Her får i lige en række horror citater vi har brugt til en tekstudstilling på Gladsaxe Bibliotekerne: 

Det er en slem mand, han kommer til børnene, når de ikke vil i seng, og kaster en håndfuld sand i øjnene på dem, så de kommer til at bløde og springer ud af hovedet på dem; så kaster han øjnene i en sæk og bærer dem hjem under halvmånen for at gi’ dem til sine børn til mad; de sidder derhjemme i reden og har krumme næb ligesom uglerne, og med dem pikker de øjnene fra de uartige menneskebørn op.
E.T.A. Hoffman ”Sandmanden”

 Klovnen greb fat i hans arm.
Og George så klovnens ansigt forandre sig.
”De svæver”, kurrede væsenet nede i afløbet med tyk, klukkende stemme. Det holdt fat i Georges arm med sin vridende, slangeagtige greb, der trak George hen mod det forfærdelige mørke, hvor vandet løb og brølede og tordnede, mens det første sin last af stormens høst ud mod havet.
Stephen King: Det onde

Hans skrig ekkoede gennem det stille hus, hvor nu kun de døde holdt til. Han skreg, så øjnene trådte ud af deres huler, og hårene rejste sig på hans hoved. De hæse brøl, som kom ud af hans opsvulmede strube, var en desperat mands skrig om hjælp, lige før han mistede den sidste rest af sin forstand.
Stephen King: Dyrekirkegården

 All work and no play makes Jack a dull boy
The Shining / Ondskabens hotel

I do wish we could chat longer, but I'm having an old friend for dinner
Ondskabens øjne

"1 - 2 - Freddy's coming for you, 3 - 4 - Better lock your door, 5 - 6 - Grab your crucifix, 7 - 8 - Better stay up late, 9 - 10 - Never sleep again..."
A Nightmare on Elm Street

Jeg så (åh, frygtelige og afskyelige syn!) da skikkelsen kom nærmere at det var den usling som jeg havde skabt. Jeg skælvede af raseri og rædsel, og besluttede at vente på ham og udkæmpe en strid på liv og død. Han kom hen til mig; hans ansigt udtrykte bitter kval, forbundet med foragt og ondskabsfuldhed og dets ujordiske grimhed gjorde det næsten for frygteligt at se på for menneskelige øjne.
Mary Shelly: Frankenstein

Han satte glasset til sine læber og tømte det i én slurk. Der fulgte et skrig; han vaklede, ravedegreb fat i bordet for at holde sig fast, stirrede frem for sig med blodskudte øjne, stønnende og med åbentstående mund; og medens jeg så på det, synes jeg, der skete en forandring - han forkom mig at svulme op - hans ansigt blev pludselig sort og trækkende synes at smelte og forvandles - og i næste øjeblik var jeg sprunget op og stod med ryggen presset ind mod væggen og armene hævet for at værge mig imod dette uhyrlige, og med alle mine sanser gennemisnet af rædsel.
R. L. Stevenson: Den ejendommelige sag om Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Jeg kunne føle den bløde, gysende berøring af læberne mod den overfølsomme hud på min strube og de hårde spidser af to skarpe tænder, der kun lige rørte og blev liggende der. Jeg lukkede mine øjne i smægtende ekstase og ventede, ventede med bankende hjerte.
Bram Stoker: Dracula 

Helmut gik baglæns. Han stirrende ind i zombiens tomme mælkematte blik. Den åbnede munden og hvæsede. Blodige kødtrevler sad fast mellem dens tænder. Annas hud.
Dennis Jürgensen: Kadavermarch

Mr. Lockwood  mener han høre en gren der banker på vinduet da han overnatter i på Stormfulde Højder
"jeg må alligevel se at få sat en stopper for det!" mumlede jeg og hamrede knoerne gennem glasset og rakte en arm ud for at gribe den påtrængende gren - men i stedet lukkede mine fingre sig om en lille iskold hånd! Mareridtets intense rædsel kom over mig."
Emily Brontë: Stormfulde Højder