Har du en forkærlighed for de store fortællinger? Elsker du at snuse rundt på antikvariater? Eller har du bare altid ønsket dig at læse nogle af de klassikere, som man ofte hører om, men sjældent selv har læst?
Så bliv medlem af DR Klassikerklubben og glæd dig til store læseoplevelser!
Klassikerklubben er også en del af DRs Kulturklubber på dr.dk - her kan du tilmedle dig Klassikerklubbens nyhedsbrev og få direkte besked om kommende bøger til debat, interviews med forfattere og meget andet.
Programmet for januar - august 2013
JANUAR
Hans Kirk: Fiskerne
FEBRUAR
Martha Christensen: Dansen med Regitze
MARTS (og april)
Tom Kristensen: Hærværk
APRIL
Tove Ditlevsen: Barndommens gade
MAJ (og juni)
Søren Kierkegaard: Forførerens Dagbog
JUNI
Karen Blixen: Den afrikanske farm
JULI og AUGUST:
Knud Sønderby: Midt i en jazztid
Vi er Thea og Ann, og vi er tovholdere her i klubben og kolleger i voksenafdelingen på Roskilde Bibliotek.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Glædelig jul!
Kære klassiker-fans, jeg vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul, hvor der forhåbentlig venter dejlige, hårde bogpakker under jeres juletræ.
I må også have et godt og afstressende Nytår, jeg glæder mig til, vi skal diskutere bøger sammen i det nye år :-)
Programmet ser rigtigt spændende ud, jeg glæder mig meget til at læse alle bøgerne, kun "Dansen med Regitze" har jeg læst, resten er "nye for mig".
Kære alle
Nu ligger titlerne, vi skal læse fra januar til og med august, klar :-)Temaet er: Danske, filmatiserede klassikere! Så der bliver rig lejlighed til endelig at få læst nogle af de store, danske klassikere - eller til et dejligt gensyn med nogle af læse-oplevelserne fra gymnasietiden. I kan se programmet øverst på denne side.
Rigtig god fornøjelse!
Hej Ann!
Det lyder rigtig godt. Jeg vil glæde mig til at se programmet for klassikerklubben i det kommende år.
God december til dig også!
Bøger i DR Klassikerklubben 2013
Kære alle
Vi arbejder på højttryk for at finde de titler, vi skal læse her i klubben i det kommende år. Forhåbentlig kan vi engang i næste uge melde titlerne ud.
Rigtig god december til alle.
Velkommen tilbage en anden gang
Kære Susanne, tak for din hilsen. Ja, der er mange spændende bøger derude - og klubber herinde - så det fuldt forståeligt, at du er nødt til at udvælge med omhu :-) Men jeg håber selvfølgelig, at det viser sig, du ikke kan undvære Klassikerklubben - og du er altid meget velkommen tilbage :-)
Jeg melder mig ud af klubben, da jeg af begejstring for læseklubberne og bøgerne, har meldt mig ind i for mange læseklubber.
Vera Winkelvir.
En meget fin beskrivelse af en psykose set indefra. Men selvfølgellig, hvis det er normalt at have det sådan er det ikke en pykose, så er det en massetilstand. Spændende bog.
Ændringer i programmet!
Kære alle, der er en lille ændring i vores program her i Klassikerklubben. Som I kan se i oversigten på denne side, så læser vi i august "Venusdeltaet" af Nin, og i december læser vi Fitzgerald. Jeg håber ikke, at det giver problemer i forhold til jeres læsning - og glæder mig som altid til at høre om jeres oplevelser med de bøger, vi læser :-)
Og velkommen til dig, Maja - jeg håber, du bliver glad for at være med her i klubben :-)
Hej Maja, - super du har lyst at være med i klubben. Og selvfølgelig helt ok. at du først er med fra juli måned. Det er ikke et krav at man deltager hver måned. Så på den måde er en internetklub på en måde mere fleksibel end en læseklub i det virkelig liv.
Selv har jeg altid et ferieprojekt, der hedder at læse en klassiker som jeg "burde læse". Endnu har jeg ikke valgt dette års klassiker, men jeg går og grubler lidt over det....
Vi skrives ved:-)
Nyt medlem!
Hej! Jeg hedder Maja og er nyt medlem af DR Klassikerklubben. Jeg har ikke læst så mange klassikere indtil videre, men det vil jeg gerne i gang med, så derfor har jeg meldt mig under fanerne her. Jeg når ikke at læse juni måneds bog, men fra juli måned er jeg med, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang kan I tro.
Mange spændte hilsner fra Maja
Programmet for 2012
Kære alle
Programmet for 2012 kan nu ses øverst her på siden :-)
De enkelte titler lægges op hurtigst muligt.
Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer til de valgte bøger.
Som altid har vi bestræbt os på en god kombination af mere traditionelle klassikere og nogle som måske er på vej til at opnå klassikerstatus eller kunne tænkes at få det i fremtiden.
Vi spænder bredt her i klubben - også i 2012.
Der er alt lige fra Kinas svar på Decameron (værket "Jin Ping Mei" - en erotisk roman fra 1500tallet) til den amerikanske forfatter Kurt Vonneguts roman "Slagtehal fem" fra 1969, der kombinerer forfatterens egne krigsindtryk med fremtidsvisioner på planeten Tralfamadore.
Jeg glæder mig til nogle livlige og engagerede debatter her i klubben.
Rigtig god fornøjelse med dejlige læseoplevelser her i DR Klassikerklubben i 2012!
Glædelig jul fra Klassikerklubben
Kære alle
En stor, varm julehilsen fra os med ønsket om en hyggelig og afslappende jul med dejlige bog-gaver under træet :-)
Mange julehilsner fra
Thea og Ann
Kære alle
Så er programmet for det kommende halve år klar - se øverst denne side. Bøgerne bliver lagt på denne side snarest muligt.
Vi håber, I vil tage godt imod programmet. Det er en spændende blanding af gamle og nye klassikere.
Sommerferie
Kære alle
Vi holder sommerferie i uge 26 - 27 - 28 og 29. Læseklubben er dog som altid åben for kommentarer, så hold jer ikke tilbage.
Ha' en fantastisk sommer.
Mange hilsner
Thea og Ann
Ok Ann:hellere komme med på et afbud end slet ikke at komme med - i hvert fald når det gælder Steppeulven:-)
Steppeulven for første gang!
Jeg har aldrig læst Steppeulven, men har klart haft den på min liste over bøger, jeg både burde og gerne ville læse :-) Og nu var der en åbning i programmet - så vi greb chancen for at sætte den på. Dejligt at høre, at I glæder jer til at diskutere den. Det gør jeg absolut også!
og så kan jeg heller ikke tælle.
Tak fordi du huskede Steppeulven, Michael.:-)
Jeg vil glæde mig til at læse/skrive om bogen i juni også selv om jeg ikke kan matche dine 4 læsninger. Jeg tror det er min 3.
Jeg har læst "Steppeulven" to gange. En gang for mange år siden, hvor jeg var meget begejstret. Og igen for 3 år siden, hvor jeg bare var begejstret.
Så jeg glæder mig til at skrive med, når tiden kommer:-)
Hold da op.Jeg er overrasket over, at Steppeulven - en af mine yndlingsbøger - NU - er på programmet. Mange andre kunne vælges. Hvad skyldes æren?
(jeg vil dog ikke love at jeg genlæser Steppeulven -- jeg har også mine læse-prioriteringer - sorry)
Kære alle
Der er en enkelt ændring til programmet:
Dan Turells "Vangede billeder", som vi havde planlagt at læse i juni, bliver rykket til september, da der i den måned opstilles en statue af Turell i Vangede.
I juni læser vi i stedet "Steppeulven" af Hermann Hesse.
jeg kom ved en fejl til at indsætte Tine her - sorry.
skyld/offer
I
min barndom i 50'erne var det lille landsbysamfund - GROFT - delt op i kirkegængere og de, der sad på kroen.
Hvad kan kroens Tinka, som degnens Tine ikke kan? Tinka har et naturligt forhold til sine jævnaldrende: "Disse dejlige Mandfolk" hvorimod Tine græder, når hun mærker forelskede følelser. Tine er mere 'hellig', hvis man kan sige det sådan, mens Tinka næsten gør hvad der passer hende til stor bekymring for hendes mor - kromutter madam Henrichsen.
Er Tine et offer?Ja, Tine er offer for sine længsler. Tine er sky og lever på anden hånd: Hun læser skovriderens breve i smug og hun lytter til Tinka og skovriderens samtale - uden selv at deltage. Og da skovrideren opdager hende i dobbeltsengen, bliver hun så flov, at hun ikke kommer på gården i tre dage. Tine er arbejdsom og hjælper fruen, når fruen har overnattende gæster og laver vandkringler, der ikke "mislykkes."
Så da krigen kommer og fru Berg og Herluf er evakueret til København, er det et stort tab for Tine. Alle hullerne skal fyldes ud: "...hun kunne ikke taale at se de gloende lyse Pletter rundt om Spejlet, de maatte hænge noget andet op - noget der kunne dække."25 og således hænger hun nye billeder op (og senere erstatter hun fru Berg). Tine LÆNGES efter en familie - efter kærlighed.
Og mens luerne fra Sønderborg flammer over landet - mens forældrene og Tinka - i rasende storm står bag luerne i kirketårnet "tog han hende" 151.
Tine læser igen Bergs breve til fruen og får bekræftet, at han "havde kun taget hende - taget hende i et nu." 182.
Er Tine uskyldig?Nej, Tine har taget ansvar for sit eget liv. Ved daggry den følgende dag spadserer Tine afsted. Hun genser kroen, kirken og smedens hus - skolen og skovriderboligen med haven, hvor hun NU kun ser spøgelser. Fortælleren lader Tine selv tage ansvar for sin død. 190 "Hun bad heller ingen om Tilgivelse".190 Hun kan end ikke føle angst, da hun går døden i møde."Angsten var død under hendes Hjertes trætte Smerte." 191 Og som kromutter madam Henrichsen siger om Tine: "Ja - hun var det grønne Træ" - underforstået hvordan går det så ikke med det visne? Et skriftsted, der vist stammer fra biblen. Tine er vækst og blomstring.
Er skovrideren uskyldig? Fortælleren lader Tine/madam Bølling tilgive skovrideren affæren - gøre ham ansvarsfri. Både at skovrideren havde sex med Tine og at skovrideren valgte Tine fra. Så Tine/madam Bølling må selv bære anvaret for utroskaben og dens konsekvenser. Og madam Bølling er da også skamfuld og fyldt med anger/fortrydelse over affæren. Madam Bølling har jo nærmest opmuntret Tine i affæren - jvf."Hjerteangst". Og nu skal alle præsterne "dømme over hendes Tine". 197. Men det er også klart, at krigen er den egentlige skurk. For hvem kan trives/overleve i en krig?
Hvad med Bøllings? Bøllings har behandlet skovrideren som deres egen søn og det har så den unge, uerfarne Tine misforstået.
På hvilken side står de gejstlige?Bispen ber Gud om at hjælpe ham med at forstå, hvorfor denne pige ikke er mere."Ja, ja - Se vi er kun dine Tjenere - giv os at fatte dine Vidnesbyrd." Lægger bispen ansvaret fra sig her?
Og jordemoderen - fødselshjælperen til nyt liv - får det sidste ord med på vejen. Hun nejer, mens bispen bare trækker hovedet ind i vognen.
Hvad siger du til Bendt, at Tine er offer for sine længsler, men tager ansvar for sit liv?
Bogsamling eller borgerhus?
Jeg lyttede med stor fornøjelse i går - fredag den 11.marts kl. 10-11 - til kulturkontoret - om bibliotekerne fremover primært skal tage sig af bøger eller primært skal være et borgerhus. (Til dem der har lyst kan man høre udsendelsen på www.dr.dk/P1/kulturkontoret.dk og udsendelsen genudsendes også i aften lørdag kl.20-21)
Skal borgerne bestemme, hvad bibliotekerne skal bruges til? Er borgerne i virkeligheden bare forbrugere? Eller skal bibliotekerne arbejde for at fremme sproget - arbejde for dannelse og oplysning? Meget spændende diskussion, hvor også Michael Linde Larsen medvirker.
Jeg holder mig til, at bibliotekernes kerneydelse bør være bøgerne og at udvikling af sproget er vigtigst. Sekundært kan man så bruge bibliotekerne til andre aktiviteter.
Programmet for det kommende halve år er nu klar og kan ses her på siden i oversigtsform.
Vi læser "Vejene" af Kerouac i februar. Fra og med marts tager vi hul på en ny omgang klassikere. I marts læser vi "Ting" af Perec. Samtidig læser de i DR Testklubben "Verdensmestre" af Nikolaj Zeuthen, som er en moderne fortolkning af "Ting". April måned byder på Herman Bangs "Tine", da der i denne måned er særligt fokus på Dybbøl og 1864 på P4.
I maj måned kaster vi os utraditionelt over en børnebog - men en særlig én af slagsen, som voksne også kan læse. Janne Tellers "Intet", der spåes til at blive en moderne klassiker.
Juni står i Dan Turells tegn, hvor vi læser "Vangede billeder". Juli måned bliver en overraskelse...vent og se :-)
I august er Carson McCullers' bog "Balladen om den bedrøvelige café" på programmet.
Vi håber, det bliver en spændende, udfordrende og medrivende sæson i DR Klassikerklubben :-)
Mange hilsner
Thea og Ann
Ja, Jørgen-Frantz Jacobsen har sat sladder, bagtalelse, hævn, misundelse og gøren nar til debat i den fortryllende Barbara.
Dybt deprimerende dagligt at erfare, at vi stadig i dag betjener os af den slags primitive aggressioner og ikke er blevet et hak klogere end da Jacobsens skrev Barbara i 1700-tallet.
Tak for åbenhed og dine positive energier Bendt:-)
Ellers er jeg på vej til Cervantes: Don Quijote som jeg forventer mig meget af......
Glædelig jul - også til de tavse medlemmer af klassikerklubben.
Jeg fik engang at vide af min kloge psykolog veninde, at fortæller man ikke hvad man tænker, er man nedladende. Jeg ved ikke, om nogle af medlemmerne i klassikerklubben er nedladende?
For mig er julen afslapning og måske romanlæsning. Mine forældre er desværre væk. Mine voksne børn skiftes til at holde jul hos/for deres skilte forældre/svigerforældre, deres halvsøskende og vise versa. Og det er ok med mig:-) Jeg har det som min faster Johanne. Jeg glædes ved at være hjemme og nyder freden og er tryg ved at julen derude er hjerternes fest - børnenes fest.
Dog har jeg tænkt på, hvorfor julen har patent på hjerterne?
Glædelig jul!
Sneen ligger som et tykt tæppe udenfor biblioteket og istapperne hænger som naturens egen pynt - fantastisk smukt! :-)
Julefreden er tæt på at sænke sig helt, men inden da vil vi lige sende jer alle en stor og varm julehilsen.
Vi håber, I får nogle skønne juledage i selskab med familie og venner - og måske en god bog eller to? :-)
Rigtig glædelig jul!
Mange glade hilsner fra Thea og Ann
Ok Michael. Jeg har ikke erfaringer fra praktisk skak som du. Hvad så med verdensmestre - på tv - der holder længere tænkepause?
Ah så tror jeg måske jeg ved hvordan det er opstået, men løsningen kræver en hardcore IT mand, så sender det videre til ham.
Så vidt jeg kan se - efter en hurtig gennemgang af min indbakke - så optræder problemet hver gang én skriver en kommentar. Så jeg tror ikke, at problemet kan være begrænset til en enkelt bruges konto.
Når jeg går tilbage i mine mails, kan jeg se, at personer, der for nogle uger siden optrådte med deres brugernavn, nu står som Anonyme i min indbakke, når de har skrevet en kommentar. Så det tyder jo på, at problemet er opstået inden for de seneste par uger? Eller i hvert fald er blevet mere udbredt?
Hvis I prøver at se på, hvem der har lagt en kommentar, når de anonyme mails kommer, så kan vi måske spore, hvad problemet skyldes. Er det altid den samme, der har lagt kommentar, eller er det generelt hver gang der lægges en kommentar uanset af hvem? osv
Anonyme mails
Som Margrethe og Steenflemming påpeger, så står der "Anonym", når man f.eks. modtager en mail med en notifikation om, at der er et nyt indlæg her på siden. Jeg er ikke nok inde i de tekniske detaljer bag sitet til at kunne forklare hvorfor, men jeg modtager dem også, så det er vist en ret generel ting.
Jeg vil prøve at undersøge, hvordan det kan være, du får meddelelserne på engelsk, Steenflemming - håber jeg snart kan vende tilbage med en opskrift på, hvordan vi kan ændre det :-)
Rigtig god weekend!
Kære Margrethe.
Det får jeg også. Tror det er noget med den profil nogle har oprettet.
Til gengæld får jeg mine beskeder på engelsk! Hvad jeg ikke har lyst til det er jo danske biblioteker som er ejerne af denne site.
Hvad betyder det,at jeg får mails fra anonyme afsendere på litteratursiden?
Og jeg siger tak til Ann for velkomsten!
Jeg er lidt nervøs og ret spændt, men først og fremmest glæder jeg mig til at være med-tovholder her i Klassikerklubben. Jeg håber vi, også fremover, får en livlig og givende bogdebat!
Og jeg siger tak til Ann for velkomsten!
Jeg er lidt nervøs og ret spændt, men først og fremmest glæder jeg mig til at være med-tovholder her i Klassikerklubben. Jeg håber vi, også fremover, får en livlig og givende bogdebat!
Velkommen til Thea!
En stor og varm velkomst til min kollega Thea, som for fremtiden vil dele tovholder-opgaven med mig her på DR Klassikerklubben.
Nyt program på gaden nu!
Kære alle, så er programmet for perioden fra september til og med februar 2011 klar. Du finder det øverst på denne side. Vi, altså Litteratursiden og Danmarks Radio, har i den kommende sæson bestræbt os på at udvælge rigtig gode bøger - der samtidig er mindre omfangsrige end de værker, vi har læst i den seneste tid.
Vi synes selv, at programmet er rigtig godt og vi håber, at I vil synes det samme.
Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang :-)
Som noget nyt vil jeg fra og med septembers bog indlede debatten med nogle konkrete spørgsmål om bogen, som man kan forholde sig til, hvis man har lyst.
Hvis du synes, det er lidt svært at skrive en kommentar om en stor klassiker, så kan de konkrete spørgsmål måske hjælpe dig på vej.
Kære Ann.
Det er lige den måde at læse de større værker på, som du gør, der er en glæde ved at fordybe sig i litteratur.
At finde passager i forskellige sammenhæng der så skal findes i andre bøger. Det tager selvfølgelig længere tid, men glæde ved at finde forståelsen i f.eks. "Idioten".
Er selv igang med C.P.Snow Fremmed & Brødre (Strangers and Brothers). 13 bind er kommet til bind 9 "Magtens Korridor".
Vi følger en mand gennem hele hans tilværelse fra ung til pensionist og hans karriere i det politiskeliv i England fra 30erne til 80erne.
Kære Ann
Det er rigtigt at det er store tunge værker, vi har haft gang i over sommeren. Jeg bruger megen tid på at læse sådanne værker som Idioten, fordi jeg hele tiden finder passager fra andre romaner, som jeg så nødvendigvis også må slå op i og læse passager af, samt biografier om forfatteren, og den historiske tid hvor romanen blev skrevet.
I øvrigt læser jeg i øjeblikket Bulgakov " den hvide garde" hvor man også har brug for at forholde sig til geografi og historie, mens man læser den skrækkelige historie om et lands et folks og en families skæbne, i Bulgakovs smukke bskrivende og magiske sprogbrug.
Vi kunne måske læse lidt af ham ved lejlighed.
Mis
Afslappet og veludhvilet efter 3 dejlige ferieuger er jeg nu tilbage på arbejde - og her på Klassikerklubben. Velkommen til vores nye medlem Steenflemming og til eventuelle andre, der har sluttet sig til os for nylig :-)
Margrethe, du efterlyser flere indlæg her i klubben nu hvor vi bliver flere og flere medlemmer (hvilket jo er rigtig dejligt!) og jeg kan selvfølgelig kun være enig. Men jeg er sikker på, at aktiviteten vil stige igen i løbet af efteråret, når vi tager hul på en ny og spændende sæson har i klubben. Diskussionsiveren er jo svær at opretholde i sommerheden ;-)
Tak til dig, Steenflemming, for de forskellige forslag til nye læseoplevelser her i klubben. Vi skal sammen med DR snart i gang med at lægge planen for efteråret, hvor jeres ønsker helt sikkert vil komme i betragtning :-)
Kære SteenFlemming
Tak for dine indlæg og klager - og tak fordi du er så ihærdig trods dine besværligheder her på siden:-).
Du har helt ret i at Læseklubbens indlæg kan være ret svære at finde, at det kan være noget besværligt at logge sig på og at mange ting i det hele taget ikke er optimale her på Litteratursiden. Vi ændrede layout og program for snart 1 1/2 år siden og selvom mange ting blev bedre på Litteratursiden, vil jeg desværre give dig ret i at mange ting blev besværlige på Læseklubbens del af siden :-(. Vi skal nok gøre os umage for (inden for de rammer vi har) at gøre siden mere brugervenlig - bla. ved at kigge på vores egne hjælpe tekster.
Enig - vi skal have sproget ændret alle steder til dansk. Beskederne man får, når der er nye indlæg er altså også meget underlige. Jeg kan desværre ikke selv rette (så var det gjort ;-) så tak for din kommentar - jeg sender den til rette sted og følger selv op på det efter sommerferien.
Jeg håber, du hænger ved så længe og nyder bogsnakken her i Læseklubben :-)
Endnu engang tak for dine kommenterer - det er godt med konstruktiv kritik. Skriv endelig igen (evt i redaktørernes kontor eller direkte til min mail : bibtkm@svendborg.dk).
Det varer dog lige nogen tid før jeg svarer, for i morgen drager jeg afsted på cykelferie i Tyskland.
Mange hilsner til dig og alle andre
Tina Karina Mortensen. Redaktør af Læseklubben
Nu ved jeg ikke rigtig hvordan jeg gør.
Men jeg ville meget gerne genlæse denne dejlige roman af den spanske forfatter Arturo Barea, hans 3 bind om sin historien er litteratur i verdensklassen:
Smedjen
Den blodige vej
Oprøret.
Hvem vil være med?
Stadigvæk færre indlæg fordi det er lige så svært at komme her ind som i National Bankens Hjemmeside.
Gør dog adgangen nem og på dansk.
Et lille PIP.
Mange skriver at de mangler reaktioner, det gør jeg også, men hvorfor f..n skal det være så svært at komme på og logge ind.
Kære administrator, det er jo ikke Danske Bank.
Jeg har næsten opgivet, men så lykkedes det her, men er nok ikke den relevante site.
Kærligst
p.s. Jeg vil godt have at kommunikationen foregår på dansk, vi er altså i Danmark.
Hej Steen Flemming
Jeg kunne godt tænke mig at læse en familiehistorie fra det franske og fortidige, som jeg ikke kender noget til. Dog ved jeg ikke om jeg overkommer 5 bind?????
Jeg har læst danske Kampmanns familiehistorie om familien Gregersen. Kender du den?
Hvorfor er du interesseret i Roger Martin Du Gards familie historie?
Er lige blevet medlem, så måske er dette indlæg helt kikset og skulle være oprettet et andet sted.
Men der er altså meget svært at finde rundt her på Site.
Jeg kunne godt tænke mig at forslå et stort værk af en fransk forfatter:
"Familien Thibault" af Roger Martin Du Gard, 5 bind udkommet på Gyldendal.
Hvis jeg ikke får lidt disiplin får jeg aldrig begyndt og sluttet dette store værk.
Hej
Spanien vandt vm i fodbold. P.t. hepper jeg på dansk tour de france sejr. Ind i mellem er det bIevet til Murakami, som jeg stadig fordøjer.....
Skuffende at der stadig kommer flere medlemmer og stadig færre indlæg? Hvorfor?