Oprindelig Cecil Skaar. Født 27.03.1927 i Fredericia hvor hun voksede op sammen med sine fem brødre. Gift i 1953 med Arne Bødker, ægteskabet opløst 1974. Herefter ægteskab med Hans Nissen Eskelund Frydendal.
Debut: Luseblomster. Digtsamling.
Cecil Bødker blev oprindelig udlært som sølvsmed. Hun arbejdede som bl.a. hos Georg Jensen og senere som selvstændig, indtil hun debuterede som forfatter i 1955 med digtsamlingen Luseblomster.
Allerede her optræder to af hendes faste temaer: barndommen og forbindelsen mellem myternes tid og vores tid.
Debuten og de to efterfølgende digtsamlinger er fine repræsentanter for den begyndende danske modernisme, som tog afsæt i tidligere europæiske stømninger. En kritisk holdning til dagligdagen og omgivelserne og motiver, der afspejler efterkrigstidens filosofi.
Om Anadyomene, 1959 : ”Myter om skabelse, undergang og genkomst gentages i digtene i skiftende variationer og stærkt klinger ofte håbet om en ny begyndelse…” (Nordisk Kvindelitteraturhistorie bd. IV, s. 67)
Du kan læse mere om perioden på Litteratursiden : Danske forfattere 1950 til i dag - September 2002 - Opbrud: Dansk litteratur i 1950'erne
Prosadebut: Med novellesamlingen Øjet, 1961, slog forfatteren sit navn fast som prosaist. Samlingen er et hovedværk i hendes store produktion og flere af novellerne blev klassikere i både folkeskole- og gymnasieundervisning. Den moderne virkelighed registreres i en modernistisk form, der krævede nye udtryksmåder for at afdække en usynlig virkelighed, en fragmenteret verden, hvor fremmedgørelsen truer mennesket. Forfatterskabet fortsatte den modernistiske linie op igennem 60’erne med ret grumme, melodramatiske radiospil og endnu en roman eller dobbeltnovelle, Tilstanden Harley, 1965.
Salthandlerskens hus: En ny, mere realististisk tendens i forfatterskabet, blev rejsebogen Salthandlerskens hus, 1972. Heri skildrer hun mødet med Afrika. I 3 måneder boede Cecil Bødker hos en etiopisk salthandlerske og dennes talrige børneflok og herfra fortæller hun om de enorme kulturforskelle mellem det primitive, barske landsbyliv og den vesteuropæiske strømlinede produktionskultur. Uden at idyllisere fremhæver hun den afrikanske families umiddelbare glæde og varme nærvær, egenskaber, som hun savner i den vestlige verden. At disse værdier havde konkret værdi, viste hun ved at adoptere to af Salthandlerskens døtre, da denne døde få måneder efter hendes ophold.
Børnebøgerne: Med serien om Silas tog Cecil Bødker hul på en helt anden del af sit forfatterskab, nemlig børnebøgerne. Hun fortæller selv i Farmors øre, 1997, at barnets verden og perspektiv er en væsentlig del af hendes forfatterskab. Netop i hendes børnebøger ses konflikterne mellem barndomslivets utopiske drømme og det moderne voksenlivs normer og grådighed. Silas-bøgerne blev en afholdt serie for de store børn. Bøgerne udvikler sig fra en eventyrbetonet, ukompliceret protest mod voksensamfundet og dets normer, til at Silas fra fjerde bog, Silas på Sebastiansbjerget, selv forsøger sig som samfundsstifter. I de senere bøger i serien kan man aflæse en understregning af behovet for retfærdighed og medfølelse for at opnå et ønskværdigt samfund. Børnebøgernes eventyrunivers er ikke dramaladet eller actionpræget. Eventyret ligger i at forme hverdagen og omgivelserne, så der er plads til alle. Der er mange beskrivelser af dagligdagens opgaver, og handlingen formidles via dialoger.
Kilder:
Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Nordisk Kvindlitteraturhistorie. Bind 4. Rosinante, Kbh., 1997 side 67 – 72. Kort
Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 2, Gads Forlag, Kbh., 2001. side 266 – 277.
Författere & illustratörer för barn och ungdom. Bibliotekstjänst, Lund.1998
Om forfatteren
- Cecil Bødker af Gunnar Jakobsen. Gyldendal, 2001. - 331 sider.
- Cecil Bødker af Jens Aage Poulsen. Dansk BiblioteksCenter, 1995. - 20 sider : ill.. -
- Cecil Bødkers forfatterskab set i forhold til de aktuelle livsvilkår primært belyst ud fra en analyse af Silasbøgerne / Lone Suhr. - Århus Universitet, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, 1985. - 99 bl. Speciale
- Kvinder og mænd om kvinder og mænd: analyser af fire danske romaner med kønnet som tema / Tove Nielsen. - 1984 - 88 bl. Speciale
- Cecil Bødker af Jakob Gormsen. -Tranehuse, cop. 1977. - 48 sider :
- Jette Lundbo Levy: Afrikanske hemmeligheder : Afrika hos tre kvindelige danske forfattere. (bl.a. Cecil Bødker) I: Tænkesedler : 20 fortællinger af fædrelandets litteraturhistorie : festskrift til Flemming Lundgreen-Nielsen / redigeret af Henrik Blicher, Merete K. Jørgensen, Marita Akhøj Nielsen. - Kbh. : C.A. Reitzel, 2007. - 326 sider : ill.
- Digtere i forhør: 1966. Samtaler med tolv danske forfattere af Claus Clausen. Gyldendal, 1966. - 265 sider
Biografien er udarbejdet Janet Wilhjelm
Portrættet redigeres af Janet Wilhjelm, Køge bibliotek
Bøger
-
Bogens fortæller, Siffrine, er ved historiens begyndelse den endnu ikke undfangede datter af taterpigen Shiba og husmandssønnen Jost - Deres betingelsesløse kærlighed og modstanden fra en fordomsfy
Silas bliver far til pigen Anina, og samtidig sker der også andet spændende i hans familie.
En samlet udgave af de to bøger om Franciska, der pludselig dukker op i en fjern fortid, bliver træl og siden en høvdings hustru.
Tidligere: 1. udgave. 1970
Originaludgave: 1990. Den fattige daglejerdreng Larus på 11 år skal ud og tjene for første gang.
Juliane og Silas venter barn. Det skal vokse op på Sebastiansbjerget. Men flodrøverne har overtaget magten, og Silas må atter kæmpe for beboernes ret til at leve fredeligt.
Original udgave: Drengen (bd. 1) 1983, Manden (bd. 2) 1984.
Novelleagtige erindringsblade, der blandt andet fortæller om en fri og vidunderlig - og undertiden farlig - barndom, og fortællinger i Cecil Bødkers specielle, magisk realistiske stil.
I desperation over at være blevet arbejdsløs forlader Ellinor hus, mand og navn, og som Svarta begiver hun sig ud i samfundet for at finde nye normer og livsværdier. Originaludgave: 1997
Det er farligt at være anderledes og udenfor landsbyens fællesskab, når der skal ofres et menneske til guderne, men Franciska føler sig nogenlunde tryg som Fru Hilde, høvding Urik Alrådes hustru.
14-årige Franciska bliver en dag skyllet i land på en øde strand i en anden tid - i oldtiden.
3 korte historier (Vædderen, Døvens dør, Tyren) med temaerne had, frygt og ondskab. I "Vædderen" pirres en vædder så den dræber en tilfældig dreng.
Noveller om menneskelige reaktioner, et barns angst, den arbejdsløses oprør eller en ældre kvindes mærkelige kontakt med fortiden i et nøgternt registrerende sprog bag hvilket spændingen lurer.
Udgivet:
Original udgave: 1987
Forlag:
Gyldendal : i samarbejde med Landbrugsraadet
Den gamle frue i købmandsgården, hvor Melissa er handelselev og Silas er kusk, er død. Hun efterlader et usædvanligt testamente, der sætter gang i skelsættende begivenheder for alle.
Digte som tager afsæt i livets gang, men vider sig ud over tidens gang til en alvorlig advarsel mod tankeløst forbrug af livsgrundlaget: naturen.
En purung kvinde, udstødt af landsbyen da husbond har voldtaget og besvangret hende, vender fem år senere hjem og placerer skyld, ansvar og retfærdighed.
På en ødegård ved havet bor en flok af samfundets udstødte, som forsøger at skabe sig en tilværelse anført af smedelærlingen Tavs, der kæmper for godhed i en nådeløs verden.
Originaludgave: 1969
Silas og Ben-Godik drager ud i verden, hvor de blandt andet møder Hestekragen, der har bortført den skræmte dreng Jef.
Tidligere udgave: Fortællinger omkring Tavs. 1973.
Da Melissa bliver handelselev hos den unge købmand Mads Tang, søger Silas job som hestepasser samme sted. Dramatiske begivenheder modner Silas og hans følelser for hende.
Efter en kort beskrivelse af forfatterens liv og baggrund gives eksempler på og uddrag fra forfatterskabet, herunder bl.a.
Originaludgave: 1959 (forlag: Arena)
Original udgave: 1972
Sammen med en fornem købmandssøn drager Silas på eventyr og møder bl. a. Hestekragen igen, før han vender hjem til Ben-Godik.
Den udspekulerede Hestekrage kommer på sit livs opgave, og endda også en tur i byens fængsel, da hun efter sin bror Sebastians død hævder, at Sebastiansbjerget er hendes arv.
Melissa forlader Sebastiansbjerget for at gå i købmandslære og Silas får udlængsel. Han drager mod syd, hvor han redder en hel landsby fra sultedøden, og på tilbagevejen opsøger han Melissa.
Indesneet i sin bil juleaften drømmer hovedpersonen, Emilie, sig ind i en anden kvindes skikkelse og forløser derved noget i sig selv.
Ved mødet med hvide mennesker bliver en etiopierdrengs tilværelse helt ændret. Fra 10 år.
Forlag:
Forening for Boghåndværk/Branner og Korch
Mens Silas bekymret spekulerer over Hestekragens hensigt med at slå sig ned på Sebastiansbjerget, søger den blinde Maria at trænge ind bag dette sære kvindemenneskes onde og tillukkede facade.
Originaludgave: 1961
Noveller. Hverdagshistorier om børn og voksne i desperate situationer, hvor sindets inderste kræfter stilles på prøve
Originaludgave: 1974
Roman om en drengs opvækst i et arbejdermiljø i en provinsby omkring år 1900.
Originaludgave: 1955 (forlag: Arena)
Digte. Cecil Bødkers debut.
En symbolsk fortælling om Louise, der bryder ud af sit undertrykkende ægteskab. På flugt møder hun en række mystiske mennesker, og kommer til klarhed over sin tilværelse.
Skuespil. Familiespil med 4 personer, 1 dekoration og 1 akt.
Det nye samfund på Sebastiansbjerget udvides med nye beboere; men at også Hestekragen skulle slå sig ned der, havde hverken Silas eller de andre taget i betragtning.
Den forladte landsby, hvor Silas har tænkt sig at slå sig ned med sin nystiftede familie, er fyldt med mystik.
"Jeg tror nok, jeg hellere vil beholde min lillebror, - og min bevægelsesfrihed og selvbestemmelsesret", udbryder Silas, da købmandsfamilien forlanger, at han skiller sig af med det spædbarn, han h
Radioroman. En satirisk roman om det moderne samfund, der umenneskeliggør tilværelsen for individet. Vi befinder os i et samfund, hvor der bogstavelig talt ikke længere er plads til alle.
Digte. Med træsnit af V. Stenstrup Jensen (maler og grafiker).
En dobbeltnovelle (en blanding af roman og novelle), der skildrer to forskellige bevidsthedsforløb hos den gennemgående hovedperson - manden, der forestiller sig, at han kører bort på sin imaginære
Original udgave: 1977.
Nabosønnen Teodor præsenterer Tom og Tinne for Hundejens, en døvstum eneboer, der har nogle meget store hunde.
Original udgave: 1969
Et tvillingepar og deres oplevelser i skolen og hjemme. illustrationer af Kamma Svensson
Original udgave: 1975
Tinne og Tom synes ikke om at skulle bo på den gamle faldefærdige ødegård, men mødet med Jerutte, en dejlig levende gårdbo, får dem til at skifte mening.
Original udgave: 1976
Gårdboen Jerutte tager Tom og Tinne med på en rejse i oldtiden og på en spændende bjørnejagt.
To københavnerbørn og deres far indretter sig på deres nyerhvervede ødegård uden for lands lov og ret.