Jeg er født i København d. 27.11 1938 og voksede op hos min mor og mine bedsteforældre. Jeg blev student fra Sorø Akademi 1957, fik forskelligt arbejde, kom med min stedfar til søs og studerede medicin, jura og filosofi ved Københavns Universitet. I 1970 blev jeg exam. art i filosofi og arbejdede som undervisningsassistent i videnskabsteori ved Kultursociologi, Københavns Universitet 1970-1971. Jeg debuterede 1966 med digtsamlingen Yggdragsil, der senere indgik i digtcyklen Rejse I-V (1971-1973). I 1970´erne og 1980´erne tjente jeg til livets ophold som ekstrapostbud. Jeg modtog Statens Kunstfonds treårige legat i 1973 og fik mit forlag Gyldendals boglegat i 1980. I 1985 blev jeg tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Jeg boede i Ryesgade på Nørrebro indtil 1986, hvor jeg flyttede til Røsnæs sammen med min kone, Anne-Marie Mai. Sammen med digterne Asger Schnack og F.P.Jac dannede jeg i 1980 Bandet Nul, der også indbød andre digtere til at skrive med. I 1989 blev jeg medlem af Det danske akademi og samme år flyttede min kone og jeg til Fyn.
Oprindelig publiceret Forfatternet Kalundborg - 9. november 2000
Bøger
Inspiration
Jeg har ikke læst megen prosa, men jeg kan dog nævne Laurence Sterne, Walter Scott og Marcel Proust. Jeg har koncentreret mig om digtningen, og de digtere, der har gjort størst indtryk på mig, er Pablo Neruda, Saint-John Perse, Ezra Pound, T.S. Eliot og af danske digtere vil jeg nævne Schack Staffeldt, Ivan Malinovski og Paul la Cour. Af yngre digtere har jeg med stor glæde læst Michael Strunge. Min store inspirationskilde er Søren Kierkegaard.
Priser og legater
1971: Statens Kunstfond. Engangsydelse
1972: Statens Kunstfond. Engangsydelse
1973: Statens Kunstfond. 3-årigt stipendium
1977: Statens Kunstfond. Engangsydelse
1980: Gyldendals Boglegat
1984: Otto Rungs Forfatterlegat
1985: Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
1987: Beatrice-Prisen
1989: Søren Gyldendal Prisen
1989: Emil Aarestrup Medaillen
1990: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning):Heptameron (digte)
1992: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
1992: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): Eventyr (digte)
1993: Morten Nielsens Mindelegat
1993: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
1993: Morten Nielsens Mindelegat
1994: Statens Kunstfond. Rejselegat
1995: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): 1001 digt
1995: Statens Kunstfond. Rejselegat
1998: Statens Kunstfond. Rejselegat
1999: Johannes Ewald Legatet
2000: Statens Kunstfond. Rejselegat
2001: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): IN NOMINE (digte)
2005: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning):Hsieh (digte)
2008: Kritkerprisen
2009: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): Palimpsest (digte)
smag på bøgerne – en bid om dagen