Bibliotikar Blå og Bogormen.
Det var en ganske almindelig mandag aften. Vinden susede i de gamle træer i Mølleparken og ud fra biblioteket strålede lyset fra de mange mennesker, der var glade for mandagens lange åbningstid. Inde på børneafdeligen sad bibliotikar Blå foran sin computer med rynket pande. Et par drenge havde lige været inde på biblioteket og havde surfet på internettet på en af publikumcomputerne. Det var sådan set i orden, men at drengene havde fundet en stribe billeder af bikinipiger fra Tvserien Baywatch var ikke i orden. Computerne skulle bruges til noget fornuftigt, og ikke til den slags.
Bibliotikar Blå så på sit ur og nikkede til bibliteksmedhjælperen Ronni.
"Nu er der heldigvis ikke så lang tid til, at vi lukker."
Ronni nikkede uden at sige noget. Han var også træt og samtidig irriteret over, at der havde været så mange lånere i løbet af dagen, at han ikke havde nået at få læst den nye Lucky Luke, som lige var kommet. Godt nok kunne han tage den med hjem og læse den til i morgen, men alligevel. Han elskede Lucky Luke og det kløede i hans fingre efter at læse om, hvordan cowboyen, der var hurtigere end sin egen skygge, endnu en gang fangede brødrene Dalton.
Bibliotikar Blå sukkede igen, og rynkerne i hendes pande forsvandt. Når klokken var 10, havde hun fyraften og så skulle hun hjem. På forhånd havde hun sikret sig, at hun kunne drikke en kop cylonthe når hun kom hjem, og hvad der var endnu bedre. Om formiddagen havde hun hos bageren købt en romsnegl med chokoladeglasur. Den slags wienerbrød var hun helt vild med, vildere med end en ny bog af hendes ynglingsforfatter George Zeuthen, der ellers kunne få hende til at falde hen i de mest fantastiske dagdrømme, når hun læste ham.
"Stop," sagde hun anklagende til sig selv og slog med hovedet, så hendes korte mellemblonde hår purrede omkring hendes pande. "Stop. Der er en time til, vi lukker.og der er endnu meget arbejde, der skal fra hånden."
Hun klikkede med musen og surfede ind på Statsbibliotekets database for at lede efter en bogtitel. Ivrigt og med tungespidsen i mundvigen klikkede hun sig frem, da skærmen foran hende pludselig gik i sort. 5 sekunder efter gik også lyset og et kor af stemmer rejste overalt på biblioteket.
"Bare rolig," lød overbibliotikarens hæse bas indefra voksenafdelingen. "Ingen grund til panik. Lyset kommer igen om et øjeblik."
Bibliotikar Blå rejste sig. I det øjeblik lyset var gået havde der ikke været lånere i børneafdelingen, det var hun sikker på. Alligevel lød der underlige lyde mellem reolerne med oplæsningsbøger.
"Ronni," sagde hun nervøst. "Ronni. Er det dig?"
"Næh," lød Ronnis stemme et sted i mørket. "Jeg er her."
Bibliotikar Blå trådte hen mod oplæsningsbøgerne. Mellem reolerne kunne hun i det svage lys fra gadelamperne udenfor se en uformelig levende klump midt på gulvet. Pludselig rettede klumpen et par skinnende violette øjne lige mod hende og en sær, umenneskelig stemme sagde:
"Jeg er Bogormen...................................."