Arne Høi

Jeg er født i 1961 – og er vokset op i et ”Nybyggerland” nord for Århus. Det var i hvert fald sådan jeg oplevede det, da jeg var dreng og vi kunne lege både på markerne, der dengang endnu var ubebyggede og på byggepladserne, hvor der blev bygget parcelhuse. Det var et godt sted at lege...
Da jeg blev større fortsatte jeg med at lege inde i Århus. Sammen med 3 gode venner rejste jeg i 15 år rundt med et lille cirkus, der hed Cirkus Hjælpeløs. Det var ret sjovt – ikke mindst for os selv –, og næsten alle weekender og ferier i de år turnerede vi rundt i hele Europa til alt mellem himmel og jord – fra hestemarkeder til internationale teaterfestivaler .
Samtidig uddannede jeg mig til arkitekt, og både under og efter jeg afsluttede min uddannelse, har jeg primært arbejdet med bygningsrestaurering og undervisning – og det er da også det, jeg arbejder med i dag, hvor jeg bor i København.

I 1991 tegnede og skrev jeg min første børnebog Havkattens Logbog, der er en sørøverhistorie om en af de mest frygtede pirater på de syv have. Siden har jeg tegnet og skrevet cirkusfortællingen Abekattestreger i Cirkus, og efter lang tid udgav jeg i 2000 Ulvens Spor, der er en billedfortælling fra 1500 tallets Danmark.

Der er vist nogen, der har svært ved at se sammenhængen mellem mine forskellige projekter – men jeg synes egentlig, at det hænger helt fint sammen – Det handler alt sammen om at give folk en oplevelse.

Biografien er udarbejdet af forfatteren
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 11. januar 2001  

Debut: 
1991
Land: 
Danmark
Bøger
Inspiration

Da jeg tegner og skriver til børn, er det nok i denne sammenhæng mest interessant at fortælle om, hvilke bøger, der betød noget for mig, da jeg selv var dreng. Af billedbøger kan jeg særligt huske Arne Ungermanns tegninger til Toget – når jeg ser på de tegninger i dag, kan jeg stadigvæk blive helt stakåndet – føj, hvor var han god til at skabe en fortættet og koncentreret stemning med farver og komposition. Ib Spang Olsen var selvfølgelig også en del af min barndoms repertoire – Man kunne altid genkende hans specielle tegninger – og jeg synes nok dengang, at han var lidt ”sjusket”, men hans tegninger var noget helt specielt.

Men det, der var allerbedst, da jeg var dreng, var alle min fars gamle drengebøger. Der er ca. to meter med helt forrygende historier, og bag de let falmede lærredsbind med guldtryk var der en fantastisk verden med musketerer, riddere og indianere – det gode og det onde og en for alle og alle for en. Bøgerne var illustrerede med pragtfulde, detaljerede tegninger og dramatisk opstillede tableauer. Man kunne ganske nøjagtig se både, hvordan man skulle placere sin kårde, og hvordan en skibskanon virkede (og det er jo altid godt at vide). Det var altså ikke bare selve historien – det var en helhed, der var sammensat af tegninger, vignetter, typografi, indbinding, papir og sprogbrug, som tilsammen skabte en helt speciel stemning.

De forfattere, der har betydet noget særligt for mig som voksen, er bl.a. Herman Bang, Karen Blixen og Thorkild Hansen.
Af tegnere holder jeg særlig meget af Marstrand og Abildgård, der begge er helt enestående tegnere. De er ganske vist mest kendte for deres malerier, men i deres skitser og tegninger slår de sig løs med en misundelsesværdig letflydende, fortællende streg og sikker kompositionssans, der uanset tegningernes anseelige alder har nogle nutidige kvaliteter.

Men når jeg arbejder med mine bøger, støtter jeg mig mest til en fornemmelse om, hvad jeg selv gerne ville ha´ læst, hørt og set, da jeg var dreng – og i de koncentrerede perioder hvor jeg skriver og tegner, kan jeg mærke, at både øjne og ører er særligt skærpede, og at jeg hele tiden er opmærksom på ting, der kan bruges. Det kan være et særligt kroget træ, en sproglig vending, et maleri eller en god tekst, som bliver gemt indtil jeg kommer hjem til tegnebordet, hvor det måske bliver brugt.