Er du en hund efter plot og action, vil du blive slemt skuffet; men hvis du kan se masser af drama i et helt almindeligt hverdagsliv, er MINIMALISTISK REALISME lige noget for dig!
Her får du dagligdag uden de store sensationer. Sådan en hverdag, enhver af os kender til: du står op, spiser lidt mad, køber ind, mærker solen brune i nakken, snakker lidt med damen i butikken ...
En egentlig handling findes kun sjældent, der sker faktisk ikke ret meget, for livets drama kan ikke koges ned til enkle action-forløb, men må tværtimod søges i det, der er afgørende: et blik, en betoning, måden noget bliver sagt på.
Med helt enkle virkemidler bliver vi en del af menneskers stille og anonyme hverdagsliv, men længslerne og lidenskaberne - de huserer lige under overfladen. Du skal bare kratte lidt i den.
Disse begivenheder kan for den rette læser opleves som sindsoprivende spændende, selvom de aldrig vil finde vej til en spiseseddel: spændingen findes i øjne, der ser, i hænder, der berører, i en skæv replik …
Læseren får de og de oplysninger. Så må hans fantasi tolke dem. Og hvis forfatterne er kloge på mennesker og bruger virkemidlerne godt, er det værd at tolke på dem!! Og måske er det først, når du læser anden eller tredje gang, at du finder ned til dybet af følelser og eksistentielle konflikter.
Nogle af forfatterne er ikke blot minimalister, men hvad man kunne kalde præcisionister; de beskriver kun de helt nødvendige ting og beskriver disse med de helt præcise ord. Ingen overflødig glasur hér!
Nogle af forfatterne anvender ironi og (sort) humor, andre absolut ikke. Nogle af forfatterne er varmt solidariske med de mennesker, de skildrer, andre holder deres personer frem på en pincet. Nogle af forfatterne bruger dialog, andre ikke, nogle skriver om middelklassen, andre om samfundets udrangerede, der mangler kampvilje og tro på en bedre tilværelse.
Fælles er en helt egen stil, et minimalistisk blik; disse forfattere mestrer den lavmælte antydnings kunst. De bruger ikke mange overflødige ord til at beskrive landskaber, bymiljøer o.a. Nogle vil måske endda mene, at det er umuligt at sige, hvad teksterne præcist handler om, og at replikkerne er indre monologer, som ikke engang personerne kender til. Dermed giver de plads til læseren; hvis du kan lade tankerne flyde og åbne sindet, ser du dine egne og ikke forfatterens billeder.
Meget af det synes ret hurtigt læst, men det usagte bliver ved med at arbejde i én, længe efter at bøgerne lukkes. Fælles er også et sjældent blik for det, som mange synes at overse: de stille eksistenser, de blinde vinkler. Og så vender disse forfattere gerne op og ned på vores opfattelse af verden. En verden, som fra at være en tryg realitet, ofte forvandles til en fremmed, absurd, på én gang lokkende og truende størrelse. Spændingen stiger, og så sker der så at sige ingenting!!
Teknikken er gammelkendt og hentet lige ud af gode, gamle Hemingways lærebog om at vise toppen af isbjerget og derved lade os ane det skjulte. Og som hos Hemingway åbnes der et dyb af skjulte lidenskaber i teksternes undertekst.
Ja, Hemingway er det store ikon; men også amerikaneren Raymond Carver, vor egen Peter Seeberg og nordmanden Kjell Askildsen nævnes af yngre danske prosaister som forbilleder, og eksistentialismen og den franske nouveau roman med navne som Alain Robbe-Grillet og Nathalie Sarraute må også med, når vi taler om inspiration for vores mest berømte minimalist: Helle Helle.
Men også danske forfattere som Naja Marie Aidt, Lone Hørslev, Christina Hesselholdt, Solvej Balle, Kirsten Hammann, Katrine Marie Guldager, Merete Pryds Helle, Ida Jessen, Peter Adolpsen, Simon Fruelund har siden 1990 afprøvet den særlige fiktionsform.
Selvom teksterne forekommer så forunderligt enkle, er de meget forpligtende læsning og ikke bare litterær perfektion. Og det er en stor nydelse, når du får de skjulte mønstre og historier under den egentlige handling frem, mønstre, som først og fremmest dannes i din egen bevidsthed.
Hermed har vi lagt op til at forføre og udfordre vores læseres forestillingsevne: Afprøv den skjulte dramatik bag det tilsyneladende almindelige hverdagsagtige; nuancerne, som ligger i medmenneskelige relationer. Og fryd dig over stor nydelse, når du finder ned til den skjulte lidenskab for de basale menneskelige værdier.
Hermed inspiration til dig, der elsker form for formens skyld og dig, der gerne vil læse om noget, du kan genkende og indleve dig i, og som gerne vil blive klogere på dig selv og på de små sensationer, som er tilværelsens vigtigste.
Født 14.12.1965 i Nakskov. 1984 Matematisk studentereksamen fra Maribo Gymnasium. 1985-87 Grunduddannelse i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.
Susanne er en helt almindelig kvinde, der lever et helt almindeligt liv, med et helt almindeligt job og en helt almindelig mand, eller? For allerede i første kapitel aner man uråd!
Anne og Anders har købt hus i Annes barndomsby på Falster. Hun flytter i forvejen og søger famlende fodfæste blandt gamle veninder, nytilflyttere og barndommens skygger.
Videoklip af Helle Helle
Oplev Litteratursidens interview med Helle Helle om romanen 'Rødby-Puttgarden', der skildrer provinslivet i slutfirserne.
Klippet er produceret i samarbejde med dk4.
Interview: Lise Vandborg
Optagelse og redigering: dk4
Så har hun gjort det igen - Helle Helle - skrevet en stram og koncentreret roman. Én dråbe af Helle Helles destillat rækker til at beskrive provins- og dagligliv i al sin enkelthed.
Sproget er lavmælt, menneskene er nordmænd, der alle har følt tilværelsens meningsløshed, de føler sig sat udenfor og kæmper for at blive respekteret, men det er ikke noget, de skilter med.
Solvej Balle skriver stramt og minimalistisk, og bruger begreber og stemninger fra filosofien, naturvidenskaben og fra kunstmiljøet, til at danne sine korte beretninger.
Ifølge loven tegner sig som en af 90’ernes vigtigste bøger. Med bogen fremfører Solvej Balle fire radikale undersøgelser af, hvad der gør mennesket til menneske.
Præcist registrerende noveller om alt det usagte, om den fatale afstand mellem mennesker, der vil hinanden det godt, men fejler et sted undervejs i livet.
"Kun hendes mand er hvad han ser ud til: Gammel, halvsenil, smågnaven" – så kort og præcist bliver det sagt i Simon Fruelunds mesterlige beskrivelse af beboerne på Dantes Allé.
Novellerne i Katrine Marie Guldagers København handler om moderne mennesker og om, hvor forskelligt skæbnen behandler os med de valgmuligheder, vi trods alt har.
Kirsten Hammann sætter spørgsmål ved smørhullet Danmarks egen egocentriske selvopfattelse, der ofte ikke levner plads til at tage ansvar for andre end os selv.
I 36 korte afsnit møder vi en familie, bestående af en anonym mand og kvinde. De bor i en lejlighed i byen og foretager sig helt almindelige ting hver for sig og med hinanden.
Merete Pryds Helles roman Oh, Romeo er en moderne genskrivning af Shakespeares klassiker Romeo og Julie. Og tro mod sit forlæg skorter det ikke på dramatikken.
Da jeg bestemte mig for at anbefale Hemingway og hans novellekunst, tænkte jeg meget over hvilket udgangspunkt, jeg kunne vælge. Hvad er det, der gør at hans skrivemåde så helt speciel?
Christina Hesselholdt har op igennem 90'erne skrevet en række korte romaner; den stil, de er skrevet i, kaldes kortprosa eller minimalistisk prosa og kan minde om digte, fordi den er så præcis o
Christina Hesselholdts debutroman Køkkenet, gravkammeret og landskabet kendetegnes ved en lyrisk tæthed og en minimalistisk stræben, der gør værket åbent, men også indholdsrigt.
En perle af en roman, der er som en middag på en moderne fransk restaurant. Masser af små retter, her garneret med en dejlig kvinde, skønne natur betragtninger og lidt fniseurt.
Efter ti år har Ida Jessen igen skrevet en fremragende novellesamling. Tonen er typisk "Ida Jessensk"; en blanding af psykologisk realisme og noget dirrende usagt og uhyggeligt.
'Ting' handler om 60'erne, ja, ikke de 60’ere med universitetsbesættelser og kvindeoprør, men om årene inden, hvor en ny mellemklassegeneration frigjorde sig fra 50’ernes puritanisme -
Egentlig er ”Fugls Føde” ikke en specielt festlig bog, scenen er et halvfærdigt hus omgivet af store vandpytter i en forstad, hvor to udbrændte mennesker tilbringer deres ørkesløse liv.
Kan man ved obduktion af et lig finde spor af skam i den afdødes hjerte - kan man i øjnene se en lille skare af uforglemmelige mennesker - og kan disse spor af levet liv måles og vejes?
11-årige Arne bor sammen med sin mor og far i en lille by syd for Oslo i begyndelsen af 70'erne. Arnes mor er langsomt, men ubønhørligt på vej ind i en tilstand af depression og angst.
Helle Helles romaner er karakteristiske, fordi hun er så utroligt dygtig til at beskrive hverdagen og de fine små nuancer i vores sprog og måde at opføre os på overfor hinanden.
