Tommy Flugt

Tommy Flugt

TOMMY FLUGT

Født 17. november 1941 på Strynø i det sydfynske øhav.

Efter krigen flyttede familien med mig og min lillesøster til Sdr. Nærå på Fyn, hvor min far og mor drev en Brugsforretning til deres pension. Det var en sømands- og smedefamilie bragt sammen med den kulturelle hunger det giver i næste generation. Som ældste søn fungerede jeg som chauffør for min far allerede som femten årig, inden kørekortet var erhvervet, og hentede lastvognslæs kul-, koks og cinders fra Odense havn og hjem til kunderne, hvor det bragtes ud til hver enkelt kunde sammen med bestilte varer af en femten årig knægt.

Her fik jeg indlært et socialt sindelag og en solidaritet med småkårsfolk. Fra Strynø og Sdr. Nærå hører mine barndomserindringer og første forelskelser i kvinder og livet til. Uddannelsen tog form i Odense skoler: Marie Jørgensen Drengeskole til og med fjerde mellem og derefter Odense Katedralskole, hvorfra mat.-nat. Studentereksamen blev taget. Min første dannelsesrejse rundt i Europa med tog og på tommelfinger: Tyskland, Marburg, Schweiz, Italien, Rom, Rapallo, Marseilles, Øen d’If, Paris. Senere kom England og Skotland til. Så kaldte traditionen og militæret et par år, hvor jeg var sergent ved artilleriet på Sjælsmark Kaserne. Efter militærtjenesten havde jeg fået tænkt mig om og blev militærnægter. Samtidig tog jeg et halvt år på Askov Højskole og mødte Tage Skou-Hansen og ulykkelig kærlighed. Begge dele var afgørende. Det skulle så have været Århus Universitet, men pga. boligmangel dér, blev det Københavns Universitet, hvor jeg tog Filosofikum og Læste Alm. Og Sammenlignende Litteraturvidenskab i en fem års periode.

Debuterede med digte i Gyldendals tidskrift Vindrosen 1969 og blev medlem af Røde Mor kunstnerkollektiv i 1970-73. Store rejser til østeuropa og sovjetunionen, Moskva, Leningrad, Alma Ata i Kazakstan i 70’erne. Rejser til Libyen, Grækenland, Athen, Spanien i 80’erne. Søgte ind på Den Danske Filmskoles instruktørlinje, hvor jeg af en eller anden grund blev optaget. Færdiguddannet i 1972 og derefter i en årrække fagligt engageret i FAF Filmarbejderforeningen, bestyrelsesmedlem og formand. Senere medlem af Fællesforbundet. Fra 1972 lærer ved VUC Nordvestsjælland, hvor jeg har undervist i alle årene siden i fagene dansk, samfundsfag, mediekundskab, psykologi og filosofi. Fra 1974-82 medlem af Holbæk kommunalbestyrelse. I en tiårs periode medlem af programredaktionen for Holbæk Folkeuniversitet. Har udgivet diverse digtsamlinger, kortfilm- og videoer. Og nogle fagbøger om film. Har i en kort periode arbejdet sammen med Telefilm. Fotograferer ivrigt. Har arrangeret store kulturelle arrangementer, såsom: Dansk Kortfilm og Videofestival i 1986 og 1988, Dansk Bogfestival og Kulturens Hele Dag for Vestsjællands Amt. I 70’erne store dannelsesrejser og deltagelse i mange filmfestivaler. Yderligere rejser i 80’erne. Og i 90’erne en drømme-rejse til Island, Thingvallasletten.  For nylig en meget stærk rejse til Færøerne.

Er gift med tegner og maler Alice Faber, fhv.  socialchef i Kalundborg Kommune og socialdirektør i Greve Kommune. Vi har to voksne sønner sammen og to børnebørn. Vi bor på Tuse Næs, mit lille Fyn. Herfra vor færden…  

 

Portrættet redigeret oprindelig af Holbæk Bibliotek. Nu selvforvaltning på Litteratursiden. 

Debut: 
1969
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

September sonet

De flyver op, mine sensommerfugle
Som varselvinger om naturens under
Auroras morgenrødme som en kugle
Slår ind i sindets træge stof der blunder.

Er dette lysglimt starten på en time
Forlænget liv hvor drømmen vågner
Mon altid efterårets vemodsstime
I hjertetics sig lystigt vånder?

Ingen engle maler lys denne morgen
Det er blot og bare et særligt møde
Lanceret af en mand mod sorgen

Mod det mørke slør er lysets fornuft
Igen igen det står sin morgenprøve
Og river tungsind op i sensommers luft.

©: Tommy Flugt, September1999
 

Inspiration

Hver dag sine ord, sine billeder, sine erobringer:
Min ungdoms Rimbaud og Baudelaire. Og så hele den danske lyrik. Derfra må rejsen som ingen ende vil tage begynde. Lyrikken og billedkunsten står mig meget nær. Både den udenlandske og særlig nordiske. Morten Nielsen har betydet meget for mig. Og Inger Christensen.

I de senere år er det blevet til en fordybelse i filosofiens verden, de gamle grækere og sprogfilosofferne har mit hjerte og fornuft. Og blandt prosafolket befinder James Joyce sig med Ulysses stadig på stjernehimlen. Og Martin Andersen Nexøs Erindringer. Og så er der Per Hultbergs store Requim. Men De Islandske Sagaer er dog mageløse. Og for ikke at alle mine bøger skal vende sig imod mig, holder jeg inde her. Kun få nævnt, men antydningsvis bærer de en guldgrube under sig: Holberg, Kierkegaard, H. C. Andersen, Pontoppidan, Bang, Tom Kristensen, Bjørnvig, Skou-Hansen, Villy Sørensen. Jeg tør ikke nævne flere, for nu kalder alle de andre forfattere og titler på mig. Tag det roligt, jeg bruger jer jo til daglig i min undervisning. Fordi jeg nævner en eller to betyder det jo ikke, at I andre er glemt. Lad mig dog blot i dag vælge lidt. I morgen er det jo andre, jeg ville nævne. Fx Dostojevski. Eller John Irving. Men nu må I tie: Litteraturen længe leve…

Mine levende billeder
Hvad kører henover lærredet i verdens mindste biograf, når jeg lukker øjnene? Jo, først og fremmest vidunderlige sekvenser med århundredets største filmkunstner og filmkomiker: Charles Chaplin. Han har givet mig nogle af mine største følelsesmæssige og muntre oplevelser, jeg kan mindes. Lige fra det rørende melodrama Limelight/ Rampelys om den udtjente musichall komedian og ballerinaen til hans krasse satire Moderne Tider, hans Hitler-parodi i Diktatoren til The Kid, Guldfeber, Byens lys og alle hans små kortfilm. Jeg elsker dem alle uden forbehold og i hvilken som helst rækkefølge man vil præsentere dem for mig. For mig er han indbegrebet af dette filmens århundrede: fanden i voldsk, energisk ud over alle grænser, produktiv som bare helvede, og fyldt med indfald parret med en vidunderlig plasticitet i udførelsen. Og så står der kunst og kærlighed over det hele. Chaplin er filmens legebarn. Og uden leg ingen rigtig filmkunst. Og så var han humanisten i dette frygtelige århundrede. Sentimental javel, men det hører med til det barnlige sind. Også her var han stor. Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre indgang til filmens verden end gennem Charles Chaplins film.

Og beriget derfra kan vi så gå ud på opdagelser. Jeg holder meget af Akira Kurosawa. Hans Drømme er ikke hans bedste film, men den er en stor filmkunstners vidunderlige testamente og en filmisk biografi på sæt og vis. Igennem drømmene visualiserer han sine temaer og viser sig naturligvis også som en stor humanist. De 7 samuraier naturligvis, men hans fornemme værk om bureaukraten i Ikiru – at leve, står mit hjerte nær. Her er stor menneskeforståelse til stede i en aldeles velfortalt historie om livet og menneskenes gøremål med hinanden. Og budskabet: den enkelte har ansvaret for eget liv. Men han har jo det hele: Blodets trone, Ran, Rashomon, Rødskæg og Dersu Uzala. Han er århundredets store mester. Født i 1910 og død 6.8.98 – næsten aktiv til det sidste.

Og så kunne man springe til Italiens Bernardo Bertolucci. Først og fremmest hans store epos År 1900. Men særlig hans film Medløberen og hans En latterlig mands tragedie har gjort stort indtryk. Og nu vi er i Italien skal Federico Fellini selvfølgelig på banen med La Strada, Roma, Amacord og 8½, men også hans Ginger og Fred kan nævnes. De er ikke til at komme udenom de italienere, nu senest med Roberto Benigni’s Livet er smukt. Tanken falder naturligvis også på Vittorio De Sica og neorealismen med værker som Cykeltyven og Umberto D. I en periode fyldte det italienske filmlandskab godt i min indre biograf.

Senere dukkede Frankrig op på filmens landkort med specielt Jean-Luc Gordard: Åndeløs og Truffaut’s Ung flugt som mine favoritter, men også Jean Vigo’s L’Atalante, Jean Cocteaus En digters blod, Renoirs Den store illusion, Carne’s Paradisets børn og så den spanske mester, der næsten er glemt i dag: Luis Bunuel: Viridiana, Mælkevejen, Dagens skønhed, Borgerskabets diskrete charme. Og hans gode filmbog: Mit sidste suk.

Og så røg interessen østpå. De russiske filmfolk: Vertov: Manden med kameraet, Eisenstein: Panserkrydseren Potemkin, Oktober, Alexander Nevskij, Ivan den Grusomme. Og så naturlivis hans filmteoretiske overvejelser. Sergej Bordartjuks En mands skæbne. Eller Mark Donskojs Gorki trilogi og hans Landsbylærerinden. Og så kom Andrej Tarkovskij med gennemslagskraft i Den yderste dom, Solaris, Vandringsmanden og hans spejlende biografi: Spejlet. Der var/er nok at søge efter. Og store oplevelser at hente. Det trak Indien med Satyait Rais Apu-trilogien og Polen med sig i en periode og så kom Kieslowski med sine monumentale værker Dekalog-serien og trikolorefilmene Blå, Hvid og Rød. Pludselig var filmen igen blevet til svimlende kunstnerisk mulighed.

Bliver der plads til Sverige, Tyskland, USA? Ikke så meget som de har fortjent det. Men Bergman er svær at komme udenom. Som i et spejl med Harriet Andersson vælger jeg ud. Og Bo Wiederberg med Ravnekvarteret som det uomtvistelige mesterværk. USA: Først og fremmest Orson Welles: Citizen Cane, Politiets blinde øje, Falstaff og hans utrolige klippeteknik i F for fup og så naturligvis hans rolle i Carol Reeds Den tredje mand, som er et helt igennem vellykket værk. Lad mig bare tage Vor mand i Havana med i denne ombæring.

Og her kunne det slutte og det gør den udenlandske rejse. Mange flere presser sig på, men at gå på opdagelse i morgen og i overmorgen ville give andre svar og andre udeladelser. Danske film skal jo også have en plads. Så lad mig starte med Carl Th. Dreyer: Jeanne d’Arcs lidelse og død og slutte med den. Det må jo få en ende. Fin.  

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • TF

    tir, 30/09/2014 - 10:00

    Forfatterens bibliografi: Tommy Flugt 4 digte, Vindrosen, Gyldendals Forlag 3-1969, Debut Desperat Generation, et digt med tegninger af Jørgen C. Rasmussen. Rahbeks Forlag 1969 Varg i Veum, Billeddigte (Røde Mor Illustrationer), Rhodos Forlag 1970 Sangen om Che Guevara, (filmdigt med musik af Lars Trier), Den Danske Filmskole 1970 Klokken virker ikke, (kortfilm) Den Danske Filmskole 1971 Røde Mor Illustreret Sangbog, (medvirker med digte og grafik), Rhodos 1971 Kollektive billeder, Forlaget Marselis, Demos 1972 Marker skal modnes i fred, (afgangsfilm, manus og instruktion), Den Danske Filmskole 1972 Ansvarshavende redaktør af FAF, tidsskrift for filmarbejdere i Danmark 1972-76 Maleren og hans motiver, (kortfilm, manus, instruktion, foto, klipning, lyd), Aurora 1973 Kommunale digte. Eget forlag 1974 Tag magten, digtsuite, musik af Ole Thilo, solist Otto Brandenburg med Radiojazzgruppen Opportunity under ledelse af Torben Kjær, DR 1974 2 digte, Lyrik 1977, Gyldendals Magasin Familie og Film, filmuge i Holbæk, initiativtager, i samar. med DR, DFI, SFC og Holb. Kom., 1978 Tag magten fra magten. digte og tegninger, kalligraferet, silketrykt udgave, Aurora forlag 1980 Sensommersang i 151 Andre sange, musik Lars Trier, Edition Egtved 1982 Det er godt at få varmen, (kortfilm, instruktør assistent), Telefilm 1982 Ellers laver jeg ikke noget, (kortfilm, instruktør assistent), Telefilm 1983 Skibsværftet Helsingør, (kortfilm, instruktør assistent), Telefilm 1983 Barbarossa og den danske grundlov, (kortfilm, instruktør, manus, klip), Telefilm, SFC 1984 Dansk Kortfilmfestival og dansk videofestival 1986 & 1988, initiativtager og koordinator. Skæbler og andre digte, Aurora Forlag 1987 Dansk Bogfestival 1988, initiativtager og koordinator Kulturens Hele Dag, Vestsjællands Amt 1989, initiativtager og koordinator. Theodor, Dansk kortfilm til debat, (faglitteratur), Aurora Forlag 1989 med støtte fra SFC Lørdag, Tidsskrift i Vestsjællands Amt, (1 nr.), Aurora Forlag 1990 Manden der ville være skyldig, Fra roman til film (faglitt.), Aurora Forlag 1990 for Nordisk Film Regnbuen er faldet ned, digte, Brages Forlag 1990 1 digt i Todusin, digtantologi, Brages Forlag 1991 Der er brug for alle (brugsvideoer til Kalundborgegnen 1990-93), (manus, foto, klip, lyd) Aurora Kulturtoget – en rullende idé, (video), (instr., foto, klip), Aurora Forlag 1992 Macholm: Kul Koks Kunst, en video om maleren, (instr., manus, foto, klip), Aurora Forlag 1993 Skriften ud med flygtig hånd, digte, Aurora Forlag 1993 Livet er livet værd, (video om mennesker med psykiske sygdomme), (instr., manus, foto, klip), Aurora Forlag 1995 for LOF Hjælp i hjemmet, (video), (manus, instr., foto, klip), for Den Integrerede Sundhedsordning, 1996 Du er så smuk (video/hæfte om semantisk demens) (produktion, instruktion, foto, redigering) (For Socialministeriet og Fuglebjerg kommune). Aurora Forlag 2002. Røde Mor CDBox med Røde Mors samlede produktion fra 1970-78. Medley Records 2002. Her findes Tommy Flugts Sangen om Che Guevara med musik og sang af Lars Trier. www.roedemor.dk Røde Mor (1969-1978). Katalog til udstillingen i Den sorte Diamant, foråret 2002. Udgivet af Dansk Plakatmuseum, Åby Bibliotek 2002. Artikler fra midten af 90’erne på internettet: Politikens Pol Online (nedlagt), NetVærket (nedlægges pr 1. maj), Politiken/debatten. Redigerer tre konferencesteder: Politikens konferencer på nettet: Uddannelse, Filosofi og Film. Plus en konference på Tele Danmarks hotforum: Demokrati. Har artikler på webmagasinet Scope.dk og Tor Nørretranders Stedetsomikkeer.dk Har haft artikler i følgende aviser: Venstrebladet, Information, Politiken. Og digte i Politisk Revy og Samvirke.

    Lysrummet: http://tommyflugt.googlepages.com/home

    Blog Tommy Flugt: http://tommyflugt.blogspot.com/

    Blog På den Chagallske rute Ordhavet: http://ordhavet.blogspot.com/

    Der er døre imellem. Roman 2008 Bod Forlag

    Aurarium, Boghylden om Romanen  m.m.: https://sites.google.com/site/aurarium/Home/boghylden

    TF Blog http://www.litteratursiden.dk/blogs/tf

    Aurora Tidsskrift # 1 

    Aurora Tidsskrift  # 2 

    Aurora Tidsskrift # 3 

    Aurora Tidsskrift # 4 

    Aurora Ridsskrift # 5

    Aurora Tidsskrift # 6 Link Røde Mor 1970 Tuse Næs

    Aurora Tidsskrift # 7 Link Maleren Asger Faber

    Endnu flere tidsskrifter her: http://www.auroraordhaven.dk/57526419 

    Løvløshedens have - digte 2012 Link

    Udvalgte digte 1969-2012 af Tommy Flugt (144 sider)

    Tilfældige hændelser. Erindringsbilleder for to stemmer 2012

    På genopdragelsesrejse i sin egen ungdom - Livet forstået baglæns i dagbøger 1961-1974 af Tommy Flugt/ Blurb 2012 (428 sider)

    Nærmere beskrivelser i Ordhaven: www.Auroraordhaven.dk

     

    Aurora Tidsskrift for Kunst findes der adgang til her: http://www.auroraordhaven.dk/57526419

     

    Redigering 30.09.2014

    Facebook: https://www.facebook.com/tommy.flugt