Michael Vesterskov

"En sangskrivers søgen efter det dybe smil" udgivet August 2013 på forlaget "Indblik"

Lektørudtagelse

For musikinteresserede og læsere af bøger om identitetssøgen.

Vesterskov har en stor musikalsk produktion bag sig og udgav i 2010 bogen /I lænestolens dybe stille ro med sangtekster, refleksioner og erinindringsstykker.

Rammefortællingen i den nye bog er en invitation og efterfølgende rejse til House of songs i Austin, Texas. Her skal han lave en række co-writings, få skrevet noget selv og afholde en koncert. Han bruger meget af opholdet til at finde sig selv, jævnfør titlen, og det bliver i dialog med en del immaterielle væsner, idet det spirituelle lige som i forrige bog, spiller en stor rolle. Der bliver dog også formidlet musik og møder med musikere. Sproget er godt og drømmende, lidt som Vesterskovs musik, som der er gavmilde eksempler på, på den medfølgende cd.

Bogen er meget egenartet, men en anden musiker der også har beskrevet det spirituelt søgende er Lars Muhl.

En drømmende søgende gennemmusikalsk rejse gennem Austins musikliv og forfatterens egen musikliv.

Af Per Månson.

"I Lænestolens dybe stille ro " Udgivet 2010 på "Skriveforlaget"

Lektørudtagelse Michael Vesterskov: I lænestolens dybe stille ro - Skriveforlaget

Denne lille bog viser flere sider af musikeren Michael Vesterskovs talenter, for ud over hans sangtekster er der optrykt flere små erindringsglimt fra Vesterskovs barndomstid i Nibe og omegn. Samlingen domineres dog af Vesterskovs sangtekster, der giver et bud på det moderne menneskes flakken rundt efter lykken. En række poetiske lydbilleder suppleres af drømmesekvenser, hvor “drømme drømmes alene”, men også fortrængninger og ydre påvirkninger forstyrrer mennesket i at hvile i sig selv. Sammen med sin hustru, skuespilleren Marianne Mortensen, har Vesterskov blandt andet stået bag den roste teaterkoncert “Det blå hotel” på Jomfru Ane Teateret i Aalborg og dramatiseringen af “Dinas bog”.

Bagerst i bogen er optrykt Michael Vesterskovs omfattende diskografi.

I sine lyriske tekster af forskellige styrke appellerer Michael Vesterskovs tekster til eftertænksomhed og refleksion over jagten på lykken.

Poul Flou Pedersen

Debut: 
2010
Land: 
Danmark
Links
Bøger