Født d. 12. december 1947 på en gård på Samsø. Gården var en af de tusindvis af slægtsgårde, hvis historie går længere tilbage end kirkebøgerne, men som i løbet af de sidste årtier er nedlagt til fordel for nye former for fødevareproduktion.
De første tretten, femten år tilpassede jeg mig, med visse omkostninger, stort set de skiftende vilkår.
I halvtredserne var omgivelserne smukke. Både sommer og vinter. Der var kun få biler, ingen turister, intet industrielt landbrug, og de fredede områder, som endnu ikke var fredede, lå hen som ubebyggede og utrafikerede grønne bakker og hegn ved havet.
Derefter syntes omkostningerne ved tilpasningsforsøgene ubetalelige. I stedet for at fortsætte dem begyndte jeg at skrive. Hermed mener jeg ikke, at skrivning per definition forholder sig selvstændigt til tidens mest overfladiske strømninger. Eller til sig selv. Tværtimod er det en meget vanskelig sag. Opportunismen synes lige så fremherskende i litteratur som i kritik, journalistik og politik.
Efter nogle års forløb sendte jeg manuskripter til de forskellige forlag. Til sidst også til et nyt forlag, som havde annonceret i avisen med debutantudgivelser. Dette nye forlag bad ved modtagelsen af manuskriptet om at se mere. Jeg sendte, hvad jeg havde. Blandt andet et manuskript, som jeg havde skrevet som sekstenårig og aldrig genlæst. Forlaget redigerede og beskar nu teksterne med den store tilskærersaks og udgav dem uden nogen form for korrekturlæsning. Dele af de forskellige manuskripter blev fremlagt som en trilogi og med en titel, som jeg aldrig havde hørt. Derfor kan jeg ikke vedkende mig denne debut.
Indtil videre regner jeg Mulighedernes land, 1989 og Et let liv, 1996 for mine mest indholdsrige bøger. Den blanke sol, 1985 og Et godt menneske, 1993 er muligvis mere lydefri.
I 2004 blev Vibeke Grønfeldt indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris - læs Litteratursidens interview.
Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 1. april 1998
Bøger
Inspiration
Af danske forfattere kan jeg nævne : H.C. Andersen, St. St. Blicher, Albert Dam, Jørgen Nielsen, J.P.Jacobsen samt Ernesto Dalgas: "Lidelsens vej". Mange nulevende.
Oversatte forfattere. Nye og gamle: Italo Calvino, William Faulkner, Agota Kristoff, Milan Kundera, Halldor Laxness, Marcel Proust, Jean Rouaud. Og mange andre.
I 1999 tilføjes Marie Bregendahl og Robert Walser
Priser og legater
1976 Thit Jensens Forfatterlegat
1977 Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat
1978 Gyldendals Boglegat
1980 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning) for Den første sne
1982 Statens Kunstfond. Treårigt stipendium
1982 Herman Bangs Mindelegat
1982 Otto Gelsted-Prisen
1984 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning) for Tidens tilbud
1986 Dansk Litteraturpris for Kvinder af Fru Ragna Sidens Fond
1986 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning) for Den blanke sol
1988 Sofie Breums Legat
1989 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
1990 Simon Spies Fondens Æreslegat
1991 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning) for Dødningeuret
1996 Det Danske Akademis Store Pris
1996 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning) for Et godt menneske
1999 Tagea Brandts Rejselegat
1999 Henrik Pontoppidans Mindefond
2000 Kritikerprisen, for Det rigtige, 1999
2000 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning) for Det rigtige
2004 De Bang'ske Morgenmænds Kulturpris
2007 Odd Fellow Ordenens Litteraturpris
2007 Statens Kunstfond - Produktionspræmie for "I min tid"
2007 Leo Estvads legat
2008 Holger-Drachmann-legatet
Vibeke Grønfeldt har desuden modtaget en række engangsydelser og arbejdslegater fra Statens Kunstfond
Se også
smag på bøgerne – en bid om dagen