Deltag i debatterne om de nominerede til DR Romanprisen. Der plejer at være masser af engagerede indlæg og en god debat mellem læsere og forfattere.
Semifinalisterne til DR Romanprisen 2012:
Jonas T. Bengtsson – ’Et eventyr’
Erik Valeur – ’Det syvende barn’
Henrik Andersen – ’Beskyttelseszonen’
Lisbeth Brun – ’Det du mister’
DR-romanklubben er et samarbejde med DR, så der vil være rig mulighed for at finde ekstra materiale på DRs hjemmeside.
Vi er Ane og Rikke og det er os der står for DR-romanklubben, vi er begge bibliotekarer og stor forbruger af litteratur, I kan læse mere om os her.
Vi glæder os til at debattere med jer!
Ane og Rikke
smag på bøgerne – en bid om dagen
Igen i år har Grethe Møller Hansen fra DR.Romanlæseklubben i Glostrup lavet et digt på baggrund af de læste bøger i den næsten afsluttede sæson. Men da hun ikke har computer, har jeg fået lov at sætte det ind på litteratursiden.
Men først vil jeg godt skrive, at jeg synes, det er imponerende, at Grete's læsning sætter gang i fantasien og det kreative sind. At bøger lever videre og får deres eget liv i mødet med deres læsere.
Så tak for ordene, Grethe:-)
1. Hvad gør man, hvis man er ensom og bange, og byen er trist?
Der er ikke ret mange mennesker, som taler det samme sprog:
Udkantsdanmark i en lille krog.
Man varmer sig lidt med lånte fjer,
hygger sig med naboer hist og her.
Det ender galt med ild og flammer -
måske for de børn, som dette rammer.
2. For børn er livet meget forskelligt -
en lille dreng oplever godt og skidt.
I Jonas Bengtsons "Et eventyr"
der træffer vi en lille fyr,
der gennem sin far møder anarkisme
og lærer af ham om socialisme.
Det er ej let at forstå det hele,
når han er vant til, at man skal dele,
men pludselig bor han på den modsatte side.
Hvordan skal et barn dog dette vide?
3. "Det syvende barn" af Erik Valeur!
Man ledte, men hvad skulle man dog gør'?
Man svindlede og man flyttede rundt -
hvor var det forfærdeligt og ondt.
Vi må dog håbe, at alle fandt hjem
til det sted, hvor man ønskede netop dem.
4. "Beskyttelseszonen" er bogen, som kan
få en til at tænke: "Hvor godt, at man
ikke er bundet af Stasis bånd",
men uden at ryste på nogen hånd,
kan ha' sin familie i fred og ro,
og selv bestemme, hvor man vil bo.
Stakkels Ingrid og hendes mand,
som ikke havde et fædreland.
5. Forfatteren Trine Vedel har skrevet
romaner, men er nu pludselig blevet
tom for ideer - hvad skal hun dog skrive?
Hvor vidt kan hun og manden det drive?
Hun ødsler og bruger en masse på pjat.
Resultat: En kæmperegning i skat.
De trives ikke med deres to børn:
"Tag jer nu sammen og ta' en tørn".
6. Udkantsdanmark er mange steder.
Folk bor med sorger og med glæder.
Børn bliver født - er mest kvindens sag -
et ensformigt liv, hvor dag følger dag -
hvor mænd forbarmer sig over de piger,
som pludselig står der og stille siger:
"Hvad skal jeg gøre? Jeg er blevet gravid"
Villy siger: "Vi gifter os, du gi'r mig din tid
med arbejde i hus, på mark og i lade!"
Marie siger: "Ja", men ingen er glade.
Hun føder et barn, som må bortadopteres.
Marie savner - der spekuleres.
Hvor er mit barn, har det fået det godt?
Hvordan kunne jeg dog give det bort?
I løbet af bogen går der 27 år -
og heldigvis alle det bedre får.
Ligestilling og bedre løn -
Man kan frit føde en lille søn.
Nu er der dog mulighed for abort!
Fremtiden bliver måske mindre sort.
Med venlig hilsen fra Grethe Møller Hansen.
Debatten er er under "Et eventyr" , min fejl at skrive her. beklager
Kære alle
velkommen til livedebatten på DR-romanklubben, denne gang om "Et Eventyr".
Jeg har været meget begejreret for bogen, hvilket jeg også kan se I andre har været. Der gemmer sig rigtig meget mellem linierne og meget er usagt i bogen, måske for meget usagt mellem linierne? eller hvad mener I?
Kære alle
På mandag kl 20 er der live-debat om "Et eventyr", Jeg håber I har tid til at deltage, så vi kan få en rigtig god snak, hvem ved, måske dukker der noget op som vi endnu ikke har været inde på.
Jeg glæder mig.
bedste hilsener
Rikke
Husk at tilmelde jer DR-romanlæseklubbens nyhedsbrev på DR-hjemmesiden.
Der er mange gode informationer at hente, så som;
Invitationer til at være med i DR Romanklubben på nettet sammen med Litteratursiden.dk
* Tilbud om gratis podcast af romaner som lydbøger, når DR tilbyder dem
* Tilbud om at vinde fribilletter til litteratur-events, som DR er med i
* Indhold fra DRs radio- og tv-programmer om danske og udenlandske romaner
* Oversigt over danske bibliotekers DR Romanklubber, hvis du vil være med i en fysisk DR Romanlæseklub.
* Løbende information om DR Romanprisen og mulighed for at debattere de nominerede bøger.
/Rikke
Michael og jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Tak for mange gode debatter her i DR-romanklubben, må der blive flere af samme slags i 2012
mange hilsener
Rikke
Nå, så pyt da:-)
Hej Michael
Det ser spændende ud. Men øh, det ville være smart med 2 t'er i Beskyttelseszonen. :-)
Hilsen fra Karen
Kære Alle - som I kan se, så er der kommet nye bøger på forsiden af DR.Romanklubben. Det er de 6 bøger som vi skal skrive sammen om det nsæte halve år. Selv om de alle sammen er forholdsvis nye, håber jeg I alle har mulighed for at få fat i dem. Enten ved at låne dem på biblioteket eller købe dem. Nogle af dem ved jeg af erfaring, at der godt kan være lidt bibliotekskø på.
Men jeg glæder mig rigtigt meget til at skrive sammen med jer om bøgerne og læse, hvad I har synes om dem, og får ud af dem.
Rikke og jeg er også blevet enige om, at vi forsøger at tage en live-debat om en eller flere af bøgerne ind imellem. Det er jo gået godt de sidste par gange, så det vil vi gerne fortsætte, således at "live-snakken" bliver en ekstra facet på livet her i DR.Romanklubben.
Vi satser også på, at får flere af forfatterne til at skrive med..mere om det senere.
Jeg vil også takke af, der er en ung mand der stener foran Disney channel.
Tak for en super debat, Jeg vil glæde mig til næste debat, som jo er lige om lidt.
tak for iaften.
bedste hilsener
Rikke
Vi kunne måske også bruge litteratursidens facebookside til debatten. Vi må lige tænke over det....
Connie, jeg kigger på muligheden for at oprette en Facebook Romanklubside, der kan vi bruge "væggen" som livedebat, jeg tjekker det lige ud. god ide, Connie!
Så er det da det vi gør, en live chat efter hver debatteret bog. Det tror jeg blir stort og sætter et andet flow i debatten, Det skal nok bli godt.
Første bog blir Sorg og Camping af Lone Hørslev og måske skal vi sige at debatten blir i starten af det ny år
Tak for diskussionen alle sammen. Det var hyggeligt og satte nogle nye tanker igang.
Jeg synes det lyder som en god ide med en live-"snak" i forbindelse med hver bog eller en gang om måneden.
Knippel god ide Rikke , og også god fortsat debat til jer der altså fortsætter lidt endnu. Jeg kan mærke at der er en der gerne vil af med noget nutidigt stof, så - tak for snakken herfra, og lad os endelig gentage successen i den kommende sæson, men kan vi ikke lave Hang outs eller fb chat eller lignende istedet. Det er lidt langsommeligt , - men selv fø ´lig mere levende end de sædvanlige debatter. God fortsætning- som de siger hinsidan i det svenske ;-)
Tak for velkomsten Rikke, men jeg logger nu snart af igen, for min datter skal lige af med noget eksamens kuller ;-)
Jeg prøvede lige at genfinde artiklen jeg blev så klog på at læse, og da jeg googlede på Historiske romaner fandt jeg ud af at der er over 1 million 200000 hits, så det er da et emne der må være vel belyst. Og Månsson- tak for interessen.
Vi kan indfører en live debat efter hver af de debatterede bøger til DR-romanprisen, hvordan lyder det?
he he, Michael, vi havde også lidt af det samme på Østerbro Bibliotek, derfor lavede jeg en udstilling der hed: "Kan du kongerækken"
Nå, jeg tror lige så stille jeg bakker ud af "snakken". Tak for jer som har skrevet (bare bliv ved!) - som I nok kan se, så syntes jeg, at en live-debat giver en lidt mere intensiv debat end ellers. Jeg syntes i hvert fald det er sjovt at skrive hurtige kommentarer. Der er selvfølgelig nogle slåfejl osv. Måske mine indlæg heller ikke altid er så gennemtænkte, men alligevel syntes jeg det virker godt.
Faktisk så godt, at jeg godt kunne tænke mig noget mere af slagsen i fremtiden. F.eks. en måndtlig live-debat om de bog som er til debat.
Ja - ungdommen af idag er ikke hvad den har været - hva`Michael...Nej - jeg syntes ikke du lyder som en sur gammel mand, men hvor ville vi være meget forundt hvis vores børn ikke var så historieløse...Nå, nu føler jeg mig også temmelig overoplyst om perioden omkring 2. verdenskrig , i en periode sendte DR2 jo lange serier om dette emne, så vores unger kaldte kanalen for " Hitlerkanalen" , men helt ærligt - det er da vigtigt både at forholde sig til sin nutid , sin fremtid, men da også sin fortid.
Hørte i øvrigt i morges at der var lavet statistik på hvem der var slægtsforskere, for damernes vedkommende var de omkring de 60 år og mændende kom først med omkring de 65 år. Jeg syntes netop at historien bliver vedkommende når den bliver personliggjort, ikke at det nødvendigvis skal være igennem slægtsforskning, men også gennem historiesk romaner, - og så er der jo også en helt ny historiker som ham her med Dybbøl Tom- Buk Swienty, han formår da virkelig at formidle.
Nå, jeg faldt lige ud for at læse det blogindlæg som Connie henviste til. Der var jo en spændende debat om, hvad en historisk roman er for noget. Interessant at se, hvor stor diversitet der kan være i, hvad der bliver set som en historisk roman :-)
Den var sjov den med 2. verdenskrig og Marilyn Monroe, Michael ;-)
for nu at fortsætte i 2 verdenskrig, så ville en film som "Der untergang" heller ikke være blevet lavet lige efter krigen.( det var en helt anden genre.) det var mere for at vise et rigtig godt eks mht den historiske prægning.
jeg kan godt se pointerne som Connie skriver (og velkommen til, Connie) Jeg kan godt se at forfatterne er påvirket af den tid de lever i.
kom lige til at trykke på bite reklamen- spændende , men nu er jeg tilbage med kommentarer ang. forfattere der er præget af tiden de skriver i , -
Der er jo mange der sammenligner middelalderen med i dag. Det er jo påfaldende at næsten alle romaner foregår i denne periode, eller tiden omkring reformationen. Selv fandt jeg som ateist fortællingen om Hildegard utrolig medrivende, men det var da fordi forfatteren formåede at få fortalt en rigtig god og meget billedrig og medrivende historie. Martin Jensen syntes jeg havde nogle rigtig gode pointer i det han tolker Saxo helt anderledes hvad angår synet på Hvideslægten og andet.nå- nu ringer min ældste datter lige, så jeg er lige lidt fraværende.
Jeg er også meget enige i dine betragtninger, Connie om at vi skal lære af historien.
Nu kommer jeg til at lyde som en gammel sur mnad, - men altså det er da depremerende, når unge mennesker ikke har begreb om de helt elementære historiske perioder og sammenhænge. Forstår vi ikke historien, vil vi heller ikke forstå fremtiden.
Som en ung pige engang sagde til mig på biblioteket i Odense. "Jeg skal have noget om Marilyn Monroe, 2 verdenskrig og alt det der".
Sådan noget skal vi jo undgå. Og det er de historiske romaner jo gode til, da man får viden ind på en underholdende facon.
Du har ret i, Connie, at de historiske romaner er præget af den tid som de er skrevet i. Bøger om 2. verdenskrig var lige efter krigen meget præget af en sort/hvid skrivning, hvor de onde var onde og de gode var gode. I dag bilder jeg mig ind, at bøgerne om krigen har en mere nuanceret skildring af personerne.
F.eks. kunne den fremragende tegneserie "Danmark besat" ikke være skrevet lige efter krigen, da personerne er beskrevet på såvel godt som ondt.
Jeg prøver lige at uddybe det synspunkt med at både den proffesionelle " historiker" jo også er underlagt subjektive tolkninger ; Jeg citerer fra føromtalte artikel :
"Den kyndige historiker har en evne til at projicere sit historiesyn ind i fremtiden på en sådan måde, at det giver ham selv og læsrerneen dybere og varigere indsigt i fortiden, end de ellers ville kunne få .
Vi skal ikke glemme at historikere kanvære helt underlagt deres egen umiddelbare situation." Det kan jeg da kun være enig i - hvad siger I ???
Det er jeg meget, meget enig i, Månsson. Der er jo mange ting, der er mere eller mindre evigt gyldig, fx hvor hvordan mennesker har det med hinanden, og hvor meget mange vil gøre foregen vindings skyld.
Dejligt du nåede hjem fra personalemødet, Connie:-)
Jeg fandt linket til dit blogindlæg om emnet: http://www.litteratursiden.dk/blogs/connie-mikkelsen/20110907-0
Jeg synes det er spændende det Connie er inde på omkring, at en god historisk roman trækker tråde frem til idag - trækker nogle betragtninger i historiens lys frem til at kunne sige noget om den tid vi lever i.
Fantasy genren har heller aldrig sagt mig noget. Har heller ikke forsøgt at komme ind i den!
For mig at se, så skal det helst være ret meget lig virkeligheden. Og selvfølgelig skal det ikke det alligevel, for farfatteren ahr selvfølgelig sin digteriske frihed til at gøre historien til sin egen. Det kan jeg bare godt glemme sommetider, når jeg læser en historisk roman. Så sidder der sådan et sandhedsbarometer i mit baghoved, som hele tiden stiller spørgsmålet: "Var det sådan det var i virkeligheden".
F.eks. er min primære kilde til Hildegard af Bingens liv, Marstran Jørgensens bøger om hende. Så for mig at se, var det sådan hun levede. Men hvis jeg læste nogle fagbøger/biografier om hende, ville jeg måske få et andet billede.
Og det kan vel gælde for mange andre perioder. Mange har sikkert læst bogen "Bang" af Dorrit Willumsen, uden nogensinde at have læst en almindelig biografi.
Var så optaget af mit indlæg at jeg glemte linket til omtalte artikel ; Søg på
Om den historiske roman-tidsskrift.dk- har ikke lige den fuldkomne web adresse.
Og - nej- fantasy og science fiction er jo netop science fiction og fantasy og har slet ikke noget med historiske romaner at gøre.
Ja, det er måske en meget god definition...Og så må det vel være noget med, at det er en roman, hvor den tid, historien fortælles i, har en central plads eller en særlig betydning i forhold til historien/fortællingen.
Jeg tror at henholdvis tiden eller stedet/lokaliteten kan have en særlig rolle for forskellige forfattere. Jeg kom til at tænke på, at Annie Proulx i et interview fortalte, hvordan det afgørende, der sætter hende i gang med en bog er, når hun finder et område, som hun har lyst til at skrive om. Så går hun igang med at researche og sætte sig ind i det område og så kommer historien til hende derudfra. Det kan være at noget der kendetegner en del forfattere til historiske romaner er at deres inspiration udspringer af en bestemt tid/tidsepoke :-)
Der tror jeg du har fat i noget, Michael. For jeg tror i høj grad det handler om hvor godt den historiske roman er skrevet, for hvis den er skrevet i et godt flow så giver det sig selv, og dertil tilsat en rigtig god gang research. Det tror jeg går i hånd i hånd langt hen af vejen, når det drejer sig om de historiske romaner.
Og det med det faktuelle, det kan næsten ikke undgås at der bliver snakket om det, for ja det er jo en historisk roman. Det vil være svært at skrive en skønlitterær roman ...eller vil det? hvis man har det historiske for øje?
Jeg må også lige pippe med- nu hvor jeg fik fri fra personalemødet tidligere , bare for at være med her :-)
Jeg har altid godt kunne lide faget historie , og finder genren "Historiske romaner " spændende, fordi den netop kombinerer fiktion med en del fakta. Jeg skrev faktisk et blog indlæg i sommer om emnet , ved ikke lige hvordan jeg får lavet et link, men til dem der er interesseret i mine synspunkter ( som jeg vidst også fik redegjort nogenlunde for i telefon interview med Dorthe Chakravarty i forbindelse med programmet " Alle tiders historie" som også havde aftenens emne på tapetet ) kan i jo genfinde det under mine blog indlæg.
Jeg har hjælp til jer der ikke lige er så velbevandrede i genren. Hvis i googler på emnet Historisk roman ligger der en glimrende artikel om emnet- Her er der en diskussion i gang imellem nogle forskere om forskellen og lighederne mellem at være historiker og være historie fortæller.
Jeg syntes vi har rigtig mange gode historiefortællere her i Danmark, og de formår alle at give et spændende indblik i livet og problemstillingerne fra " gamle dage" .
Men en af de emner artiklen hæfter sig mest ved er også noget af det både Chakravarty og Martin Jensen gjorde meget ud af - Den vinkel der hedder hvordan kan vi trække tråde op til idag. Jeg mener jo som grundsynspunkt at vi altid kan og bør lære af historien, men selvfølgelig skal vi være kildekritiske, og sondre mellem subjektive betragtninger, og sætte fortællingerne i den ramme de nu også befinder sig i - nemlig nutiden. Forfatterne / fortællerne er selvfølgewlig også påvirket af den tid de er i når de fortæller deres historier.Eller hvad mener I andre om dette synspunkt ?
Til Michael. Selvfølgelig kan man være kritisk overfor genren. Hvor godt man synes om den, afhænger nok meget af, hvor meget man synes, at handlingen skal være realistisk. Fantasy, fx. Ringenes Herre og Harry Potter, har aldrig sagt mig noget, netop fordi det i mit hoved er så langt fra virkeligheden
Godt spørgsmål, - med hvor lang tilbage i tiden man skal gå for at det er en historisk roman. Jeg ved det ikke rigtigt. For Album af Benn Q. Holm som foregår fra 1970 til 2000 er for mig at se også en historisk roman. Så det er svært at sige noget bestemt. Men i de fleste tilfælde er det vel en historisk periode, som er ukendt for den genration af mennesker som lever i nutiden.
Hanne Reintofts "Last og brast" og "Nu er det længe siden" er også gode eksempler på historiske romaner, der fortæller meget om levevilkårerne på den tid, de handler om.
Som Ole også er inde på, med at romanerne kaster et nyt lys ind over de historiske begivenheder, så er det dejligt at få opfrisket historien. Mit seneste eks er Frit gennem Jylland, jeg havde kun stykket om Svend, knud og Valdemar i hovedet, den med Jytte Abildstrøm, jeg anede intet om den oprindelige historie, så var det super at få læst om det idiverse historiske bøger
Hvis jeg skal være lidt kritisk over for genren, - så har det ofte undret mig at man som forfatter har brug for det skelet en faktuel handling giver. På en måde må det jo være let, at "genskrive" lidt som er sket i en skønlitterær fremstilling. I hvert fald stillet over for den udfordring det er at skrive en roman, hvor man opbygger sit eget univers.
Har også oplevet det der med, at man hurtigt kommer til at snakke om den faktuelle historie frem for selve romanen.
Ja, lige præcis. Men det er en pointe, der gælder for alle bøger, ikke kun historiske romaner. Men måske er det alligevel noget, der er særligt vigtigt at være opmærksom på netop ved den genre. Jeg tror i hvert fald godt, der kan være en faldgrube i forhold til at "overloade" sin historiske roman med viden og detaljer om den historiske periode.
Men jeg sad lige og funderede over noget andet. Hvor langt tilbage i tid skal man egentlig for at man kan kalde noget en historisk roman? Eller med andre ord, hvad kendtegner i det heel taget en historisk roman? For der findes jo også romaner, der omhandler en anden historisk tid, men som ikke er historiske romaner. jeg kom til at tænke på Skygge-Baldur af Sjón, der foregår i 1868 men som mere er en fabel eller myte med noget tidløst over sig...
Så kom jeg også igang. skulle lige have instaleret min søn foran fjernsynet til dragejægerne.
Jeg må også, som Månsson sige, at jeg ikke er helt hjemme i den historiske genre, jeg var en sen starter.
men den historiske roman der fik mig op på duperne er nok Dødemandsbjerget af Henrik Ventzel, jeg var meget overrasket over hvor godt en historisk roman var skrevet. Derudover må jeg fremhæve Pontoppidans fine "Ørneflugt" og "ved Hytterne".
Jeg var meget meget glad for Bruden fra Gent, som vi har læst i dette historiske forløb.
Derudover må jeg fremhæve Hildegard bøgerne
Sådan havde jeg det, da jeg læste bogen "Dampe" af Iselin Hermann, som handler om Dr. Dampe's kamp for det danske demokrati og hans indespæring i tårnet på Christiansø.
Ja, jeg synes netop også, at de historiske romaner kan være med til at kaste nyt lys over historiske begivenheder. Når man får nogle personer sat ind i den historiske scene, forstår man ofte bedre begivenhederne.
Jeg tror du har en pointe der, Månsson, .....det med at det er historien som skal drive historien fremad. Kunsten må jo være at indsamle ressearch, men kun for at lade det glide i baggrunde, og fortælle sin historie, så de faktuelle oplysninger bare bliver et skelet.
Den følelse havde jeg da jeg forsøgte at læse Havets Katedral, men måtte opgive læsningen. Syntes det lidt for meget over stok og sten fra den ene historiske højdepunkt til det andet. Mens at personerne følte jeg ikke rigtigt, at jeg lærte at kende.
Hej Ole - Jeg læste Dværgenes Dans af Anne Marie Løn for nogle år siden, da den udkom (har du læst den?) Den syntes jeg også er god. Faktisk har bogen betydet, at herregården Hoffmannsgave på Fyn er blevet kendt i en bredere offentlighed end tidligere. Så det kan de historiske romaner også. Sætte fokus og pege på interessante og måske lidt oversete historiske begivenheder. Såvel store som små.
Ja, det bliver spændende at se, om der er nogle der er med på en diskussion :-).
Jeg må starte med at sige, at historiske romaner ikke er den genre jeg føler mig mest velbevandret i, men derfor kan man jo godt have sine holdninger til dem ;-)
Jeg tror det vigtige for mig i en historisk roman er, at det historiske ikke bliver det mest fremtrædende. Det skal stadig være historien/fortællingen, der er det bærende.
Lidt ligesom hvis man læser en krimi, hvor det er tydeligt at forfatteren har indsamlet en masse viden om, hvordan et eller andet foregår i den politimæssige eftersøgning og har mere travlt med at få alle detaljer med fra sin research end at få det til at understøtte historien...
Lærerigt og underholdende samtidigt. Det synes jeg er noget af det bedste man kan sige om historiske romaner. Jeg har desværre ikke læst nogle af dem, der har været til debat her i efteråret, men en rigtig god historisk roman er "Sekstetten" af Anne Marie Løn
En lidt overraskende ting jeg har oplevet i gode historiske romaner er også deres evne til at man faktisk godt kan spejle sig i personernes karakterer, selv om de har levet i en anden tid.
Så den der identifikation-faktor som jeg tit opsøger i samtidsromanerne har jeg også oplevet at finde i flere historiske romaner.
Nå, nu bliver det spændende at se om der er nogen som gider skrive sammen om historiske romaner i aften......
Jeg er klar ved den bærbare på spisebordet, mens resten af familien ser Robínson ekspeditionen.
Men hvad er en god historisk roman? Et godt sprøgsmål som man siger. For mit eget vedkommende er det først inden for de seneste år jeg har set kvaliteterne i historiske romaner. Jeg føler simpelthen at jeg på en underholdende måde får lært noget hsitorie. De to store gode eksempler er Kongens Fald og Lykke Peer. Men selvfølgelig også Hildegard af Marstrand Jørgensen.
Det kan også være serier som den om familien Kampmann eller Claes Johannesens serie om livet i København under den 2. verdenskrig.
Kære Alle
På mandag 21/11 klokken 20:00 holder Rikke og Michael åben i DR.Romanklubben. Det skal forståes på den måde, at vi håber mange har lyst at logge på Litteratursiden/Dr.Romanklubbens forside på det tidspunkt.
Vores ide er, at vi sammen skal skrive om, hvad en god historisk roman er for en størrelse. Det må gerne være i afsæt i de 5 historiske romaner som vi har læst i efteråret. Men det er ikke noget "must" at man har læst de fem romaner for at skrive med. Der er jo heller ikke nogen konkurrence forbundet med læsningen.
Så det er vores håb, at det bliver en sjov, hyggelig, tankevækkende og god snak om hvad som gør en bog til en god historisk roman. Gerne med gode eksempler.
Sidste gang vi have en live-snak i DR.Romanklubben gik det rigtigt godt. Så log på trygt på mandag klokken 20:00 her på forsiden af DR.Romanklubben og skriv med. Det gælder ikke, at være med på en kigger, - man skal skrive for at det bliver sjovt! :-)
Mange hilsner fra
Rikke og Michael