Thorup, Kirsten - Erindring om kærligheden

Oprettet: 04.10.2016 - 14:17

Bog: "Erindring om kærligheden" af Kirsten Thorup

Bogens forside

Kirsten Thorups nye roman handler om et kompliceret forhold mellem en mor og en datter og er et kraftfuldt tidsbillede fra anden halvdel af det tyvende århundrede.

Forfatter: 
Kirsten Thorup
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
464
Lån bogen - Køb bogen

Erindring om kærligheden formår Kirsten Thorup (f. 1942) at kombinere en barsk og smuk fortælling om mor/datter-kærlighed med et portræt af Danmark gennem de sidste 50 år.

Skrevet af  cand. mag. i Litteraturhistorie Sidsel Sander Mittet

I disse tider, hvor den ene kronik efter den anden problematiserer, analyserer eller idealiserer moderrollen, har Kirsten Thorups Erindring om kærligheden en anderledes kunstnerisk vinkel på spørgsmålet. Romanen handler om Tara, der som ung flytter til København, bliver skuespiller, fejler i projektet og bliver mor til datteren Siri. Siris far, fantasten og kunstneren Tore, begår selvmord og efterlader den jegsvage Tara som alenemor, en opgave hun ikke magter. Flere gange bliver datteren taget fra hende, men kommer altid tilbage, indtil hun flytter hjemmefra for siden at bryde kontakten med moren. Senere mødes de igen. Siri er blevet kunstner, og netop gennem kunsten finder hun en måde at lukke sin moders kærlighed ind i sit liv.

Som titlen antyder handler romanen om kærlighed - lidenskabelig kærlighed mellem mor og datter - lidenskabelig fordi begrebet, der stammer fra tysk, har sin rod i ordet lidelse og derfor accentuerer dobbeltheden i netop kærlighedsbegrebet.

Den skæve eksistens og samfundskritikken

At fortælle om et dysfunktionelt forældre/barn-forhold, er der for så vidt ikke noget nyt i, men for det første handler de fleste af den slags historier om sønner og fædre, og for det andet er det næsten altid barnets vinkel, de fortælles udfra. Sådan er det ikke i Erindring om kærligheden. Selvom datteren Siri både i romanens midte og dens slutning får sin egen stemme, er det moren, Tara, der er hovedpersonen. I hende leverer Thorup et anderledes kvindeportræt. En mor, der elsker sit barn, men ikke magter moderrollen, primært fordi hun ikke magter sig selv. Tara må opgive skuespilkarrieren, ikke fordi hun er en dårlig skuespillerinde, men fordi hendes indre kerne er så vag, at hun ikke kan skelne mellem sig selv og den rolle, hun påtager sig. Gennem hele romanen svinger Tara mellem at svigte sin datter for derefter at søge at kompensere for netop disse svigt. Tara har konstant dårlig samvittighed, hvilket paradoksalt nok i høj grad er dét, der skaber den nære relationen til Siri. Selv når Tara har nået bunden af samfundet, er datteren aldrig langt væk i hendes tanker, ligesom Siri livet igennem bliver ved med at søge sin mors anerkendelse.

Igennem sine forsøg på at blive den mor, Tara selv mener, hendes datter fortjener, bevæger hun sig igennem et utal af forskellige miljøer. Dermed bliver romanen også en beskrivelse af de strømninger, tanker og idéer, der har præget Danmark og verden fra 1970’erne og frem. Vi hører således om Israel/Palæstina-konflikten, de vensteorienterede kollektiver, Balkan-krigene og COP15. Thorups bog bliver således både en fortælling om en kvinde og en samfundsroman - vel og mærke en kritisk en af slagsen. Gennem Tara ser vi nemlig udviklingen fra velfærdsland til et egoistisk Danmark, hvor der ikke er plads til skæve eksistenser, og hvor enhver hytter sig selv. Ligeledes ses en nuancering af den idealiserede moderrolle, der har været en del af både politikernes og samfundets diskurs over de sidste mange år. At Tara ikke er en god mor, lades læseren ikke i tvivl om, men kærlighedsløs er hun ikke, og det er i det paradoks at romanens hovedkerne udfolder sig.

Den fragmenterede form

”Brudstykker af en kvinde   Ingenting andet end projektioner    Hun er det hendes yndlingslærere så i hende: en skuespiller   Selvmordet som den prisme hvori livet spejler sig …” Sådan begynder romanens bagsidetekst, og som læsningen skrider frem, står det klart, at den mærkværdige form skyldes, at tekststykket er sammensat  af løsrevne sætninger fra romanen. Allerede inden man åbner bogen, har man således stiftet bekendtskab med en ekstrem udgave af den form, Thorup har valgt til sin roman, nemlig den fragmentariske. Selvom Erindring om kærligheden foregår kronologisk, er det brudstykker af en erindring og ikke et forsøg på en samlet, flydende fortælling, læseren præsenteres for. Denne form spejler både hovedpersonen Taras mangel på dét, hun selv kalder en ”samlet personlighed” og al erindrings grundvilkår, nemlig at det kun er forskelligartede stumper og ikke en pænt ordnet handling, der dukker op til overfladen. På samme måde bruges fortællerformen til at underbygge handlingen. Romanen begynder med Tara som jegfortæller, men glider over i en tredjepersonsfortæller i det øjeblik, Tara bliver mor. Dette underbygger på fineste vis Taras fornemmelse af, at hun ikke længere kun er sig selv, men en del af en større sammenhæng, ligesom det giver plads til at læseren senere kan høre Siris egen stemme.

At bruge formen i et samspil med indholdet er en af Thorups specialiteter. Allerede i Baby, hendes første roman fra 1973, afspejler skrivemåden indholdet, idet de mange sætninger, der ikke adskilles af et punktum, men i stedet bindes sammen af et ”og” understreger hovedpersonens fornemmelse af, at intet er mere værd end andet. Selvom Erindring om kærligheden ikke er et formeksperiment på samme måde som Baby, er det derfor værd at bemærke, hvordan indhold og opbygning spiller sammen.

Også i afslutningen er dette tilfældet. På romanens sidste sider overlades ordet til Siri under en performanceoptræden ved navn Mother/daugther. Her bruger Siri sin egen krop, erfaring og erindring til at udforske netop mor/datter-relationen. Netop sådan kan Erindring om kærligheden også læses.

I Lars Handestens anmeldelse af romanen i Kristeligt Dagblad d. 13 april, 2016 overvejer han, om ikke bogen i sig selv er et stykke performancekunst ”hvor Thorup bruger af sit eget liv for at skabe tankevækkende kunst.” Denne tolkning er oplagt, når man bliver opmærksom på, at Thorup, ligesom sin hovedperson Tara, er vokset op på Vestfyn og som ung flyttet til København, hvor hun blev mor til en datter.

Når dette er sagt, er det vigtigt at pointere, at Erindring om kærligheden ikke falder ind under genren autofiktion. Selvfølgelig bruger Thorup af sine egne erfaringer, det gør alle forfattere, men Tara er en litterær figur. Hun er ikke et pseudonym for Kirsten, men en prisme hvorigennem tidsånd og fortællingen om moderskab og moderkærlighed træder frem. God fornøjelse.


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne


LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i tidsskrifter

38.6
Ældre Sagen: medlemsblad for Ældre Sagen.
(heri 2/8 2016: Mette Fugl: Brudstykker af en kvinde).
Interview med forfatteren om Erindring om kærligheden

Artikler i aviser

Herning Folkeblad
(heri 10/4 2016: Bine Madsen: Suget fra afgrunden).
Interview med forfatteren.  

Information
(heri 16/4 2016: Per Nielsen: Man har altid en potentiel undergang i sig). 
Interview med forfatteren.

Kristeligt Dagblad
(heri 8/4 2016: Daniel Øhrstrøm: Kirsten Thorup: Jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg ikke var mere nærværende som mor).
Interview med forfatteren.

Weekendavisen
(heri 15/4 2016; Johanne Mygind: Hvad tænker moderen egentlig?). 

Anmeldelser i aviser

15/4 2016 Per Krogh Hansen i Berlingske tidende 
13/4 2016 Marie Louise Kjølbye i Information
13/4 2016 Erik Svendsen i Jyllands-Posten
1374 2016 Lars Handesten i Kristeligt Dagblad
13/4 2016 May Schack i Politiken
15/4 2016 Lars Bukdahl i Weekendavisen 

 

GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Thorup, Kirsten
Juhl, Marianne: Kirsten Thorup. - Gyldendal, 2009. - 301 sider.
Om temaerne i Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid.

Afsnit i bøger

04.61
Om folkelighed / interview ved Thomas Harder. - Gyldendal, 1995. 
(heri s. 66-75: Kirsten Thorup: Massekultur er ikke det samme som folkelighed).

32.5
Tine Andersen: Rå silke : kropsnære kvindehistorier fra 1970 til i dag. - Gyldendal, 1988.
(heri s. 112-134: Rejsen mod moders-målet: En læsning af Kirsten Thorups forfatterskab 1967-1987).

61.26 
Den tredie skønhed : kvindekroppe i forandring. - Aarhus Universitetsforlag, 1989.  - (Årbog for kvindeforskning ; 1).
(heri s. 38-51: Margrethe Andreassen: Den tredje skønhed : om den androgyne figur hos Kirsten Thorup).

81.04
Jørgensen, John Chr.: Kulturopbruddets år : essays og reportager om forfatterne og kulturen i 1970erne og 80erne. - Ørenlyd, 1982.
(heri s. 66-70: Det er ikke finere at være forfatter - samtale med Jette Drewsen og Kirsten Thorup).

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen, hovedredaktør. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(heri s. 28-35: Elisabeth Møller Jensen: Om Kirsten Thorup; s. 422-425: Anne-Marie Mai: Ved genrernes grænser).

81.6
Dalager, Stig: Danske kvindelige forfattere : udvikling og perspektiv. - Gyldendal, 1982. - 2 bind.
(i bind 2, s.126, 131, 138, 162 og 168).

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind. 
Bind 8 : Velfærdsstat og kulturkritik 1945-80 / Michael Bruun Andersen m. fl. - 1985. - 666 sider.
(heri s. 540-544: Solidariteten som nøgle til virkeligheden: Kirsten Thorup og Marianne Larsen).

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad, 2000. 
(i 1. udg., 1999, s. 549-551; i 2. udg, 2003, s. 364-367: Johannes Fibiger: Kirsten Thorup).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - Nyredigeret og nyskrevet udgave / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 259-267: Marie-Louise Paludan: Kirsten Thorup).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind. 
(i bind 3, s. 11-24: Erik Skyum-Nielsen: Kirsten Thorup).

81.65
Blixen, Brøgger og andre danske damer / redigeret af Bodil Wamberg. - Centrum, 1985.
(heri s. 83-99: Torben Brostrøm: I dag er det Kirsten Thorup).

81.65

Brandt, Jørgen Gustava: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack. - Gyldendal, 1988. - 307 sider.
(heri s. 267-271: Kirsten Thorup).

81.65 
Skyum-Nielsen, Erik: Modsprogets proces : poesi, fiktion, psyke, samfund : essays og interviews om moderne dansk litteratur. - Arena, 1982.
(heri s. 204-218: Mennesker er mere end det liv de lever : Kirsten Thorup).
Interview med Kirsten Thorup om hendes forfatterskab.

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen m fl. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind
(i bind 3, s. 455-456: Katja Tang: Kirsten Thorup).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind
(i Biografier s. 465-466: John Chr. Jørgensen: Kirsten Thorup).

Artikler i tidsskrifter

02
Bogens verden: tidsskrift for kultur og litteratur.
(heri 2011. nr. 3/4, s. 4-6: Kirsten Thorup: Med livet som indsats: Om forholdet mellem virkelighed og fiktion, mellem liv og digtning, sådan som jeg oplever det fra den skrivendes position). 

80
Lettre internationale: Europas Kulturmagasin.
(heri 2003, nr.2, s.45-48: Thomas Thurah: Realismens konstruktioner).

80.5
Den blå Port: tidsskrift for litteratur.
(heri 2014, nr. 93, s. 31-33: Kirsten Thorup: Reflektioner over en forfatters arbejde). 

80.5
Passage: tidsskrift for litteratur og kritik.
Nr. 56, 2006: Temanummer om Kirsten Thorup. 

Artikler i aviser

Aktuelt
(heri 4/12 2000: Kirsten Thorup: Vi er landet på en anden planet).
Takketale holdt i anledning af Det Danske Akademis Store pris for romanen Bonzai.

Information
(heri 8/4 2011: Rasmus Bo Sørensen: Rystende og rensende).
Interview med Kirsten Thorup.

Jyllands-posten
(heri 20/8 2004: Marianne Juhl: I bøgernes verden: Den nysgerrige læser).
Interview med Kirsten Thorup om hendes egne læsevaner.

Jyllands-Posten
(heri 10/4 2011: Annelise Bistrup: Kan vi holde vores rigdom ud?).
Portræt i anledning af udgivelsen af Tilfældets Gud.

Kristeligt Dagblad
(heri 10/4 2004: Helene Moe: Den tid hvor dæmonerne flokkes).
Interview. Kirsten Thorup opfatter tiden mellem to bøger som truende og betragter det som en renselsesproces at skrive.

Kristeligt Dagblad
(heri 15/7 2004: Marianne With Bindslev: Inden i sig selv uden for samfundet).
Interview med Kirsten Thorup om at bruge aleneheden i sit arbejde til at give den fiktive verden liv.

Kristeligt Dagblad
(heri 28/7 2012: Dorte Washuus: De usynlige menneskelige dramaer).
Interview. 

Politiken
(heri 9/2002: Marie Tetzlaff: Forfatterens værksted).
Interview med Kirsten Thorup om sine vaner som "morgenskriver".

Politiken
(heri 17/2 2007: Marie Tetzlaff: Både glæden og sorgen er kort).
Samtale, hvor forfatteren ser tilbage på sit forfatterskab. 

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste biblioteker.

KulturXpressen
Forfatterens skrivebord: Kirsten Thorup
Interview. 

Kvinfos webmagasin
Elisabeth Møller Jensen: En verden, der er som sunket i havet

Kvinfos webmagasin
Kirsten Thorup: Eftertiden.
Artikel af forfatteren om et mor-datter forhold.

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jacob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Ord til alle sider
Lonni Krause: Kirsten Thorup.
Interview med forfatteren. 

Youtube
Kirsten Thorup fortæller om det at skrive og hvad der skal til for at blive forfatter. Klippet er uploaded af forlaget Gyldendal.

Youtube
Kirsten Thorup læser op af Erindring om kærligheden

 

0
Din bedømmelse: Ingen