Jeg blev født i 1954, i Santiago, Chiles hovedstad. Jeg voksede op i Población San Joaquín, som på den tid var et af byens mest berygtede arbejderkvarterere; et gigantisk område med tusinder af sociale boliger, hvor hverdagen tegnede elendigheden med grusom tydelighed.
Som ung mand troede jeg, at samfundet kunne ændres, eller laves helt om, i løbet af ganske kort tid. Denne tro, som med rette kan kaldes idealistisk, var årsagen til at jeg i 1974, og efter et blodigt militærkup, måtte flygte fra Chile. Ved hjælp af en international hjælpeorganisation lykkedes det mig at rejse til Argentina. Og i Buenos Aires, takket være en engel af dansk konsul og de Forenede Nationer, fik jeg mulighed for at rejse til Danmark. I August 1974, satte jeg for første gang mine fødder i København. Jeg var 19 år.
Ankomsten til Danmark var en uforglemmelig oplevelse. Set med mine sydamerikanske øjne var jeg ikke ankommet til et land, men til en utopi... en drøm ! Den sociale retfærdighed og de høje moralske værdier, imponerede mig. Naturligvis, som årene er gået, er min første begejstring falmet en del, men jeg synes stadig Danmark et privilegeret land og et godt sted at bo i.
Jeg har haft alskens beskæftigelser; fabriksarbejder, studerende, rengøringsassistent, rejsebureaumedarbejder, fabriks- og havnearbejder, og meget mere. De sidste femten år har jeg arbejdet i asylcentret Sandholmlejren, ved Dansk Røde Kors.
I 1985 besluttede jeg mig til at skrive; tanker, følelser; fiktion, ja, hvad som helst. Og eftersom jeg boede i Danmark faldt det mig naturligt, at det sprog jeg skulle udtrykke mig på måtte være dansk. Jeg havde aldrig før forsøgt mig som skribent; ikke engang på spansk, mit eget sprog. Dette til trods var mine begyndelser på dansk heldige. I 1986 vandt jeg en af de tre første præmier ved Politikens kronikkonkurrence med indlægget Os og Vidunderet. Det var det allerførste, jeg nogensinde havde skrevet og præmien, forståeligvis, opmuntrede mig til at forbedre mit danske sprog. Senere gav jeg mig mod og disciplin til at skrive en roman; det blev Brevet til Danmark, min første udgivelse, som udkom i 1989 på forlaget Hjulet.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Østerbro - 12. september 2000
Bøger
Inspiration
Det er en frustrerende opgave, at forsøge at nævne alle de bøger, som man står i gæld til. For jeg tror ikke, det kan lade sig gøre.
Men for at begynde et sted; Grimmbrødrene og H. C. Andersen fortjener en fremtrædende plads i min tidlige barndom. Senere var det Egar Allan Poe, som holdt mig vågen om natten, og Emilio Salgaris eventyrlige fortællinger, som nærede min fantasi med fjerne lande og modige helte.
Jeg hadede det meste af den obligatoriske læsning i skole- og gymnasietiden. Men ikke desto mindre gjorde navne som Franz Kafka, Mario Vargas Llosa, Stefan Zweig og Julio Cortazar et varigt indtryk på mig. En plads her fortjener også Henry Miller, selvom vi, drengene, læste det i smug og kun de sider som beskrev hans erotiske bedrifter.
Omkring gymnasiets afslutning blev jeg overrasket af George Orwell, Anthony Burgess, Maffud Massis, Allan Wats og, selvfølgelig, Hermann Hess.
Af danske forfattere kan jeg med glæde nævne Martin Bech Jørgensen og Henrik Stangerup. Et opbyggende bekendskab var Johannes V. Jensens ukorrekthed. Endvidere føler jeg mig forpligtet til at nævne noget af det flotteste, jeg har læst på dansk; Arthur Koestlers "Gladiatorerne". Både som adspredelse og for at lære sproget, holder jeg meget af at læse tekster skrevet på ældre dansk; en sand fornøjelse udgør antikkens historikere som for eksempel Tacitus og, efter min mening, det første moderne menneske: Herodotus.
Afslutsningsvis; min dybfølte undskyldning til alle de forfattere, som min skrøbelige hukommelse har udeladt fra denne korte redegørelse.
Priser og legater
1986: Første præmie i Politikens kronikkonkurrence
1996: Anden præmie i dramakonkurrencen organiseret af Kulturby 96
1999: Anden præmie i novellekonkurrencen arrangeret af Aktuelt
Flere rejse og arbejdslegater
smag på bøgerne – en bid om dagen