Født d. 28.2.1943 i København.
Nysproglig studentereksamen 1961.
Boet i Oslo 1952-54, samt i 1963-68.
1966 Bibliotekareksamen fra Norges Biblioteksskole.
1971-72 Studeret kultursociologi ved Københavns Universitet.
Har skrevet 19 bøger, først børnebøger, senere ungdoms/voksenbøger.
De væsentligste kendetegnes ved stor research bl.a. "Elskede Anne" om fanger og fangeliv og de pårørende udenfor. "Fange nr.198!", den historiske roman "Det begyndte på havnen", "Ramt" som udkom d.8.8.97 om et væbnet bankrøveri og den dybe krise, som den unge bankassistent Kamilla kommer ud i efter de fatale minutter, der ændrede hendes liv.
Iben Melbyes indtil videre mest kendte roman er "Moonie" fra 1988, der handler om den 20-årige dansker Michael der under et sommerferieophold i San Francisco bliver kontaktet af Moon-bevægelsen. Han er først skeptisk, underkaster sig siden totalt, og hans opskræmte familie lader ham til sidst kidnappe.
1975-77 Freelancekonsulent og -redaktør tilknyttet Borgens Forlag.
Primus motor fra 1974 til 1978 på forlaget Spar Knægt.
Har desuden skrevet dramatik og udarbejdet radioprogrammer for DR P1.
Et uddybende og mere personligt portræt af Iben Melbye kan læses i tidsskriftet Børn & Bøger nr.5, september 2000.
Læs også artikel af Bent Andersen: Ramt i BUM nr.4-5, 1997.
Foto: Per Daugaard
Oprindelig publiceret Forfatternet Slagelse - 9. november 2000
Bøger
Inspiration
Hvad inspirerer til en ny historie?
Jeg vader rundt i historier, og pludselig siger det pling! Der var én! Hvis jeg skulle sige et ord for, der skyder en idé i gang, ville det være: skæbner i virkeligheden. Jeg har ofte arbejdet med en stor research, altså noget uden for mig selv. Først samler jeg ind i min baghave, stort og småt, tykt og tyndt, så skal stoffet ind og opholde sig i mit eget hus, op og ned ad trapper, i kælderen, i lyse stuer og på loftet. Til sidst kommer der en enkel lille blomst op i forhaven, som man kan håbe, nogen vil plukke.
Først i de senere år har jeg kunnet se, hvorfor jeg gået så kraftigt løs på en virkelighed og har beskrevet og gendigtet den, omdigtet og digtet ud fra den. Først længe efter at historien er skabt, har jeg et stærkt indtryk af, at stoffet opstod i mødet mellem noget inde i mig og det udefrakommende. Og jeg tror det er det, der har sagt pling!
Også min nysgerrighed efter hele tiden at lære mere skubber mig i favnen på såkaldt realistiske historier. Hvad er historien inde bag den tilsyneladende historie? Det provokerer og udfordrer mig, og jeg kan blive høj af at lave research midt i alt det slid, som det jo også er. Ikke mindst fordi jeg ofte vælger mørke miljøer, hvor man skal være yderst skærpet følelses- og tankemæssigt for at nå tørskoet i land. Det giver mig et kick at færdes på de mørke og snoede og af og til sumpede stier.
Sådan sidder jeg lige nu og tænker, når jeg går tilbage i tiden, hvor jeg arbejdede med mine romaner og noveller fra fængselsmiljøet og med min roman "Moonie".
Jeg fylder gerne min egen private baghave med radioens P1, det er et af de få medier, hvor der stadig er god tid til fortællinger. Jeg er desuden filmoman! Fra jeg var helt ung har jeg elsket at se film. Mine yndlingsfilm bærer gode fortællinger frem.
Når jeg skriver, kører der film i hovedet på mig, mens jeg læser det, jeg lige har skrevet.
Min hovedinspiration er mødet med mennesker, samtaler, P1, film og enkelte gange historier fra TV. I TV ser jeg bl.a. dokumentarprogrammer, begavede krimiserier som f.eks. svenske om Marin Beck, Anna Holt, engelske Wycliff, amerikanske New York Blues, danske Rejseholdet, og selvfølgelig gode film, gerne de sjældne gange hvor det er ikke-amerikanske, samt gode amerikanske.
Jeg læste utroligt meget, da jeg var yngre, hvor Dostojevski og Tarjei Vesaas var blandt mine yndlingsforfattere. Senere har jeg været meget glad for at læse Herbjørg Wassmo, særlig hendes trilogi om Tora. Jeg oplever hendes sprog i dem sanseligt, stofligt, og jeg kan høre, lugte og se. En så smertefuld fortælling beskrevet så nænsomt. Hendes roman Dina gjorde noget helt andet ved mig: Dens voldsomhed blæste mig næsten omkuld, men jeg blev også meget fascineret af den.
Jeg får ikke læst så meget, som jeg gerne ville, men hvis jeg skulle det, ville jeg blive en særling. Jeg bor og arbejder alene, og jeg har lyst til og brug for at være sammen med venner og snakke og diskutere, gå ud at spise, gå i biografen, teatret måske på værtshus.
Min roman "Ramt" fik jeg ideen til, da jeg fik et brev fra en bankrøver i fængsel, som lige havde læst min roman "Elskede Anne". Den foregår dels i fængslet hos hovedpersonen, dels hos hans kone og barn udenfor, dels når de mødes med hver sin verden i rygsækken. Den virkelige bankrøver fortalte om sine væbnede røverier og om sin tilstand og sine tanker før og under røverierne. Hans holdning til de ansatte i banken gav mig ideen til , at romanens hovedhandling skulle være omkring en ung bankansat, der oplevede det væbnede røveri mest intenst, og hendes liv der krakelerer. Jeg skabte så "min egen" bankrøver som den anden hovedperson og brugte løs af min research.
Historier kan man møde overalt, og så kan der opstå en hurtig følelse: Wouw, jeg har en idé!
Priser og legater
1980 Etatsråd Thomas Møllers Legat til studierejse for danske digtere og forfattere 1985 Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes legat 1986 Statens Kunstfond. Rejselegat
1987 Statens Kunstfond: Rejselegat
1992 Statens Kunstfond: Rejselegat
1997 Forfatterinden Lise Louise Laura Volsts 1999 Litteraturrådet: Arbejdslegat
Andet:
Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens legat.
smag på bøgerne – en bid om dagen