årsagerne til, at fx bestselleren 50 shades of grey ikke er slået igennem på e-bogsmarkedet. Der ligger et statement i at læse erotisk litteratur: Man vil gerne have, at enhver kan se, at man er med på bølgen og ikke mindst, at man er et erotisk og sansende menneske.

Som genre kan det være svært at lave en klar definition af erotisk litteratur. Det, der bliver fortalt indirekte og diskret, kan mange gange være lige så erotisk og opstemmende som de værker, der springer ethvert forspil over og går direkte til sagen – og ofte vil det være forskelligt fra person til person, hvad der virker pirrende.  Og er det i det hele taget selve ophidselsen eller blot de erotiske beskrivelser, der er formålet med genren? Under alle omstændigheder er det, der adskiller genren i forhold til billed- og filmporno, at de skrevne ord giver plads til at drømme.  I bøgernes verden får man som læser selv lov til at skabe billederne og bygge videre på fantasierne.  Skal førsteelskeren være lys eller mørk, være i uniform eller i løbetøj - du bestemmer selv.

På Litteratursiden vil vi gerne favne genren bredt og sætte fokus på både de klassiske værker som Lady Chatterleys elsker og Lolita og så naturligvis de helt nye erotiske bøger, som i de senere år er piblet frem fra de danske forlag. Vi har gjort plads til både de store æstetiske oplevelser og til de lystdrevne og letsindige lege – og samtidig finder du noget for enhver smag i forhold til hvor grænsesøgende og direkte, det erotiske skal være. 

Grib chancen for at prøve dig frem inden for en genre, som giver plads til både at føle, sanse og begære.

God fornøjelse

Tina Brødsgaard Andersen

Nye erotiske værker
Øverst på listen finder du et udvalg af nye erotiske værker fra de seneste år. Vi har primært sat fokus på danske værker - dog med enkelte afstikkere. På listen over nye værker finder du også 3 erotiske selvbiografier.

Klassiske erotiske værker
Under de nye værker har vi samlet et udvalg af erotiske klassikere, hvoraf flere er udkommet i nye udgaver inden for de seneste år. Her finder du både anmeldelser, analyser af enkeltværker samt to klassikerguides, som giver dig mulighed for at dykke ned i hele forfatterskabet.

BilagStørrelse
Liste. Nyere erotisk litteratur.pdf1.53 MB
Liste. Erotiske klassikere.pdf939.52 kB
Plakat. Litterære knald.pdf1.51 MB

Lummer litteratur

artikel

Oprettet: ons, 09/01/2013 - 10:32
En gruppe litteraturhistorikere fra Aarhus Universitet har skrevet en artikel og lavet et radioprogram, hvor du kan blive klogere på erotisk litteratur.

’Ti lektioner i lyst’, ’Romerske fantasier’ og ’Det bløde punkt’

artikel

Oprettet: tor, 27/12/2012 - 13:17
Tre små romaner i et lækkert layout er C&K forlagets bud på erotisk litteratur til danske kvinder. Og det er det bedste bud, der længe er givet!

Prøverummet af Lotte Garbers

Anmeldelse

Anmeldt: tor, 27/12/2012 - 15:28
"Prøverummet” er et godt sted at starte, hvis man vil prøve kræfter med den erotiske litteratur.

Sexdronning af Christina Hagen

Anmeldelse

Anmeldt: man, 29/09/2008 - 18:06
Anderledes og provokerende debut fra en ung kvinde, der skriver råt, godt og humoristisk

Se på mig af Kirsten Hammann

Anmeldelse

Anmeldt: man, 05/09/2011 - 11:04
Tragikomisk kærlighedsroman om håb og selvbedrag, om kærlighed og bitterhed, og ikke mindst om overvågning.

Midt i den blanke nat af Sven Holm

Anmeldelse

Anmeldt: man, 05/09/2011 - 11:01
Der lukkes op for den store godtepose af bizarre og morsomme seksuelle spændinger mellem mennesker i ny underholdende novellesamling af Sven Holm.

Jelinek, Elfriede - Spillelærerinden

analyse

Analyseret: ons, 02/01/2013 - 14:00
Ruinen af den menneskelige seksualitet.

Længsel på bestilling af Janina Katz

Anmeldelse

Anmeldt: man, 12/01/2009 - 21:48
En harmonisk og langsomt fortalt historie om en interessant kvinde, der reflekterer over sit liv og sin historie.

Hallerne af Josefine Klougart

Anmeldelse

Anmeldt: ons, 02/02/2011 - 11:13
Voldelig sex og tomme haller fylder Klougarts anden roman, der byder på stor sprog-bevidsthed, men lader læseren i stikken med manglende handling og et begrænset billedsprog. 

Det uperfekte menneske af Jørgen Leth

Anmeldelse

Anmeldt: man, 19/12/2005 - 13:05
Knepning, konebytning og kondicykling. Fornøjet eller forarget? Jørgen Leths selvbiografi vil man enten elske eller hade.

Testamentet af Anne Linnet

Anmeldelse

Anmeldt: tor, 27/12/2012 - 15:27
 ”Testamentet” er en modig skildring af de intense oplevelser og erfaringer fra kærlighedens og musikkens verden, der har gjort Anne Linnet til et stærkt menneske og en moden kunstner.

Hvad man ikke ved af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 23/10/2012 - 11:56
Eric er fascineret af tressernes frigørelse, og han presser sin kone Alice til seksuelle eksperimenter.

Catherine M's seksuelle liv af Catherine Millet

Anmeldelse

Anmeldt: tor, 27/12/2012 - 15:30
Cathrine M's seksuelle liv er et seksuelt bombardement, som på tankevækkende vis  fejer følelser af vejen og i stedet skaber en refleksion over erotik.

Mandelen af Nedjma

Anmeldelse

Anmeldt: man, 15/01/2007 - 13:06
Denne bog er noget så sjældent, som en bog skrevet af en arabisk kvinde, der larmende og meget lidenskabeligt bryder med islams tabuisering af sex og kvinders lystfølelse.

Noget du skal vide af Janni Olesen

Anmeldelse

Anmeldt: man, 07/04/2008 - 18:06
Sex, kærlighed og grusomhed.  Stærk romandebut fra Aalborg.

Jeg æder mig selv som lyng af Olga Ravn

Anmeldelse

Anmeldt: man, 05/03/2012 - 12:19
Olga Ravns digtsamling kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig.

Slagteren af Alina Reyes

Anmeldelse

Anmeldt: lør, 01/09/2001 - 08:09
En ung kunststuderende pige har feriejob i en slagterforretning, hvor det nøgne kød, slagterens verbale tilnærmelser og pigens drømme og fantasier går op i en højere erotisk enhed.

Fra skødet af Charlotte Roche

Anmeldelse

Anmeldt: fre, 28/09/2012 - 13:28
Brændt barn skyr ilden: Elizabeth på 33 har brændt nogle familiære broer – men hvorfor? En terapeut-roman med indlagte bordelbesøg. Velkommen frisind.

Et kød - erotiske fortællinger af Kristina Stoltz

Anmeldelse

Anmeldt: man, 23/07/2012 - 00:00
Novellerne er skrevet til ordets fantasi, men balancerer på kanten af noget, man måske på dansk kunne kalde damebladsporno … amerikanerne kalder genren mommy porn

Fanny Hill af John Cleland

Anmeldelse

Anmeldt: man, 01/10/2012 - 10:58
Historie om den forældreløse Fanny, der ender som glædespige på et bordel, er uden tvivl en klassiker, og den holder stadig.

Elskeren fra Nordkina af Marguerite Duras

Anmeldelse

Anmeldt: tor, 27/12/2012 - 15:31
Elskeren fra Nordkina er en kærlighedshistorie, og som i klassiske kærlighedsfortællinger, er historien om den 27 årige unavngivne kineser og det kun 14-årige barn ulykkelig.

Duras, Marguerite - Elskeren fra Nordkina

analyse

Analyseret: fre, 21/12/2012 - 12:00
Følsomhed og kontrastfyldt, sanselig lidenskab i en drejebog til en imaginær film – Marguerite Duras' Elskeren fra Nordkina

Lady Chatterleys elsker af D.H. Lawrence

Anmeldelse

Anmeldt: tor, 27/12/2012 - 15:33
Lady Chatterleys elsker står i dag som en klassiker. Det er en meget sanselig fortælling om en kvindes liv, frigørelse og ikke mindst lyst.

Sangen om den røde rubin af Agnar Mykle

Anmeldelse

Anmeldt: lør, 01/03/2003 - 12:53
Verdensberømt! Berygtet! Skandalesucces! Ja – det var i 1956! I dag: Glemt? Myte? Klassiker?

Lolita af Vladimir Nabokov

Anmeldelse

Anmeldt: man, 05/09/2011 - 11:00
Vladimir Nabokovs skelsættende og grænseoverskridende roman holder stadig – ’Lolitas tabubelagte emner er en sproglig fornøjelse.

Nin, Anais

analyse

Analyseret: fre, 21/12/2012 - 10:00
Lystfyldt og legende – en blanding af levebrødslitteratur og bekendelseslitteratur, men på et kunstnerisk niveau, der langt overgår, hvad man forventer af disse genrer.

Venusdeltaet af Anaïs Nin

Anmeldelse

Anmeldt: tir, 29/05/2012 - 09:11
15 erotiske noveller, der får blodet til at rulle lidt raskere i årerne. Her bliver seksuelle udskejelser af næsten enhver tænkelig art serveret på sanselig og yndefuld vis.

Justine eller Dydens genvordigheder af de Sade

Anmeldelse

Anmeldt: lør, 01/09/2001 - 08:09
'Justine eller Dydens genvordigheder' blev første gang udgivet i 1787, den er nu en klassiker og ét af de Sades kendteste værker.

Sade, Donatien Alphonse Froncois de

analyse

Analyseret: ons, 19/12/2012 - 11:30
Helt eller skurk? Gal eller genial? Erotisk forfatter eller filosof?

Erotisk litteratur

bogliste

Oprettet: tir, 15/06/2010 - 11:19
Træd ind i et erotisk univers af lyst og begær i et udvalg af klassiske og nyere erotiske romaner og noveller.

Erotisk litteratur - september 2001

tema

Oprettet: lør, 01/09/2001 - 08:00
Fra tidernes morgen har seksualitet og kærlighed været grundlæggende bestanddele i den menneskelige eksistens.

Sex og sidespring: Nyere erotisk litteratur - januar 2006

tema

Oprettet: man, 02/01/2006 - 13:05
Kan ord vække din lyst - kan du lade dig pirre ved at læse om andres erotiske eskapader? Det får du nu mulighed for at teste i Litteratursidens erotiske tema.

Lummer litteratur

artikel

Oprettet: ons, 09/01/2013 - 10:32
En gruppe litteraturhistorikere fra Aarhus Universitet har skrevet en artikel og lavet et radioprogram, hvor du kan blive klogere på erotisk litteratur.

Ordlyd #2

interview

Analyseret: ons, 03/04/2013 - 12:59
Ordlyd ser denne gang nærmere på erotisk og pornografisk litteratur. Hvordan adskiller erotisk skrift sig fra erotisk film?
0
Din bedømmelse: Ingen
Til top