Aidt, Naja Marie - Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Oprettet: 23.05.2017 - 10:01

Bog: "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" af Naja Marie Aidt

Bogens forside

Når man rammes af sorg, får det en ubeskrivelig betydning for resten af ens liv.

Forfatter: 
Naja Marie Aidt
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
68
Lån bogen - Køb bogen

Døden vibrerer ubærligt i alle fragmenter af Naja Marie Aidts bog om tabet af sin 25-årige søn.

Skrevet af cand. mag. Mette Østgaard Henriksen, maj 2017.

Det er en umulig opgave – eller en særlig form for litterær vold – at skulle skrive sammenhængende og meningsfuldt om Naja Marie Aidts bogværk Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. En bog, der må have været en nærmest overmenneskelig kraftpræstation at skrive, og som for læseren fremstår som en ubærlig skildring af det, der i bogen ikke bare hedder sorg, men rå sorg.

Naja Marie Aidts 25-årige søn Carl døde i en ulykke i marts 2015. Bogen beskriver de første år efter forfatteren modtog den frygtelige besked om sønnens styrt fra et vindue. Den beskriver nøgternt, hvordan det er at have mistet et barn, og hvordan sorgen forandrer den sørgende. Læseren får lov at komme tæt på sorgen og fortvivlelsen helt fra øjeblikket lige før, tragedien slår huller i forfatterens liv:

”Jeg løfter mit glas og skåler med min ældste søn. Ovenpå sover hans gravide hustru og hans datter. Udenfor er martsnatten kold og klar. ”For livet!” siger jeg, da glassene rammer hinanden med en sprød og fin lyd. Min mor siger noget til hunden. Så ringer telefonen. Vi tager den ikke.

Hvem skulle ringe til os så sent en lørdag aften?”

Herefter famler læseren sig frem gennem de korte, springende tekststykker og følger forfatteren, der må sammenstykke den fragmenterede viden, hun modtager, til et billede af, at hendes søn har indtaget svampe og i en psykotisk tilstand er sprunget ud af et vindue, og at den krop, der holdes i live med respirator på hospitalet, ikke står til at redde.

Men ud over at være en personlig beretning er ”Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage” også en bog om poesiens sprog, om tab og kærlighed. Der refereres til og citeres fra værker, der beskriver sorgen og tabet. Læseren præsenteres bl.a. for Jacques Roubaud, Inger Christensen, Denise Riley, Nick Cave, Cicero, Walt Whitman, Gilgamesh, Anne Carson og Mallarmé. Forfatteren søger gennem læsningerne efter et sprog eller en form, der kan beskrive sorgen:

”Det meste af det, jeg læser, som handler om rå sorg og klage, er fragmenteret. Det er kaotisk, ikke-kunstfærdigt. Ofte orker den der skriver ikke at skrive versaler efter punktum. Ofte orker den der skriver ikke at fuldføre den påbegyndte tekststump. Den kan ikke fuldføres. Skriften står åben og pøser sin uformåen ud gennem alt det, der ikke kan stå. Et hul hvori døden vibrerer. Det er ikke muligt at skrive kunstfærdigt om rå sorg.”

Sådan skriver forfatteren om de værker, hun læser, men beskrivelsen dækker også forfatterens eget værk, der består af sammenstykkede fragmenter. Nogle tekststykker er poetiske, andre består af korte, nøgterne prosastykker, atter andre rummer refleksioner, litterære citater, referater af drømme og dagbogstekster. Og der skiftes stadigt skriftstørrelse og skrifttype, lige som der arbejdes med kursivering af tekstdele og med tekstdele skrevet med versaler. På den måde understøtter bogens pluralistiske visuelle udtryk værkets udsagn om, at dens indhold og beskrivelsen af sorgen ikke kan gives en sammenhængende form.  

Som et led i forsøgene på at forstå og acceptere sønnens bortgang kredser bogen flere steder tematisk omkring forudanelser, spor og mønstre. Et eksempel er titeldigtet, som Naja Marie Aidt skrev, da Carl var 16 år gammel, og som hun har skrevet med sønnen i tankerne. ”Det er dig, der gemmer sig i hættens mørke”, hedder det på et tidspunkt:

”Har døden taget noget fra dig

så giv det tilbage

giv dét tilbage

som du fik af den døde

da den døde var levende

da den døde var i dit hjerte

giv det tilbage til en rose

et kontinent, en vinterdag

en dreng der ser dig an

fra hættens mørke”

Et eksempel på forfatterens opmærksomhed på mønstre findes i det armbånd, der er blevet klippet af sønnens arm, da hun når frem til hospitalet, og som mimer det armbånd, han fik hæftet om håndleddet, da han blev født på samme hospital 25 år tidligere. Armbåndet på en gang slutter den cirkel, der er sønnens liv, og bliver samtidig brudt op, så det, der har været holdt fast i livet kan slippe fri.

Med Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage har Naja Marie Aidt skrevet en klagesang til sin afdøde søn, som står uden sidestykke i dansk litteratur. Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung og har siden udgivet en lang række bøger. Hun har bl.a. modtaget Beatriceprisen, Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

En særlig tak til Gyldendal for lån af billedet på Litteratursidens Facebookside. Du kan følge forlaget på Instagram.

 BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 25/3 2017: Jeppe Bangsgaard: Jeg skrev fra et sted, som bestod af total rå sorg).
Interview med Naja Marie Aidt.

Berlingske Tidende
(heri 29/4 2017: Jeppe Krogsgaard Christensen: Sorg er et væsen med fjer).
Essay om sorg, som den er beskrevet i litteraturen.

Information
(heri 18/3 2017: Peter Nielsen: Da hun mistede ham, tabte hun sproget).
Interview med Naja Marie Aidt.

Jyllands-Posten
(heri 18/5 2017: Christine Christiansen: Vær der for dine kære, når deres liv slår kolbøtter).
Artiklen handler om Naja Marie Aidts bog i relation til anden litteratur om døden som tabu.

Kristeligt Dagblad
(heri 18/3 2017: Daniel Øhrstrøm: Sorg lyder som gråd, men det er mere et skrig).
Interview med Naja Marie Aidt.

Politiken
(heri 24/3 2017: Jes Stein Pedersen: Det er smerten, der gør dig vanvittig).
Interview med Naja Marie Aidt.

Politiken
(heri 14/4 2017: Sofie Sørensen: Vi befinder os i sorgens århundrede).

Weekendavisen
(heri 17/3 2017: Synne Rifbjerg: Nu skal vi høre om det, ingen vil høre om).
Interview med Naja Marie Aidt.

Weekendavisen
(heri 12/4 2017: Lars Bukdahl: Kontroversen: Klang af fravær).

Weekendavisen
(heri 11/4 2017: Nanna Goul: Døden kommer, døden bliver).
Kommentar.

Anmeldelser i aviser

24/3 2017 Per Krogh Hansen i Berlingske Tidende
24/3  2017 Line Rasmussen i Børsen
25/3 2017 Karen Syberg i Information 
24/3 2017 Erik Svendsen i Jyllands-Posten
24/3 2017 Mai Misfeldt i Kristeligt Dagblad
24/3 2017 Lise Garsdal i Politiken
24/3 2017 Nanna Goul i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Blogdahl: Lars Bukdahls blog
Lars Bukdahl: Fra hættens mørke

Links

Dr.dk: Kultur
Diana Bach: Carl sprang i døden fra fjerde sal - nu skaber hans mor poesi om tabet og sorgen.
Interview med Naja Marie Aidt.

Dr.dk
Feature: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage
Pejk Malinovski taler med med Naja Marie Aidt om bogen og Carl.
Sendt første gang d. 21. marts 2017.


GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Aidt, Naja Marie
Holm, Birger Reker: Naja Marie Aidt - en introduktion. - Birgers Bøger, 2002. - 135 sider.
Om forfatteren Naja Marie Aidt og hendes samtid. 
Med uddrag fra hendes værker. Primært beregnet til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Fra 15 år.


Afsnit i bøger

Skumhedens tid: 90' ernes eksistentielle fortælling / udgivet af Gert Emborg & Ivan Z. Sørensen. - Dansklærerforeningen, 1995.
(heri s. 52-57: Den farlige længsel) .
Interview med Naja Marie Aidt.

61.644
Nejst Jensen, Rasmus: Angsten i kunsten - 10 danske kunstnere fortæller. - Psykiatrifondens forlag, 2008.
(heri s. 9-32: Interview med Naja Maie Aidt).

80.6
Schwartz, Bente: Forfatter og forløser?: samtaler med forfattere om litteraturen og samfundet. - Thaning & Appel, 1998.
(heri s. 13- 31: Interview med Naja Marie Aidt).

80.6
Skrive din satan - 25 forfattere om at være forfatter / redigeret af Janne Teller, Sven Holm og Thomas Rasmussen. - People'sPress, 2004.
(heri s. 27-31: Syv små syge stykker af Naja Marie Aidt).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005-
Hertil findes supplerende materiale på bogens internetadresse. Internetsiden giver portrætter af et udvalg af kendte danske forfattere gennem tiden. Med arbejdsspørgsmål og adgang til leksikon over litterære begreber og genrer. Siden kræver betaling, men det er muligt at prøve den gratis i 2 dage.
(i bind 4, s. 130-136: Realismens ekspansion).
Om Naja Marie Aids liv og forfatterskab.

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 9-11; i 2. udg. 2003, s. 10-12: Neal Ashley Conrad: Naja Marie Aidt).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000.
(i bind 3, s. 479-484: Peter Christensen: Naja Marie Aidt).

81.65 
Hybrider : fra traditionsbevidsthed til radikaliserede litterære udtryk / interviewer Rolf Sindø. - Syddansk Universitetsforlag, 2003. - (Odense University studies in Scandinavian languages and literature ; vol. 59).
(heri s. 66-79: Rolf Sindø: Et øje på hver finger).
Interview. Findes også i Ildfisken 1997, nr. 16, s. 50-60. 

81.65 
ORDKVINdTET 97: Naja Marie Aidt, Katrine Marie Guldager, Kirsten Hamman, Pia Juul, Juliane Preisler: fem forfatterinterviews / ved Eigil Søholm. - Statsbiblioteket, 1997.
(heri s. 9-23: For det meste ved man ikke selv hvad man gør : interview med Naja Marie Aidt).

81.66 
Bukdahl, Lars Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004. - Borgen, 2004. 
(heri s. 94-95 og s. 448-452 om Naja Marie Aidt).

99.1
Min barndom i Grønland/ med forord af Kirsten Hastrup. - Lindhardt og Ringhof, 2016.
(heri s. 15-28: Naja Marie Aidt: Skytsengle).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 5-6: Marianne Barlyng: Naja Marie Aidt).

99.4 Helle, Helle
Helle Helle og Naja Marie Aidt: portrætsamtaler og novelleanalyser. - Gyldendal, 2014.
Præsentation af forfatterne Helle Helle og Naja Marie Aidt, om deres liv og forfatterskab og om hvordan man analyserer deres noveller

Artikler i tidsskrifter

Danish literary magazine
(heri 1997 nr 11, s. 14-17: Neal Ashley Conrad: 6 portraits of danish poets).

Ildfisken
(heri 1993, nr. 7, s. 17-21: Carsten René Jensen: At være vandmærket.
Interview med Naja Marie Aidt).

Ildfisken
(heri 1997, nr. 16, s. 50-60: Rolf Højmark Jensen: Et øje på hvert finger. Samtale med Naja Marie Aidt).
Findes også i: Hybrider : fra traditionsbevidsthed til radikaliserede litterære udtryk / interviewer Rolf Sindø. -  Syddansk Universitetsforlag, 2003.

02.05
Bogens verden
(heri 1996, særnr. 2, s. 167-168: Mogens Damm: Motiveringstale ved overrækkelsen af Forfatterprisen fra Edvard Pedersens Biblioteksfond til Naja Marie Aidt).

05.6
Samvirke
(heri 2016, februar: Liv Mygind: Et usentimentalt mandfolk).
Interview med Naja Marie Aidt.

37.3905
Gymnasieskolen: medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening.
(heri 2014, nr. 2, s. 38-41: Søren Ravnsborg: Nogle gange er lænestolen bare grøn).
Interview. 

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 10/1 2016: Nanna Jakobsgaard Nielsen: Forfatteren, der emigrerede).
Interview med Naja Marie Aidt.

Information
(heri 1/6 2010: Kristen Bjørnkjær: Veritabel newyorker).
Interview.

Jyllands-Posten
(heri 23/12 2013: David Jacobsen Turner: 50 år i morgen: Den dræbende forandring).

Portræt af Naja Marie Aidt.

Kristeligt Dagblad
(heri 17/6 2006: Dorte Kvist: Vi skal være generøse).
Interview.

Kristlig Dagblad
(heri 5/11 2011: Michael Bach Henriksen: Man kan aldrig blive træt af Brooklyn Bridge).
Interview.

Politiken
(heri 29/2 2008: Dorthe Hygum Sørensen: Interview: Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig).

Politiken
(heri 17/5 2011: Stéphanie Surrugue: Naja Marie Aidt modtager stor litteraturpris).

Weekendavisen
(heri 9/8 2013: Synne Rifbjerg: Alle steder, ingen steder).
Interview.

Links

Bibliografi.dk: international forfatterbibliografi
Liste over forfatterens samlede udgivelser.

Den store danske:  Gyldendals åbne encyclopædi.
Kort artikel om forfatteren.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Wikipedia: den frie encyclopædi
Kort artikel om forfatteren.

Youtube
Videoklip med Naja Marie Aidt.

0
Din bedømmelse: Ingen