Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 01/08/2012. Opdateret 24/08/2012.
Bliv opdateret på forårets og sommerens stærkeste litterære tendens: den 'nye kropslighed' - mød den forbandede, besværlige krop, men også dens sanselige og erotiske muligheder ...
Det er tydeligt, at anatomi og fysik - en slags biologisk materialisme - har fundet vej ind i den nye litteratur - med skønhedsidealer, livsstil, sundhed som tætte følgesvende. Mens der i 90’erne var fokus på sexede, veltrænede kroppe, på helsemanier og kulinariske trends, skriver de helt unge forfattere på en vrede over kroppen og dens besværligheder, men prøver også at udforske kroppens muligheder. Vi kommer helt ind i organismen blandt organer, celler og nervebaner. Det er meget konkret.
Vi bevæger os i intimsfæren – også med fokus på mentale forstyrrelser, som giver sig fysiske udslag på kroppen, f.eks. som en spiseforstyrrelse. Vi bliver i det nære miljø, i det lille format uden ambition om at anvise alternativ livsførelse eller sociale skævheder. Alligevel er der meget væsentligt på spil i denne litteratur, som kan anvise veje for andre. Og trods store forskelle i fokus og stil opleves hos mange sorg og smerte. Det handler nemlig også om følelser og om etik og feminisme og om at skrive sig ind til nye sider af virkeligheden.
Kropsfokuseringen ses f.eks. hos Amalie Smith. Hun beskriver kroppen i alle dens afskygninger, både det indre og det ydre med citater fra og referencer til videnskabelige værker. Også hos andre af de nye unge forfattere ses denne kropsfiksering, hvor vi kommer tæt på partikler, kød, hud, kroppe, og nogle gange er læseoplevelsen ganske klæbrig og blodig! Læs f.eks. Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof og Bjørn Rasmussen - og om de helt vilde vådområder hos Charlotte Roche …
Anderledes hos tyske Juli Zeh, der dog også rammer lige ned i tidsånden med fremtidsromanen ’Corpus Delicti’. Her har menneskets frie vilje måttet vige pladsen til fordel for et fælles ønske om den optimale sundhed. Kroppen er altså vigtigere end sindet, og fællesskabet er vigtigere end den enkelte, og sundhed er i dette samfund den nye religion.
Og så er der dem, der er komplet ligeglade med sundhed som Sanne i ’Sort’ af Kamilla Hega Holst.
Men det er ikke kun anatomi og fysik og sundhedsidealer, der på færde. Temaet rummer også den kønnede krop med dejlig og sanselig erotik! Det er jo også en helt ny trend i tiden, når en forfatter som Kristina Stoltz pludselig kaster sig over erotiske noveller i en slags protest mod, at sanseligheden drukner i tidens pornoficering.
Slut fred med din krop og læs med!! Uanset om du forholder dig til din vægt, din alder, dit udseende eller din seksualitet, vil du kunne genkende noget af dig selv i vores fortællinger.
Solvej Balle skriver stramt og minimalistisk, og bruger begreber og stemninger fra filosofien, naturvidenskaben og fra kunstmiljøet, til at danne sine korte beretninger.
Stærkt underholdende og skarp lille roman om regnbuefamilier, fertilitetsklinikker og alle de overvejelser der følger med når man overvejer et donorbarn.
Det ser ”Sort” ud. Sannes far ligger for døden. Sannes studie går trægt. Sanne skider på sundhed og skriver sure læserbreve. Sygdomsroman med doku-touch.
Voldelig sex og tomme haller fylder Klougarts anden roman, der byder på stor sprog-bevidsthed, men lader læseren i stikken med manglende handling og et begrænset billedsprog.
Finsk-estiske Sofi Oksanens anden roman på dansk er en grum, men velskrevet estisk familiekrønike om historiske fortrængninger og nedarvet skam, der dog ind i mellem tenderer det overforkla
Denne bog er noget så sjældent, som en bog skrevet af en arabisk kvinde, der larmende og meget lidenskabeligt bryder med islams tabuisering af sex og kvinders lystfølelse.
15 erotiske noveller, der får blodet til at rulle lidt raskere i årerne. Her bliver seksuelle udskejelser af næsten enhver tænkelig art serveret på sanselig og yndefuld vis.
Lille, fragmentarisk roman om Rosa og Emily og deres kærligheder, længsler og savn suppleret med en søgen efter sammenhænge og ønsket om at sætte spor.
Olga Ravns digtsamling kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig.
Novellerne er skrevet til ordets fantasi, men balancerer på kanten af noget, man måske på dansk kunne kalde damebladsporno … amerikanerne kalder genren mommy porn
Hvad er det perfekte menneske i 90’erne? Er det af plastic ligesom Ken og Barbie? Det mener Mona, som vi følger i denne hurtiglæste, men tankevækkende roman.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/08/07/153918.htm