Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 28/08/2012. Opdateret 08/02/2013.
Danmark skriver om Grønland! Sådan kunne overskriften også lyde, for temaet har fokus på de danske grønlandsfiktioner, der giver et både realistisk og romantiseret billede ...
Grønland, verdens største ø - del af det danske rigsfællesskab. Et fantastisk arktisk landskab med sne, slædehunde, is i massevis, gletschere, moskusokser, nordlys og midnatssol på himlen; landet med fangerbygder, hvalfarvand og kaffemik - og en tilværelse styret af fangst og fiskeri.
Og litteraturen? Grønlandsk litteratur omfatter både en stor mundtlig tradition og en moderne skriftlig litteratur, der tog form i løbet af 1800-tallet. Men det er først og fremmest de danske forfatteres historier, vi kender til her i Syddanmark! Dem, der har brændt sig fast i vores bevidsthed.
Se artiklen om grønlandsk litteratur af centrale grønlandske forfattere og se, hvor mange af dem du egentlig kender, også selvom de er oversat til dansk? Lotte Inuk, ja, men Ole Korneliussen, Hans Lynge, Pavia Petersen? Måske?
For nogle år siden var der en ret tom plads i dansk litteratur dér, hvor de moderne grønlandsskildringer burde være. Ganske vist har vi Jørn Riels skrøner, Peter Høegs ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’ og lidt længere tilbage i litteraturhistorien har B.S. Ingemann, Knud Sønderby, Jacob Bech Nygaard, Jørgen Liljensøe, Sven Holm og Vagn Lundbye og – ikke at forglemme – de to store navne i grønlandsfiktionen: Knud Rasmussen og Peter Freuchen, bidraget med hver deres Grønlandsbillede. Mange af de ældre skildringer beror dog på ret stereotype forestillinger, hvor grønlænderen enten er en ædel vild, et naturbarn eller en social taber og kulturelt utilpasset.
Befriende og godt var det, da Kim Leine indtog den tomme plads med erindringsromanen ’Kalak’, en roman i øjenhøjde med den grønlandske kultur, hvor han skildrede sin egen proces med at blive ’ægte grønlænder’ (’kalak’). For ham startede mødet med Grønland som en personlig flugt, og måske blev mødet derfor mere fordomsfrit. Det var hverken et møde med urmennesket eller med bundfaldet, men med en fremmed kultur, som han på godt og ondt blev indoptaget i, og som derfor blev en del af ham. Han skriver både i den første og de efterfølgende bøger: ’Tunu’ og ’Profeterne i Evighedsfjorden’ på en stor fortrolighed med Grønland. Og selvom vi i hans bøger befinder os på Grønlands bagside, både geografisk og socialt og mentalt, skildrer han de mange skæbner uden hverken at forherlige, fordømme eller udlevere dem.
Håber vores læseforslag kan vække en positiv og øget interesse for Grønland, så du ud fra disse sider og vores litteraturliste med faglitteratur og flere grønlandske forfattere kan gå på opdagelse i landet gennem dets litteratur …
Medrivende roman om lensmandsdatteren Gertrud Rask, der bliver gift med den 13 år yngre teolog Hans Egede, der senere skulle blive kendt som Grønlands apostel
Debutanten Kim Leines personlige beretning om et liv som incestoffer og stofmisbruger er barsk, men samtidig opløftende og livsbekræftende. Sprogligt er bogen i verdensklasse.
Som en del af Litteratursidens efterårstema om historiske romaner bringer vi her en analyse af "Unn fra Stjernestene", som foregår i 1300-tallets Grønland.
To mænd forsvinder sporløst fra et projekt i Grønland, og advokaten Thóra Gudmundsdóttir tager derop for at klarlægge begivenhederne, snart er hun viklet ind i mord og gamle myter.
smag på bøgerne – en bid om dagen