Om mørke

Oprettet: 02.12.2013 - 13:01

Bog: "Om mørke" af Josefine Klougart

Bogens forside

Lyrisk prosa bl.a. om forholdet mellem mand og kvinde, og udsyn der ændrer sig, alt efter om det ses i mørke eller lys

Forfatter: 
Josefine Klougart
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gladiator
Sidetal: 
329
Lån bogen - Køb bogen

Debatten om Josefine Klougarts 'Om mørke'er allerede i fuld gang. Klik ind i DR Romanklubben og deltag i debatten, hvor forfatteren også skriver med. 

Find evt inspiration til din læsning i Litteratursidens analyse, hvor du også finder gode henvisninger til anmeldelser mm. Her finder du Litteratursidens anmeldelse.
I Forfatterweb, som du kan bruge gennem dit lokale biblioteks hjemmeside, finder du en artikel om Josefine Klougart.

Læs DRs nyhedsbrev om "Om mørke" her 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Tina Karina Mor...

    fre, 06/06/2014 - 12:42

    En lidt sen, men velment  afslutning.
    Tak til alle for debatten om "Om mørke"
    Det var ikke den letteste bog at snakke om, men for det første siger det jo ikke noget om bogen kvalitet eller om vores læseoplevelser. For det andet gør det jo bestemt heller ikke noget, at vi ind imellem  får kamp til stregen.
    Vi gør nu klar til debatten om Alkymisten, som er læseklubbens første sommerbog. Håber at mange af jer har lyst til at skrive med i debatten.
    Hilsen Tina 

  • Tina Karina Mor...

    ons, 14/05/2014 - 21:43

    Tak for stemmerne Ridder1
    Som du fandt ud af, er det heller ikke her, vi afgiver vores endelige stemmer til årets DR romanklub pris .
    Derfor kopierer jeg lige dit indlæg over i "Og vinderen er ..." debatten :-)
    Hilsen Tina 

  • Michael Linde Larsen

    ons, 14/05/2014 - 12:05

    Måske det bare er mig som sværger til dokumentation og ting vi kan se. 

    Men.... der er altså et eller andet som jeg ikke kan få til at passe, når JoseJosefine Klougart betegner sit skriveprojekt som grundforskning. 

    For mig at se er forskning noget med videnskab. Og videnskab er noget med at måle og dokumentere. Altså en disiplin som umiddelbart ligger langt fra en skønlitterær bog.

    For mig at se er "Om mørke" en lang række personlige sansninger og stemninger. Og misforstå mig ikke - det er skrevet godt, levende og originalt. Men jeg kan ikke se at det er grundforskning som man kan udlede noget resultat af. Forskning har som ambition at skabe resultater og dokumentere. "Om mørke" er mere et værk som åbner op og stiller spørgsmål med sin magfoldighed af ord. 

    Men når det er skrevet, så forstår jeg godt tanker bag "Om mørke" og forsøget på at skrive sig ind i tanker og følelser. Men at kalde det grundforskning, synes jeg er at tage munden alt for fuld.

  • christac1

    tir, 13/05/2014 - 18:42

    Jeg har haft problemer med at stille noget op med den forfærdelige historie med de 7 piger og hestene, som ender med at hestene slæber pigerne, der er døde.
    Jeg skal have fat i bogen og læse historien endnu engang. En gotisk fortælling? Magisk fortælling? Symbolsk fortælling om afvist kærlighed?
    Sapho fragmenterne ser jeg til gengæld som virtuel litteratur, udseendet betyder lige så meget som sætnings-lapperne. Hvert lille løsrevet ordfrynse (for ikke at gentage ordet fragment) indeholder antydninger, hvor der er overladt til os at danne os et billede. Tomhederne på siderne er helt fantastiske at opleve.
    Disse to ting gjorde størst indtryk på mig.
    Christa Conradsen

  • Anonym

    tir, 13/05/2014 - 13:00

    Moldt skriver:
    Efterhånden er jeg ret glad for "Om mørke". I hvert fald er jeg glad for at der er forfattere, der tør udfordre mig som læser.
    En forfatter som vil give mig mere end nemme og letlæselige bøger. Som har tillid til, at jeg kan mere end jeg måske tror, og at jeg har lyst til at fordybe mig. Og at jeg har lyst til at glæde mig over de smukke billeder, som ordene fremkalder.
    Det er en bog som skal læses i små bidder, som et fint stykke chokolade, som spises langsomt og nydende.
    Tak for dét.

    Moldt

  • ridder1

    man, 12/05/2014 - 14:48

    Som tovholder på romanklubben her på Halsnæs Bibliotekerne melder jeg ind, hvad aftenholdet nåede frem til. Dagholdet når ikke at mødes om den sidste bog inden for tidsfristen.

    Om mørke er en undergangs-fortælling, smuk men usammenhængende. Klougart udvider begreberne lys/mørke.  Naturen: havet, bølgerne, stranden, haven, frugterne vender hele tiden tilbage i teksten i korte sekvenser. Men mest er det en collage om forelskelse som noget voldsomt, dramatisk og om tab, afsked med en afdød, afslutning på et kærlighedsforhold.

    Klubben er enig om at bogen er meget svær at læse og få hold på. Vi synes ikke forfatteren giver nok af sig selv, eller er hun kun til de afmålte følelser, som hun beslutter sig for at hun må beslutte sig for at have, for overhovedet at få dem til at vare (side 304)?

    I lighed med Horsensklubben citerer jeg nogle udsagn som

    "... svær at forstå og komme igennem, irriterende bog, føler mig dum..."

    "... er ikke digtlæser men har virkelig forsøgt, har læst den igen og igen, men forstår den ikke, er frustreret."

    "... den grå farve dominerer, den begejstrer ikke..."

    "... giver ikke mening, har prøvet at læse den "alternativt", det hjalp ikke, den mangler substans..."

    Vi var med andre ord ikke videre begejstrede. De 3 romaner som Halsnæsklubben vælger at nominere til Romanprisen 2014 blev:

    1. Hassan Preisler: Brun mands byrde

    2. Kirsten Myers: Sommerbarn

    3. Kasper Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018 - 24.

    Vi fandt dem mest originale og mindeværdige.

    Personligt finder jeg det mærkværdigt at det er her inde på debatten at den samlede vurdering af sæsonen skrives - kan det være rigtigt?

  • Tina Karina Mor...

    man, 12/05/2014 - 14:11

    Yderst interessant debat, vi har her. Jeg kan godt se at mine lidt fortvivlede forsøg på at få hold på handlingen og antallet af personer, slet ikke er interessant i denne sammenhæng.
    Her er det sprog, indlevelse og måske fantasi. Inges ide med at sætte bogen på løsblade, så vi selv kan bestemme rækkefølgen af sansninger er faktisk ganske fin. Lene skriver i sit indlæg med et citat fra bogen, at alle fortællingerne er lige vigtige. Hmm ja. selvom vi lever livet og oplever ting i en nødvendig kronologi, er vores tankemylder og erindringer jo ofte blandet sammen. Et løsbladssystem, som man/hjernen hiver frem efter behov og efter hvilke andre sanseindtryk, vi præsenteres for. Nogle gange har jeg i hvert tilfælde en mistanke om at min hjerne er et stort løsbladssystem :-)

    Mht Sapphofragmenterne tror jeg, vi er mange, som har lagt ganske meget energi i at finde ud af at læse dem. I mine 2 læseklubber, var der mange ideer. Skal de læses, så man læser alle 1, linjer på alle sider først - næh, det duer ikke. Skal de læses nedad, næh, det duer heller ikke.
    Så faldt jeg over denne artikel fra bladet Femina, hvori Josefine Klougart fortæller om sit første møde med oldgræske digter Sappho. Et digt, hvor mange af ordene pga tidens tand simpelthen mangler. Af dette digt er kun slutningen tilbage "As long as you want" Og jeg må give Josefine ret. Det er da den smukkeste sætning til et kærligheds digt.
    Her har jeg linket til et par artikler om den græske digter :
    http://alkman.glossa.dk/sappho.html
    http://da.wikipedia.org/wiki/Sapfo
    Indrømmet, jeg har ikke orket at læse Sapphofragmenterne igen, men egentlig kunne det være ret så morsomt at lege arkæolog og fylde de manglende ord ud. Fuldstændig som arkæologer har gjort det med Sapphos egne tekster. Men måske er hele ideen, at alle unødige ord er taget ud, og vi kun har de absolut nødvendige tilbage ?
    Jeg er ret glad for "Om mørke" men let, det er den godt nok ikke :-)
    Hilsen Tina

  • Anonym

    søn, 11/05/2014 - 19:42

    Jeg glemte at skrive mit navn, da jeg bad dig om at klappe ekstra højt i radioen. Som sagt, kom den heller ikke med i vores læsegruppe. Men vi fik en rigtig god snak om bogen.
    Bogen er en "øjenåbner" for, at tingene ikke er, som de udgiver sig for at være. Det sidste er en slidt kliché, men det er det, man ville sige på almindeligt sprog.
    Bogen er et kunstværk, ret konstrueret, men utroligt vidtfavnende.
    Christa Conradsen

  • Anonym

    søn, 11/05/2014 - 16:07

    Om mørke, kom desværre heller ikke med i min læsekreds, selv om jeg snakkede meget for den. Klap endelig højt!

  • I Moritzen

    søn, 11/05/2014 - 13:55

    Jeg læser også videre i andet, men kunne godt finde dele af eller hele afsnit og især ordkonstellationer, som jeg var facineret af.
    Jeg ved ikke, om sammenstillingens vilkårlighed er det rette begreb, men jeg fiksådan en lyst til at sætte bogen på løsark...ja, ikke realistisk, men er der andre end mig,,der kan huske et eksperiment med en bog trykt på plast og blot hæftet på spiralryg, så kunne alle selv ændre noget i læserækkefølgen.
    Mørke kom ikke med i indstillingen i min læsekreds, men jeg skal nok klappe højt i radioen. Hvis....vi er nemlig nogle fra Svendborg, der kommer med som publikum til afsløringen.

  • I Moritzen

    søn, 11/05/2014 - 13:55

    Jeg læser også videre i andet, men kunne godt finde dele af eller hele afsnit og især ordkonstellationer, som jeg var facineret af.
    Jeg ved ikke, om sammenstillingens vilkårlighed er det rette begreb, men jeg fiksådan en lyst til at sætte bogen på løsark...ja, ikke realistisk, men er der andre end mig,,der kan huske et eksperiment med en bog trykt på plast og blot hæftet på spiralryg, så kunne alle selv ændre noget i læserækkefølgen.
    Mørke kom ikke med i indstillingen i min læsekreds, men jeg skal nok klappe højt i radioen. Hvis....vi er nemlig nogle fra Svendborg, der kommer med som publikum til afsløringen.

  • anne45lise

    lør, 10/05/2014 - 20:54

    Anden læsning af "Om mørke" ændrede ikke noget for mig. Jeg oplevede stadig samme spinkle indtryk - "flyvende sommer" - som jeg før har beskrevet og heller ikke mere. Nu synes jeg, jeg har givet "Om mørke", hvad den fortjener - godt og vel endda, for Michael Chabon, Kate Atkinson og Heinrich Böll står i kø, så jeg slår mig til tåls med, at jeg ikke kommer til at se lyset her, om jeg så må sige :-)

    mvh
    anne-lise

  • Anonym

    lør, 10/05/2014 - 17:04

    http://www.hum.aau.dk/~zeller/videnskabsteori/vt-spec/vt-spec.3/faenomen...
    Hold da maule, nu bliver det " langhåret" , men jeg tror godt jeg forstår din pointe med at drage fænomenologien ind Christa Conradsen.
    Lige en lille serviceoplysning vedr. Indlæg på denne side.
    Hvis du vil optræde som andet end anonym her på siden , skal du oprette dig som bruger og derefter logge ind på siden.
    Selv foretrækker jeg af og til at bruge den hurtige svar tast, der gør at man popper op som anonym,men jeg underskriver altid mine indlæg, for jeg har heller ikke lyst til at optræde som anonym . Det fandt du jo også ud af at gøre .
    I øvrigt er jeg i gang med at læse bogen på den " idiotiske" måde :), som forfatteren Josefine K anbefaler.
    Det skal forhåbentlig ikke forstås bogstaveligt, men jeg forstår det som et forsøg på at forklare os almindelige læsere at vi ikke skal analysere så meget, men mere mærke efter. Er jeg mon helt galt afmarcheret ? Flere andre læsere er jo også inde på dette spor.
    Der er godt nok mange kloge indlæg i denne debat, og jeg vil indtil videre bare nyde ordene, og se hvor de bringer mig hen i min personlige læseoplevelse . Jeg frafalder således mit hidtidige input, hvor jeg vidst skrev at jeg ville kommentere direkte på teksten.
    Fortsat god weekend
    Ønsker Connie
    ( ny Klougart begejstret læser, og denne erkendelse kommer som en stor overraskelse for mig selv , men bogen er bestemt blandt en af mine favoritter i dette års finale.)

  • Anonym

    lør, 10/05/2014 - 14:23

    Lige en tilføjelse. Jeg ønsker slet ikke at være anonym (som det står oven over mit indlæg)
    Læseklubben, jeg deltog i, var Aabenraa Bibliotekets Dr læseklub.
    Christa Conradsen
    Nørretoft 14 Kværs
    6300 Gråsten

  • Anonym

    lør, 10/05/2014 - 13:08

    Jeg var med i en læseklub, hvor vi som den sidste bog læste "Om mørke". Bogen var svær at komme igennem, men jeg kunne tænke mig at anskaffe den for at kunne slå op i den, når jeg fik lyst til det, og bare ramme nogle tilfældige steder.
    Bogen har sat et mylder af tanker i gang. Et væld af indtryk, hvor man søger efter ord for at kunne sige, hvad man oplever ved læsningen. På nuværende tidspunkt kommer jeg i tanker om en formulering, nemlig at forfatteren "taster mørket af", i alle tænkelige retninger. Der er en uhyre stor mangfoldighed af nye observationer, nye sammenligninger, nye fortalte billeder, i et meget smukt sprog. Sproget virker dobbelt stærkt i sit udtryk, fordi det står i modsætning til det mørke indhold.
    Man skal bruge den fænomenologiske tilgang til teksten, for at opleve den - ikke forvente, at bogen fører nogen steder hen. Og dog, i slutningen oplevede jeg, at der var et opholdssted, noget, man kunne fæstne sig ved, nemlig problem med lyset. I mørke er alt tidløs, ingen skarpe erkendelser, et væld af følelser, som man kan give sig hen i. Man forpligtes ikke, man føler kun. I lyset - det skarpe lys - skjules intet. Følelserne bliver til nøgne, nøgterne selvfølgeligheder - banalt sagt: hverdagen lurer.

    Dette er ét forsøg på en analyse, som sikkert kunne se helt anderledes ud på et andet tidspunkt - men det er det, jeg oplevede til sidst. En erkendelse af, at man måske slet ikke ønsker at slippe mørket?
    Christa Conradsen

  • Josefine Klougart

    fre, 09/05/2014 - 13:07

    Kære læsere

    Tak for jeres kommentarer og tanker her på siden. 

    Jeg følger debatten og fik lyst til at skrive en lille smule om, hvad litteratur er. Hvad den kan, og hvorfor den ikke skal "forstås" i banal forstand.

     

    Jeg ser litteratur som grundforskning i, hvad det vil sige at være menneske. Litteraturen er en særlig erkendelsesform, en æstetisk erkendelsesform, et rum man kan gå ind i og se meget nuanceret på livet - både det ydre liv og det indre, og de steder hvor disse to liv løber sammen. 

    Litteraturen skal skabe betingelser for, at læseren kan være til stede i litteraturen og have disse æstetiske erfaringer, få glimtvise indsigter i, hvad det vil sige at være menneske, glimtvise overbevisninger om, at der er en mening med galskaben. At kærligheden findes, at skønheden findes - at livet er stort og rummer det hele: lyet og mørket. Litteraturen skal være revolutionær: når vi læser den skal vi have en følelse af, at livet herefter et et nyt. At man vil se alting anderledes. At man selv er en lille smule forandret, fordi man har set noget NYT i verden og i sig selv. At man har set et komplekst billede af virkeligheden, som fra nu af er en del af ens eget perspektiv, som en linse, der lægges over ens øje.

    Når man som forfatter eller læser mener, at "nu har jeg forstået denne bog", jeg ved hvad den handler om - så ved man først, man har taget fejl. At man er lokket på vildspor. Litteraturen vil ikke indkapsles af en intellektuel ordnende bevidsthed på den måde. Litteraturen rummer så mange nuancer, så stor kompleksitet og så meget liv, at den ikke kan reduceres til et skema. Litteraturens kvalitet opstår netop i kraft af, at den er uforståelig. Uforståelig i den forstand, at der altid er mere, at der altid er noget, der ikke passer ind. Litteraturen er et blik på verden, dette blik fremkalder (gestalter, skaber) en verden i sproget, der er så kompleks, at vi ikke bare sådan lige kan regne den ud og udtømmende fortælle, hvad vi har med at gøre.

    Det giver altså ikke mening at prøve at "forstå" Om mørke - som der også flere af jer, der er inde på. Det giver mening at gå ind i læsningen som en idiot - med ønsket om at bevæge sig ind i romanens univers, for at få et nyt perspektiv, nogle "nye øjne", en ny bevidsthed, der kan se give en adgang til noget nyt. Få en til at vokse som menneske. Sætte en i bevægelse. 

    Jeg håber at man i læsningen kan se sammenhænge i verden, at man kan nyde billederne, følge motiverne og se hvordan de skaber ny mening hele tiden. Hvordan kærlighedens mørke og naturens mørke spejler hinanden i komplekse mønstre, hvordan naturen og mennesket er i fortsat udveksling, hvordan et øje og en perle kan ligne hinanden og skabe en forbindelse mellem to steder i verden. Det er den slags jeg selv læser efter.

    Kort sagt: motiverne, som f.eks. øjet/perlen/dråben/solen/ect. skaber en struktur eller en form i værket. Det er denne form,  der suger stoffet til sig (kærlighedshistorien, den unge mand der mister sin far, hende der vil være med ham i savnet osv osv). På den måde bevarer romanen denne store kompleksiet, fordi det er formen der trækker stoffet med dig - og på den måde er der ikke et på forhånd defineret mål med alting. En taske får lov til at være en taske. En perle får lov til at være en perle osv. 

    Romanen får noget af den kompleksitet og dybde som virkeligheden er - og den regner vi jo heller ikke med "at kunne forstå".

     

    Fortsat god debat - jeg glæder mig til at følge den!

    Kærligst

    Josefine

  • Lene Køhn

    ons, 07/05/2014 - 15:21

    Tak Connie.

    Sødt af dig at byde mig velkommen. Og rart jeg kunne bidrage med noget til dine øjne :-)

    Venlig hilsen Lene

  • Nina Wegner

    ons, 07/05/2014 - 10:33

    DR-læseklubben ved Horsens bibliotek har haft sit sidste sæson-møde. Josefine Klougarts roman ”Om mørke” har været den absolut største udfordring for læseklubben. Jeg sidder for bordenden ved alle møderne, og vi plejer at indlede møderne med en tur ”rundt om bordet” for at få de umiddelbare læseindtryk frem i lyset. Det sikrer også at alle deltagere får ordet, og ud fra den gennemgang finder vi frem til hvilke temaer snakken skal dreje sig om.

    Denne gang valgte jeg en anden model på grund af den ret vanskelige tekst. Jeg havde på forhånd gennemlæst bogen og skrevet et oplæg, som så kunne danne en fælles baggrund for snakken.  Jeg har læst alle de artikler og interviews (links fra Litteratursidens glimrende analyse med henvisninger),  jeg kunne finde om Josefine Klougarts forfatterskab, og også genset Alberte Clement Meldals program ”Tid til bøger”, hvor ”Om mørke” er hovedværket. Mit oplæg baserede sig på denne sekundære læsning og min egen læseoplevelse.

    Jeg synes det var en svær læseproces. Jeg tog tilløb mange gange men gik hver gang død i teksten omkring side 25. Så prøvede jeg en anden læsemetode, hvor jeg lod øjnene glide hen over ordene og i stedet for at ”forstå” teksten, så forsøgte jeg at suge en følelsesmæssig oplevelse ind i stedet. Jeg læste hurtigt og lod øjnene glide ned over siderne i stedet for at stoppe op efter hver sætning, som jeg ikke forstod. Det gav mig et drive i læsningen, som betød at jeg så bagefter kunne vende tilbage til enkelte afsnit, som jeg så kunne tygge lidt mere på.

    Vi tog en tur rundt om bordet efter mit oplæg og jeg citerer nu nogle markante udsagn fra læseklubbens deltagere:

    • ”Mit hoved rækker ikke til det”. ”Det er som at se en svært forståelig maleriudstilling.”
    • ”Jeg kunne ikke finde sammenhæng i det”. ”Jeg læste kun ½-delen. Jeg forstår det ikke”
    • ”Jeg læste 1/4, men synes det var spild af tid”
    • ”Jeg har læst hele bogen men kan intet huske. Der var mange punktummer og kommaer, men ingen spørgsmålstegn. Jeg havde på fornemmelsen at hun (forfatteren) ville mig noget, men jeg fangede det ikke. Men der var da nogle fantastiske sætninger og udsagn som f.eks: ”at savne på forhånd”. Jeg læste tålmodigt i håb om at finde noget jeg forstår.”
    • ”Mærkelig læseoplevelse. Jeg kan ikke finde mening, men flot sprog, og jeg er IKKE negativ”
    • ”Virkelig en svær læsesæson. Jeg er nok mest enig med Erik Svendsen anmelderen fra JP.  Som en bouillon-terning, der er ikke noget der bundfælder sig.”
    • ”Det er det værste jeg er blevet budt i denne læsesæson”
    • ”Hun har i hvert fald talent for sproget, men det er så manieret. Teksten lukker sig om sig selv. Jeg  vil lige citere lidt Per Højholt, som sagde mange kloge ting: ”Man skal holde sine metaforer i kort snor”.

     
    Alt i alt er det samlede indtryk i gruppen at Josefine Klougart kan noget helt særlig med sproget, men form og indhold er svært forståelig, og derfor bundfælder teksterne sig ikke.

    Sidste del af vores klubmøde handlede om at udvælge de 3 titler, som vores klub vil nominere til DR-romanprisen. De 3 titler som fik flest stemmer var:

    Erling Jepsen: Den sønderjyske farm
    Kirsten Myers: Sommerbarn
    Maria Helleberg: Kongens kvinder

  • Anonym

    ons, 07/05/2014 - 09:07

    Velkommen i klubben til dig Lene.
    Dejligt at der er kommet nye debattører til, og tak for dit indlæg, som gav mig op til flere øjeåbnere :-)
    Venlig hilsen Connie

  • Lene Køhn

    tir, 06/05/2014 - 15:04

    Det er noget tid siden, jeg har læst Klougarts forrygende bog. Ligesom en del af jer andre, skulle jeg også lige finde en kode for at læse denne bog. Men jeg mener egentlig Klougart selv giver læseren koden på de første to sider af romanen, der vel kan fungere som et slags anslag i en ellers ikke klassisk kronologisk fortælling. Hun skriver "Alle lyde er lige tydelige. Alle stemmer kan høres, og ingen stemmer har i den forstand forrang."  Her får vi at vide, at alle fortællingerne er lige vigtige. Hvilket vil sige at en klassiske kronologi må opløses, for ellers ville noget jo komme først og så dernæst og noget ville være en bifortælling.  Det kan ikke lade sig gøre at fortælle på den klassiske måde, hvis man vil have at alt skal være lige betydningsfuldt.

    Hun skriver lidt efter "Det ikke at fokusere på noget giver tingene mulighed for at stå tydeligere frem. Hvordan de forbinder sig med hinanden, med øjnene der ser, og kroppene der lytter. Det at øjet må vinder afstand, for at et billede kan samle sig på en ny måde igen." Her kommer hun ind på, at oplevelsen, eller forståelsen af teksten måske, opstår i mødet med de øjne, der læser. Men også at når alt er beskrevet med lige gyldighed (ikke ligegyldighed) er det lettere for den enkeltes øje, at vælge det ud, der danner et væsentligt billede for en selv. Vælge det ud og sætte sammen som "snakker" til én og giver én mening. Derfor forstår jeg også godt de læsere, der læser den flere gange, for jeg synes også, der kan fokuseres og fortælles mange historier i denne bog.

    Med hensyn til stedordene ham, hun, du og mig, skriver Klougart "Ligesom at jeg altid har været hende, og du altid ham; der er ikke nødvendigvis noget problem i dét. En bevægelse ind og ud af kroppene, en genkommende erindring, der vandrer imellem os." Her mener jeg, hun tydeliggør at stedordene måske er hæftet fast på nogle personer. Men at synsvinklen i bogen ændrer sig. At de ses indefra i nogle tilfælde og udefra i andre. Afhængigt af den erindring eller oplevelse, der beskrives. Og hermed får hun også påpeget, at det er erindringer, der gengives i den bizarre rækkefølge, som sådan nogle nu opstår inde i hovederne på os alle. 

    Den bog er fantastisk. Josefine Klougart er virkelig god til at finde de rigtige ord frem, der gør, at man ikke kun læser, men tydeligt fornemmer, det hun skriver. Både ved sproget og den opløste komposition får hun gengivet en virkelighed, der ligger meget tæt på virkeligheden, synes jeg. Det er næsten som om man er inde i hovedet og kroppen på den, der tænker, føler, husker, kommer i tanke om, ser, registrerer sanser osv. Det er skrevet ligesom man selv oplever at være til, med en masse inputs i forskellige rækkefølger, der kommer ind i kroppen og fordøjes. Det er jo bl.a. derfor at hesteulykken, næsten ikke kan læses -rummes.

    De der Sapphofragmenter kan jeg endnu ikke rigtig forstå. Men det skal jeg jo heller ikke nødvendigvis. Udover at kompostitionen er anderledes, så eksperimenterer Klougart jo også med genrerne i denne bog. Hun har godt nok kaldt den en roman. Og som jeg kom ind på tidligere, kan der dannes en masse romaner inde i hovedet under læsningen af bogen. Men der er jo også blandet lyrik og dramatik ind i den opløste epik. Det er modigt, og jeg ved ikke helt om jeg synes bogen kan bære det hele vejen igennem.

    Så er der de næsten vandmærkeagtige fotografier, som er så fine og forskellige og med blidhed fører læseren videre igennem bogen, som et slags fjerlet tæppeforhæng på teater, der angiver nye scener. 

    Det er en gennemført bog, man kan gå på opdagelse i igen og igen. Det er en bog, der trøster. Det hedder jo Om mørke, og der er mørke og smerte i bogen, men også meget af det uden om mørket, der gør at man sidder med følelsen af, at mennesket kan finde vej og mening, selvom der er mørke med som en skygge. Og så trøster det at genkende. Og Josefine Klougart kan få én til at genkende.

  • Anonym

    man, 05/05/2014 - 13:45

    Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig dum, ved læsning af josefines bøger ej heller denne. Jeg mener heller ikke at alle behøver, at forstå de samme bøger. Interesser der er gået forud i livet, kan jo variere og give mere genlyd hos nogle end hos andre.

    Der er helt klar nogle filosofiske betragtninger og en stor sproglig finesse i bøgerne. Josefines væren i et med naturen og hendes måde at beskrive verden, mennesket og vores vilkår på, vidner om stor viden og indlevelse. Kun gennem udfordringer  og vilje kommmer man ind i andet end traditionel skønlitteratur, og det gør man ikke på en dag.

    Det fantastiske ved en bog som denne er, at den kan genlæses senere igen og igen og i en hvilken som helst rækkefølge. Den er en æske af lykke for en som mig, der synes ordene er vigtigere end handling, fordi ord fra josefine kan sætte sig som runesten i ens øje, som gode sætninger, der bliver til netop billeder, i ens eget indre Galleri. Jeg får noget foræret!

  • Connie

    lør, 03/05/2014 - 16:52

    Jeg er i fuld gang med " om mørke" for anden gang.
    Bogen er også en svær størrelse for mig at få has på, men jeg kan godt se kvaliteterne i sproget. Skal bare lige vænne mig til at skrivestilen er så anderledes poetisk
    Og hvad menes der egentlig med begrebet poetisk ?
    Jeg klipper fra den danske ordbog , og her er to bud;

    "vedr. eller karakteristisk for poesi
    SYNONYMER lyrisk   digterisk
      
    Med et blomstrende poetisk sprog fortælles den smukke historie, så selv de mindste kan følge den dybere mening BerlT90
      
     
    2.
    præget af en romantisk stemning eller et følelsesladet og stemningsfuldt udtryk, evt. skabt eller formidlet gennem kunst"
    Det er min opfattelse at bogen er en poetisk roman.

    Og så  tilbage til min læsning og forsøg på fortolkninger .
     Tina , Michael og sikkert flere andre har ytret sig om den manglende fremadskridende handling.
    Jeg må erkende at også jeg har det bedst med at en historie er bygget op med den sædvanlige fortællemæssige skabelon hvor der både er en indledning, en historie og en slutning, - men ja. Det er nok sundt nok at lade sig udfordre på sine læsemønstre, og Maria G , dit forslag vedr.at opleve med sanserne og dvæle ved ord konstruktionerne, det var vidst I.Moritzen der gjorde opmærksom på denne detalje ,det vil jeg også lade min opmærksomhed rette øjnene imod ved når jeg læser bogen igen.
    Jeg genkender også Anne Lise beskrivelse af sin læseoplevelse. Den er meget lig mitførste indtryk af bogen. :-)
    Det er nu ikke nogen hemmelighed at min læselyst var lidt væk da jeg læste Klougart første gang, og det har nok også påvirket min læsning, men nu er jeg klar til debat, og kaster mig gerne med jeres hjælp ud i endnu en genlæsning.
    Jeg har haft det meget blandet med min læsning . Først kan jeg nikke genkendende til det med at det kan blive for " litterært på den studentikose måde" men så har jeg givet læsningen endnu en chance og har undervejs haft små a ha oplevelser , især når teksten har vakt genkendelse fra mit eget liv. Så er jeg stoppet lidt op , og tænkt ; hvordan kan så ungt et menneske beskrive livet så præcist, hun må have talent. :-)
    Jeg syntes bestemt bogen vinder ved nærmere bekendtskab, altså ved mit andet forsøg på at begribe værket opdager jeg nye facetter i sprog og stemninger, og jeg syntes det er en pointe i det med at finde ud af hvem der er fortæller i de forskellige sekvenser som Tina vidst var igang med.

    Jeg har læst diverse anmeldelser og har også været på forfatter Web for at prøve at forstå den dybere mening med det skrevne, og det er ellers ikke noget jeg plejer at gøre før i slutningen af en debat, for ikke at blive for påvirket af alle de kloge hoveders fortolkninger, men jeg syntes faktisk at de ( sammen med  videoklippet  med Klaus Rothstein )gav mig en større forståelse for bogen.
    Jeg vender tilbage med flere konkrete nedslag fra teksten, og vil genlæse det sted du henviser til Tina, og prøve at greje om det er en misbruger der omtales.
    Fortsat god læselyst.
    Hilsen Connie

  • Tina Karina Mor...

    fre, 02/05/2014 - 14:54

    Hvor er det en fin betragtning "at satse på sansning fremfor ren og tør forståelse" Det vil jeg tænke på, Maria. Det passer jo på alle bøger, men især på denne, som i den grad skal sanses.
    Jeg er nu igang med 3. gennemlæsning og det bliver bedre og bedre - omend jeg stadig knokler noget med det hele. Mit behov for en fremadskridende handling er nok ret stort og overskygges af de meget smukke formuleringer og sansninger. 
    I øjeblikket er jeg ved at forsøge at få styr på antallet af personer. Ligenu er jeg ca halvt igennem bogen. Der er flere "han" og flere "hun". Jeg tror, der er både en ung og en gammel "han". En der sørger over et mistet familiemedlem og en som er syg/gammel ( ihvert tilfælde en som har krogede fingre). men hvem er det som drikker ? Er det noget, jeg har misforstået eller har "hun" et alkohol problem (Tja det er her, jeg er ude på dybt vand, men jeg synes altså - bla. på s. 50 "du bliver syg af det her, siger han" der er nogle små tegn på et misbrug)
    "Hendes" mor og far optræder også. Mor undrer sig vist lidt over, at "hun" ikke vil have et ordentligt arbejde. men hvem "hun" er det mon?
    Og heste ulykken ? Er det mon en anden kvinde " 
    Forvirringen er ret total, men jeg gør som Maria foreslår, og læser med alle sanser på vid gab. Ind til videre går det faktisk ret godt - når blot jeg ikke bliver bedt om at referere en handling - fnis

     

  • anne45lise

    fre, 02/05/2014 - 14:47

    Nu mangler jeg stadig at genlæse "Om mørke", men byggende på mine indtryk fra første læsning, accepterer jeg gerne Marias forslag om, at ikke alt forstås gennem en handling, der bliver fortalt på mere eller mindre traditionel vis, men også ved sansninger - og måske ved at give associationer til noget dybt i én selv. Det kan være litteraturens måde at trække paralleller til fx forskellen på motivmaleri og abstrakt maleri på. Forskellige udtryksformer som taler til os på hver deres plan, og som vi ikke altid forstår lige let. Det kan ligefrem komme an på ens dagsform ....

    Nej, Michael, det var en indlæg underskrevet "Tanker fra en læser", der spurgte: ".. og er det overhovedet en roman?"
    For mig er det i hvert fald en ualmindelig roman.

    Tak for tippet med forfatterweb, I Moritzen. Dér bliver den kaldt en "lyrisk roman".

    mvh
    anne-lise

  • Maria Guldager ...

    fre, 02/05/2014 - 12:01

    Om fatteevne og sansninger

    Jeg havde i sidste måned en læsekreds, hvor vi diskuterede "Om mørke", og der var en følelse som gik igen hos mange af de deltagende - nemlig dén, som også du, Anne-Lise beskriver: At man føler sig lidt dum, uvidende, u-litterær o.s.v. i den dur. Og dén følelse er selvsagt ikke rar - heller ikke selvom disse læsere er både erfarne og rummelige.

    Det fik mig til at tænke på, at vi (som læsere) måske - i hvert fald i dette tilfælde - skal blive lidt bedre til at acceptere, at der findes værker, som det rent faktisk ikke er meningen vi skal fatte og forstå fra A til Z. "Om mørke" er jo fuld af sansninger, og vi kunne måske med fordel prøve det samme - altså at satse på sansning fremfor ren og tør forståelse.

    Vi havde i øvrigt en rigtig god debat, og jeg var egentlig overrasket over, hvor godt deltagerne syntes om bogen - jeg var ærligt talt forberedt på det værste :-) Men sproget havde bjergtaget de fleste, og trods det "manglende" narrative forløb, var der jo masser af temaer at tale om.

    Kærlig hilsen Maria

  • I Moritzen

    fre, 02/05/2014 - 11:54

    Jeg har det som Michael, men læste den efterhånden som prosadigte hver for sig. Men ellers vil jeg anbefale forfatterweb, det gav mig lidt hold på bogens forløb.
    Min læsegruppe mødes søndag, gad vide, hvad de andre har af læseoplevelser....og jeg savner stadig en fortællingen som sammenhængskraft, hvis en roman, men fandt mange sjove ordkonstruktioner.

  • Michael Linde Larsen

    fre, 02/05/2014 - 11:03

    Jeg famlede mig frem i mørke, sommetider farede jeg vild, stødte hovedet og øjenene mod de mærkeligste sprogkonstruktioner. Andre gange så jeg en form for lys i mørket og følte mig godt tilpas.

    Ja, hold da op, hvor er "Om mørke" en speciel bog sammenlignet med så mange andre bøger. Tror også det var dig, Anne-Lise som spørger om det er en roman?

    Jeg er også selv i tvivl og har svært ved at få styr på dens indhold. På den ene side anerkender jeg dens originalitet, når det gælder om at sætte sproget sammen på nye måder og derigennem dens forsøg på at se på verdenen på en ny og anderledes måde. For i sidste ene er det jo også sproget som er med til at forme vores opfattelse af virkeligheden. På den anden side savner jeg en fremadskridende handling som jeg kan læne mig op af.

    Så er er meget åben over for fortolkninger og betragtninger om bogen. Også fra Josefine Klougart som vil skrive med i denne måned. Andres øjne kan måske være med til at få mine til at se ting jeg ellers ikke har opdaget i første omgang.

  • anne45lise

    tir, 29/04/2014 - 10:48

    "Om mørke" tyvstartede jeg med for et par måneder siden og havde det svært med den.
    Det, du skriver, svarer meget til, det jeg oplevede. Mit indtryk dengang var: Flygtighed, noget spinkelt som "flyvende sommer" - edderkoppernes tråde i luften i august , elegant, noget, jeg følte mig for ikke-litterær (udannet) eller for ufølsom til at få mening i. Ja, jeg følte mig kluntet ;-)

    Jeg er nysgerrig nok til at genlæse, når biblioteket bliver leveringsdygtigt, og ser frem til en spændende drøftelse her.

    mvh
    anne-lise

  • Anonym

    man, 28/04/2014 - 21:53

    Hej

     

     

    Jeg er kommet ca. 100 sider ind i "om mørke" og syntes det er en virkelig udfordring at læse den. Føler ikke den fastholder mig eller at historien på nogen som helst måder mig nysgerrig efter mere... Jeg har ikke et klart billede af handlingen, men mere nogle øjebliksglimt... Mon jeg er alene om at finde denne roman svær? og er det overhovedet en roman?

     

     

    Tanker fra en læser