Iben Melbye

Født d. 28.2.1943 i København.
Nysproglig studentereksamen 1961.
Boet i Oslo 1952-54, samt i 1963-68.
1966 Bibliotekareksamen fra Norges Biblioteksskole.
1971-72 Studeret kultursociologi ved Københavns Universitet.

Har skrevet 19 bøger, først børnebøger, senere ungdoms/voksenbøger.
De væsentligste kendetegnes ved stor research bl.a. "Elskede Anne" om fanger og fangeliv og de pårørende udenfor. "Fange nr.198!", den historiske roman "Det begyndte på havnen", "Ramt" som udkom d.8.8.97 om et væbnet bankrøveri og den dybe krise, som den unge bankassistent Kamilla kommer ud i efter de fatale minutter, der ændrede hendes liv.

Iben Melbyes indtil videre mest kendte roman er "Moonie" fra 1988, der handler om den 20-årige dansker Michael der under et sommerferieophold i San Francisco bliver kontaktet af Moon-bevægelsen. Han er først skeptisk, underkaster sig siden totalt, og hans opskræmte familie lader ham til sidst kidnappe.

1975-77 Freelancekonsulent og -redaktør tilknyttet Borgens Forlag.
Primus motor fra 1974 til 1978 på forlaget Spar Knægt.

Har desuden skrevet dramatik og udarbejdet radioprogrammer for DR P1.

Et uddybende og mere personligt portræt af Iben Melbye kan læses i tidsskriftet Børn & Bøger nr.5, september 2000.
Læs også artikel af Bent Andersen: Ramt i BUM nr.4-5, 1997.

Foto: Per Daugaard

Oprindelig publiceret Forfatternet Slagelse - 9. november 2000  

Debut: 
1975
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Esra" af Iben Melbye

    Bogens forside

    Flygtningedrengen Esra bliver nødt til at deltage i en farlig kidnapning af en politiker. Men undervejs må han spørge sig selv, om målet helliger midlet

    Udgivet: 
    2004
    Forlag: 
    Høst
    Sidetal: 
    131
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Trut" af Iben Melbye

    Originaludgave: 2004
    Udgivet: 
    2004
    Forlag: 
    Alma
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Ramt" af Iben Melbye

    Et bankrøveri ødelægger den unge bankassistent Kamillas liv. Psykologhjælp og støtte fra familien fjerner ikke hendes angst. Det hjælper hende derimod, da hun får lov til at møde røveren

    Udgivet: 
    1997
    Forlag: 
    Høst
    Sidetal: 
    167
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Moonie" af Iben Melbye

    Den 20-årige dansker Michael bliver, under et sommerferieophold i San Francisco, kontaktet af Moon-bevægelsen.

    Udgivet: 
    1988
    Forlag: 
    Høst
    Sidetal: 
    268
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Det begyndte på havnen..." af Iben Melbye

    Den unge fagforeningsmand Laurids og hans kæreste Marie er aktive under generalstrejken i Randers i 1922. Laurids bliver fængslet, men det får dem ikke til at miste kampmodet

    Udgivet: 
    1985
    Forlag: 
    Thode
    Sidetal: 
    165
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Fange nr. 198" af Iben Melbye

    Halvdokumentarisk beretning om den 20-årige Per der på tredie år - af 8 - sidder i Vridsløselille Statsfængsel efter en dom for uagtsomt manddrab.

    Udgivet: 
    1985
    Forlag: 
    Høst
    Sidetal: 
    101
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Danny Stritøre" af Iben Melbye

    Udgivet: 
    1983
    Forlag: 
    Mallings
    Sidetal: 
    30
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Elskede Anne" af Iben Melbye

    Morten, som sidder fængslet for hashhandel, har problemer både i forholdet til de andre fanger og i forholdet til Anne, som han føler er ved at glide fra ham

    Udgivet: 
    1982
    Forlag: 
    Mallings
    Sidetal: 
    151
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Aktion mormor" af Iben Melbye

    Fra 11 år
    Udgivet: 
    1981
    Forlag: 
    Mallings
    Sidetal: 
    82
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Uro i Lammekøbing" af Iben Melbye

    Tidligere: 1. udgave 1974
    Udgivet: 
    1976
    Forlag: 
    Spar 2 [i. e. Spar Knægt]
    Sidetal: 
    83
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Hold da helt ferie" af Iben Melbye

    Let at læse
    Forlag: 
    Aschehoug
    Sidetal: 
    27
    Lån bogen - Køb bogen

Læs forfatteren

Regn

Hun gik mellem sine danske forældre gennem den tynde regn. Det undrede hende stadig, at regnen kunne være så lille. Når det endelig regnede i hendes land, var dråberne store og trommede på bliktagene i landsbyen, så man ikke kunne sove. Der var heller ikke nogen, der ønskede at sove, for det var fest. Jorden havde ventet længe, og kornet var ved at dø, men hvert år, næsten hvert år, kom det store mirakel: regnen. Høstguden havde endnu en gang givet dem den største gave.
De skulle i kirke. Det var juleaften, den eneste gang om året, hvor de gik i kirke, havde Mette forklaret hende. De skulle fejre, at Jesus blev født. Da de kom til Danmark sidste år i juledagene, havde Mette fortalt om et lille barn, der blev født i en stald, og hun forstod, at de troede det var deres guds søn.
Henning lagde armen om hendes skuldre. "Kan du huske regne, da I kom ned fra bjergene?"
Hun nikkede. Det var godt, han også huskede det. Og hun så igen for sig, hvordan de kom humpende i en gammel lastbil ind til byen, hvor Mette og Henning arbejdede. Ti børn var de. Oppe på ladet sad de sammenkrøbet og gennemblødt. De var de eneste overlevende fra hendes landsby.
Hun begyndte at ryste, regnen blev pludselig kold.
"Vi er der om to minutter," sagde Mette og strøg hende over hendes sorte hår. "Kom, Anna, lad os løbe det sidste stykke. Så får vi varmen."

Folk kiggede forbavset efter dem, men Mette og Henning grinede bare. De kaldte hende Anna, for der var ingen der kunne sige hendes rigtige navn. Nu var de foran kirken. De store døre stod åbne, og hun så det smukkeste rum, hun nogen sinde havde set. Der var fuldt af lys, og folk så venlige ud.
For nogle dage siden, havde en mand råbt efter hende på gaden: "Hvorfor tager du ikke hjem og klatrer i træerne sammen med de andre aber?" Hver gang fik hun ondt i maven, hver gang var det, som om der sprang en streng i hende.
De satte sig ind på en bænk ret langt nede, for kirken var ved at være fyldt op. Hun havde været der en gang før på vej fra skole. Men da var der ikke tændt lys. Og nu genkendte hun flere af billederne og først og fremmest korset med Jesus på.
Hun kunne ikke forstå, hvorfor han blev hamret op på et kors, hvis han var en guds søn. Hans ansigt var frygteligt, smerterne, lidelserne...
Og ligesom en film, der knækker, sprang hendes egne billeder. Hendes mor og far, der nåede at se mændene fra nabolandsbyen hæve de store høstknive over dem, før de sank sammen i en sø af blod. Morens og farens ansigter, måske var det den samme rædsel. I skolen havde hun hørt, at Jesus havde råbt: "Far, hvorfor har du forladt mig?" Hun havde ligget under sengen, og mændene opdagede hende ikke.
Men hendes to små brødre fandt de ude i skuret hos hønsene.
Hun havde ikke hørt det første, præsten sagde, for billederne i hendes hoved var for stærke. De havde taget stemmen fra hende, allerede da lastbilen kørte ud af landsbyen. Hun huskede ikke, hvordan hun var kommet med.
Nu ville hun høre efter. Præsten havde en mild og dyb stemme, og hun var ved at få tårer i øjnene.
"I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og en Herrens engel stod for dem..."
Hyrder! Ligesom hendes far og hendes onkler oppe hos kvæget. Måske kunne hun alligevel forstå lidt af julen.
"Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!"
Hvad betød det? At folkene fra bjergene, hendes egne mennesker, dem kunne deres gud ikke holde af? Så var det da ikke en kærlig gud, hvis han ikke kunne holde af de ulykkelige, hvor krigen ødelægger alt.

Måske havde hun ikke forstået de mærkelige ord. Sådan var deres Jesus ikke. Han holdt med de elendige.
Mette puffede hende blidt i siden. "Vi skal synge sådan en smuk julesalme. Prøv om du ikke kan følge med i salmebogen, Anna."
"Glade jul, dejlige jul..."
Hun så Mettes øjne stråle. Musikken fra orglet gjorde hende pludselig glad. Det var den samme følelse, som når hendes mormor smurte salve på et sår. Langsomt trængte fornemmelsen gennem huden.
"Fred på jord, fryd på jord..."
Fred på jord! Men der var ikke et hus tilbage i hendes landsby, alt var brændt ned. Og der var ingen mennesker. Var det fred? Hun var nødt til at holde armene ind til maven, smerterne måtte ikke få hende til at stønne. Henning strøg hende over hånden, blidt og langsomt. Hun prøvede at tage imod roen fra ham. Salmen lød smukt, og hun kiggede på Mettes øjne.
Pludselig lænede Anna sig ind mod hende og lagde en varm hånd mod hendes kind.  

Inspiration

Hvad inspirerer til en ny historie?
Jeg vader rundt i historier, og pludselig siger det pling! Der var én! Hvis jeg skulle sige et ord for, der skyder en idé i gang, ville det være: skæbner i virkeligheden. Jeg har ofte arbejdet med en stor research, altså noget uden for mig selv. Først samler jeg ind i min baghave, stort og småt, tykt og tyndt, så skal stoffet ind og opholde sig i mit eget hus, op og ned ad trapper, i kælderen, i lyse stuer og på loftet. Til sidst kommer der en enkel lille blomst op i forhaven, som man kan håbe, nogen vil plukke.
Først i de senere år har jeg kunnet se, hvorfor jeg gået så kraftigt løs på en virkelighed og har beskrevet og gendigtet den, omdigtet og digtet ud fra den. Først længe efter at historien er skabt, har jeg et stærkt indtryk af, at stoffet opstod i mødet mellem noget inde i mig og det udefrakommende. Og jeg tror det er det, der har sagt pling!
Også min nysgerrighed efter hele tiden at lære mere skubber mig i favnen på såkaldt realistiske historier. Hvad er historien inde bag den tilsyneladende historie? Det provokerer og udfordrer mig, og jeg kan blive høj af at lave research midt i alt det slid, som det jo også er. Ikke mindst fordi jeg ofte vælger mørke miljøer, hvor man skal være yderst skærpet følelses- og tankemæssigt for at nå tørskoet i land. Det giver mig et kick at færdes på de mørke og snoede og af og til sumpede stier.
Sådan sidder jeg lige nu og tænker, når jeg går tilbage i tiden, hvor jeg arbejdede med mine romaner og noveller fra fængselsmiljøet og med min roman "Moonie".
Jeg fylder gerne min egen private baghave med radioens P1, det er et af de få medier, hvor der stadig er god tid til fortællinger. Jeg er desuden filmoman! Fra jeg var helt ung har jeg elsket at se film. Mine yndlingsfilm bærer gode fortællinger frem.
Når jeg skriver, kører der film i hovedet på mig, mens jeg læser det, jeg lige har skrevet.
Min hovedinspiration er mødet med mennesker, samtaler, P1, film og enkelte gange historier fra TV. I TV ser jeg bl.a. dokumentarprogrammer, begavede krimiserier som f.eks. svenske om Marin Beck, Anna Holt, engelske Wycliff, amerikanske New York Blues, danske Rejseholdet, og selvfølgelig gode film, gerne de sjældne gange hvor det er ikke-amerikanske, samt gode amerikanske.
Jeg læste utroligt meget, da jeg var yngre, hvor Dostojevski og Tarjei Vesaas var blandt mine yndlingsforfattere. Senere har jeg været meget glad for at læse Herbjørg Wassmo, særlig hendes trilogi om Tora. Jeg oplever hendes sprog i dem sanseligt, stofligt, og jeg kan høre, lugte og se. En så smertefuld fortælling beskrevet så nænsomt. Hendes roman Dina gjorde noget helt andet ved mig: Dens voldsomhed blæste mig næsten omkuld, men jeg blev også meget fascineret af den.
Jeg får ikke læst så meget, som jeg gerne ville, men hvis jeg skulle det, ville jeg blive en særling. Jeg bor og arbejder alene, og jeg har lyst til og brug for at være sammen med venner og snakke og diskutere, gå ud at spise, gå i biografen, teatret måske på værtshus.
Min roman "Ramt" fik jeg ideen til, da jeg fik et brev fra en bankrøver i fængsel, som lige havde læst min roman "Elskede Anne". Den foregår dels i fængslet hos hovedpersonen, dels hos hans kone og barn udenfor, dels når de mødes med hver sin verden i rygsækken. Den virkelige bankrøver fortalte om sine væbnede røverier og om sin tilstand og sine tanker før og under røverierne. Hans holdning til de ansatte i banken gav mig ideen til , at romanens hovedhandling skulle være omkring en ung bankansat, der oplevede det væbnede røveri mest intenst, og hendes liv der krakelerer. Jeg skabte så "min egen" bankrøver som den anden hovedperson og brugte løs af min research.
Historier kan man møde overalt, og så kan der opstå en hurtig følelse: Wouw, jeg har en idé!  

Priser og legater

1980 Etatsråd Thomas Møllers Legat til studierejse for danske digtere og forfattere 1985 Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes legat 1986 Statens Kunstfond. Rejselegat
1987 Statens Kunstfond: Rejselegat
1992 Statens Kunstfond: Rejselegat
1997 Forfatterinden Lise Louise Laura Volsts 1999 Litteraturrådet: Arbejdslegat
Andet:
Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens legat.  

Til top