Konstellation nr. L.

Vi går tur med barnevogn på kirkegården
og du siger tænk hvis det hele var omvendt
hvis knitrende tørbrune blade steg
ét efter ét fra skovbundens dynger
og fæstnede sig til de nøgne kviste
voksed sig fugtige gule og grønne
for så efterhånden at trække sig
sammen ned i hver sin knop
så træerne atter stod afklædt og lænsede
vand og mineraler ned i jorden og
udsendte lys som blev samlet i himlen
og
hvis vi langsomt blev opbygget
nede i jorden
stykket sammen af makro-
molekyler og mikrober
og derefter varsomt blev løftet ud
af jordskorpens sprække
skrøbelige og fyldt med
forvirrede tanker og sorg
og så forsigtigt gik baglæns
først med en stok men snart efter uden
og brat fik nære venner slægtninge
elskede alle hentet op af jorden
på samme måde som vi
og vi fulgtes med dem en tid
indtil de langsomt blev fremmede for os
eller slog ind på andre veje
og vi blev stærkere og mere sikre
og derefter mindre sikre og svagere igen
blødere uden erindring indtil vi
nøgne og hjælpeløse
fik en streng med ernæring fæstnet til maven
ophørte med at trække vejret
og under stort postyr blev mast ind
i et andet menneskes krop
hvor vi svandt ind og blev
enklere helt helt simple
indtil sædcellen omsider
trak sig baglæns ud af ægget

Fra "Force majeure", 1999