Min mor siger

Oprettet: 18.11.2012 - 19:33

Bog: "Min mor siger" af Stine Pilgaard

Bogens forside

Fortælleren er en ung kvinde, der er blevet smidt ud af sin (pige)kæreste. Hun flytter hjem i præstegården til faderen.

Forfatter: 
Stine Pilgaard
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
167
Lån bogen - Køb bogen

Deltag i debatten med Stine Pilgaard og andre læsere om 'Min mor siger', hvor der bl.a. diskuteres struktur, monologer og kærlighed.   

Bogen er til debat i hele januar.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • HelenNJ

    man, 04/02/2013 - 14:49

    Kære Stine,

     

    Hvor er jeg glad for, at du tog dig tid til at overveje mit spørgsmål så grundigt. Jeg glæder mig allerede til at læse flere af dine ord.

    Venlig hilsen

    Helen

  • Ane Öhrström

    tor, 31/01/2013 - 21:07

    Jeg vil i dag, hvor det er sidste dag at "Min mor siger" er på tapetet i denne omgang takke Stine Pilgaard mange gange på egne og hele DR Romanklubbens vegne for din deltagelse - det har været nogle rigtig gode og indsigtsfulde indlæg du har skrevet. Jeg er spændt på at se hvad det næste du udkommer med er for noget!

    På DR Romanklubbens vegne

    Ane

  • Ane Öhrström

    tor, 31/01/2013 - 20:26

    Så blev jeg også klar til live-debat.

    Ordet er frit! Nogen der har noget på hjerte?

    Den sidste kommentar om at der er al for få både vedkommende og morsomme bøger på markedet synes jeg var fin. For ofte er de såkaldt vedkommende bøger måske også lidt tunge at læse?? Lidt ligesom at skulle finde både pænt og praktisk tøj, måske??

  • psbecker

    tir, 29/01/2013 - 18:54

    Kære Stine, det er en fantastisk bog, du har skrevet. Sjov, anderledes og rørende. Jeg købte den med det vuns, jeg hørte om den, og fortrød bestemt ikke. Stormede hen til min lydbogsforlægger: Køb rettighederne! (velvidende, ak, at jeg som mand ikke kunne komme på tale som indlæser). Desværre havde andre været hurtigere. Men ingen kunne forhindre mig i at tage den med til næste session i min kusines strikkeklub, hvor jeg har læst op nu og da, siden jeg vandt lydbogsprisen (tænk at få 50 strikkemostre til at være helt stille i op til en time!) (har i øvrigt fået forrygende respekt for strikning som både kunstnerisk og socialt fænomen...). Og de elskede din bog. Ligesom jeg gør. Tak for den. Der er alt for få både morsomme & vedkommende bøger på markedet. Glæder mig til den næste. Kh Paul

  • Stine Pilgaard M

    man, 28/01/2013 - 11:45

    Kære Helen.

    Nu sidder jeg ikke lige med romanen foran mig, men jeg forestiller mig at du refererer til et afsnit hvor fortælleren er ved lægen og han antyder/foreslår at hun kunne være aseksuel og begynder at tale om aseksuelle dyrearter. Jeg mener at hun siger noget i retning af: "Hvis det er den skala vi er ude på, svinger jeg nok mere til nymfomansiden." Jeg havde ikke tænkt at hun egentlig var nymfoman, men at det snarere var en form for overdrivelse fordi lægen trak så meget i den anden retning.

    Jeg læste en del omkring aseksuelle i forbindelse med min research og synes at det er interessant eller måske meget sigende for samfundet at det at være aseksuel forekommer mere tabuiseret end noget andet. I hvert fald er det et emne man hører utrolig lidt om i modsætning til fx nymfomanen. Men igen, jeg tror ikke at disse begreber skal tages så bogstaveligt i forhold til jeg-personen, snarere tror jeg at hun bliver lidt provokeret af lægens fritsvævende associationer og manglende fokus på det hun vil tale om.

    Det er et virkelig fint og interessant spørgsmål hvad angår sex. På sin vis har du ret i at i en roman der beskæftiger sig så meget med kroppen og kærligheden og kommunikationen er det påfaldende at der ikke står noget om sex. Jeg må sige at jeg har meget svært ved at skrive om sex, måske fordi det er meget abstrakt på samme tid med at det også er utrolig konkret. Det interesserer mig ikke specielt meget rent litterært, i højere grad er jeg interesseret i alt det uden om det seksuelle, relationerne der skabes, kærlighedens tilbliven og ophør osv. Det er umiddelbart min opfattelse at sex tit handler utrolig lidt om sex, men oftere om bekræftigelse, eskapisme, formering, forestillinger om ømhed, alt muligt udenfor det fysiske rum. Jeg synes at sex er noget af det som er sværest at finde ord for fordi det er så intimt, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan fortælleren i Min mor siger, ville forholde sig til den slags i sin beretning.

    Men meget interessant spørgsmål, jeg vil prøve at tænke over det i min kommende roman, det kunne måske være en spændende udfordring at prøve at finde et sprog for sex, men en stor opgave både at undgå det alt for vulgære og det alt for klichéfyldte, tænker jeg.

    Kh Stine.

  • HelenNJ

    man, 28/01/2013 - 09:47

    Kære Stine,

    Jeg har læst 'Min mor siger' med største velbehag og læseglæde.

    Men jeg undre mig over, at jeg-personen beskriver sig selv som nymfoman i en bog der ikke nærmer sig det seksuelle med en eneste stavelse. Er det mon et valg eller et udtryk for en slags litterær blufærdighed? Eller noget helt andet?

    Venlig hilsen

    Helen

  • Karen Bertelsen

    søn, 27/01/2013 - 21:19

    Så er jeg tilbage.

    Jeg ser hovedpersonen - kunne man ikke kalde hende datteren, med tanke på bogens titel - som en ung kvinde midt i/sidst i tyverne. Jeg ser hende også som en meget tidstypisk yngre kvinde, veluddannet, søgende, kvik, nysgerrig, men også ganske egocentrisk. Det er vi vel alle mere eller mindre, og et enebarn har større mulighed for at udøve dette træk. Misforstå mig nu ikke, jeg siger ikke, at hun er egoistisk, snarere lidt "post-pubertær"?

    Mor-datter forhold har været behandlet i rigtig mange bøger, også i nogle af dem, vi har læst sammen her i klubben, bl.a. er det et tema i Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer. Det er et gennemgående træk, at mor/datter forhold beskrives som mere eller mindre belastede, mens mormor/barnebarn forhold beskrives positivt, ses næsten med jalousi af datteren, som står midt imellem de to, og således har noget, der skal klinkes med dem begge....Gad vide hvad der sker, når/hvis hovedpersonen får et barn?

     

  • Karen Bertelsen

    søn, 27/01/2013 - 20:13

    Det kreative, ofte overraskende sprog er for mig det der gør denne bog læseværdig - sammen med humoren, eftertænksomheden, poesien.

    Det er ikke en STOOOR bog, jeg har ikke brug for at sammenligne den med klassikerne, men dialoger og monologer rummer masser af lune, jeg klukkede lidt mange gange undervejs (og det gør jeg ikke, hvis indholdet er mig ligegyldigt). Den stramme opbygning kombineret med den lidt snakkende form skaber en god helhed.

    Der er især to ting, jeg hefter mig ved. Det ene handler om dialogen, som nogen har karakteriseret som at man taler forbi hinanden.

    Det andet handler (endnu en gang) om forholdet mellem generationerne.

    Dialogen. Jovist er det morsomt, når personerne taler forbi hinanden, men nogen gange tvinger disse krydsende selvtaler begge parter til at tingene på en ny måde. Jeg synes f.eks., lægens stædige fastholden af videnskabelige forklaringer på forelskelse, erindring osv. giver hovedpersonen mulighed for et nyt perspektiv, eller korrektiv til sine egne følelser. Stine, det må være hårdt at skære ned på ham! At der er en eller anden forelskelse i ham, der ligner den, man havde til sin matematiklærer i 5. klasse er jeg ikke i tvivl om, og det får "mor" jo også lige sat på plads under indsamlingen af penge til nødlidende.

    Men jeg sætter pris på, at bogen er så velgennemarbejdet, også hvad omfang angår. Den kan nok heller ikke bære mere...

    Generationerne! Hun er jo god til at opsøge støtte hos forskellige mennesker, der er mere voksne og selvberoende end hun selv er (+ hos Mulle, der næsten er for god, social, tilstede). Og hun er da meget god til at tage imod, ikke?

    Mor-figuren er virkelig strid, men sjov, og hun skal nok klare ærterne, og hvis hun ikke bliver spurgt, så blander hun sig (heldigvis?) alligevel.

    Hovedpersonens alder var jeg hele tiden sikker på - Øh, jeg vender tilbage, nu må jeg lige se Borgen, apropos!

  • Michael Krarup

    søn, 27/01/2013 - 13:50

    Mit bidrag til debatten kan du læse i form af min anmeldelse af bogen enten her på Litteratursiden eller på min egen blog Bogbrokken, hvor der også er links til avisanmeldelser og et interview i P1

  • Rikke Smith

    tor, 17/01/2013 - 12:53

    Kære Lobbek

    Du nævner i sidste del af dit indlæg klassikere og genlæsninger. Jeg har været ude for det samme som dig, mht genlæsning af en bog. Det skete blandt andet forrige år, hvor vi, i min læseklub på Østerbro Bibliotek skulle læse New York triologien. Jeg var helt skudt i de bøger, da jeg læste dem for 15 år siden. Men anden gang udeblev facinationen. Bøgerne forekom mig flade og uden det magiske, som jeg var betaget af, da jeg læste dem første gang.

    Det er meget interesant med læsning, da jeg tror at det har meget at gøre med, hvor man står i livet, hvilken sindsstilstand man er i, når man læser bøger. Jeg tror det var Michael der skrev, bøger og kunst kan vi aldrig blive enige om. Jeg tror bestemt det har at gøre med dette.

    Jeg skrev i et tidligere indlæg at jeg ikke læser klassikere, det passer altså ikke! må jeg pointere på det kraftigste. Det jeg i virkeligheden mente med dette var, at jeg mangler at læse "de tunge drenge" Steinbeck og Dostojevskij. Jeg bevæger mig mest i den amerikanske litteratur - ud over den danske litteratur, og er stærkt facineret af de litterærer anslag derovre fra, mange af forfatterne som jeg er facineret af, læste vi i efteråret her i læseklubben. (men også de gode gamle, To kill a Mockingbird, den store Gastby).

     

     

     

  • Lobbek

    ons, 16/01/2013 - 23:09

    For rigtig mange år siden så jeg et rigtig godt teater stykke som var bygget meget simpelt op. Emnet var lidt tungt: historien om (d)en svensk(e) tændstikkonge - husker ikke navnet. Alle var klædt i sorte jakkesæt, scenografien bestod af en voldsom masse kasser, som kunne flyttes rundt efter for godt befindende.(turne teater, så selvfølgelig nemt at putte ind i en mellem stor kassevogn :-) ).

    Det er et ud af rigtig mange teaterstykker som virkelig har sat sig fast i mit hoved. Ikke for indholdet som sådan - i dag har jeg glemt plottet, det er også rigtig mange år siden - men på grund af scenografien. Der var bare ikke noget overflødigt. Man kunne have sit fulde fokus på hvad der foregik skuespillerne i mellem. GENIALT. Har prøvet det igen for få år siden med Henrik og Pernille på Odense teater (de havde dog klassike kostumer og en forfærdelig masse pudder i parykkerne, men kun et par stole at flytte rundt på).

    Jo simplere opbygning, des større effekt. Og sådan synes jeg også det virker i denne bog. Man er jo på intet tidspunkt i tvivl om rolle fordelingen. Det giver det også en form for råhed. Jeg synes personerne bliver mere nøgne og dermed også mere sårbare, når de står navnløse.

    Din intention med Mulle - den eneste navngivne - Stine, gik i hvertfald rent hjem hos mig. Det var bare en understregning af hendes rolle og "Den eneste ene" Mulle går rent hjem, også her.

    Angående debatten om lødighed/læsbarhed. Så må det jo være læseren, der beslutter om det er lødigt/læsbart i dennes optik.Jeg tror det var Leonora Christine Skov der engang udtalte at hun lagde en bog væk, hvis den ikke havde fanget hende inden for de første 20 sider. Det synes jeg måske er en lidt hurtig afskedigelse. Men hun forholder sig jo også hyppigt professionelt - hvad det så end er - til bøger, så der vil jo nok være en anden indgangsvinkel til godt eller skidt end den jeg lægger for dagen. En anden,udenlandsk, forfatter - husker ikke hvem - sammenlignede bøger med kærlighed. Man kan ikke forelske sig i alle, og dem man ikke forelsker sig i, kan man med sindsro lægge fra sig uden at lære dem yderligere at kende. Den sidste udtalelse gav mig forståelsen af at det er ok at lægge en bog fra sig, hvis ikke jeg synes den er noget for mig. Jeg har altid følt mig meget forpligtet, når jeg gik i gang med en bog. Man må jo da give det en chance og et eller andet sted er jeg også bare for nysgerrig. Nogle gange er jeg da også blevet dejligt overrasket midt i bogen. Andre gange ikke. Så de sidste åringer har jeg faktisk lagt bøger fra mig, når der var for mange ??? i mit hoved. Og det føles faktisk rigtig godt.

    For et par år siden i dette forum, læste vi Rune T. Kidde. Den kunne jeg ikke med. Jeg opgav. Men flere gange under læsningen af debatten fortrød jeg alligevel, for jeg kunne se at mange havde haft rigtig meget glæde af den. Det skal siges at jeg endnu ikke har prøvet kræfter med den.

    Klassikerne nævnes hyppigt her. Jeg har rigtig mange bøger jeg har genlæst flere gange, der i blandt også klassikere. Så sker der det at jeg efter måske flere år pludselig lige skal læse en igen. Så er det sket flere gange at jeg sidder der og tænker , hvad var det lige at jeg var så vild med i den?? ( for nyligt med "Ved Vejen" af Herman Bang) det er virkelig noget af et antiklimaks. Jeg har tænkt meget over hvad det er der sker for mig, men har ikke noget svar. Har nogle af jer der ude prøvet det?

    Mangler vist bare at sige at "Min Mor siger" vil jeg med glæde hive ud af reolen  igen - så snart jeg får den til evig eje - Så må jeg jo se om den kan holde til flere omgang. Det kan kun tiden vise.

  • Eveline

    ons, 16/01/2013 - 15:28

    Nu er det godt nok ca. 40 år siden, jeg har læst en ugebladsnovelle. Hvis ikke de har udviklet sig siden, må jeg sige, at sammenligne "Min mor siger" med en sådan betragter jeg som særdeles useriøst.

    Stine Pilgaards roman er en nyskabelse og anderledes end mainstream romaner. Hvis der kun skulle udgives klassikere i Danmark, ville det vist være til at overse.

    Jeg har efterhånden deltaget i mange læsegrupper, og jeg har aldrig oplevet, at deltagerne var enige om en roman.

  • Thomas Stoltz

    man, 14/01/2013 - 17:14

    Redigeret/slettet.

    Beklager dobbeltpost.

    Venlig hilsen Thomas

  • Thomas Stoltz

    man, 14/01/2013 - 17:12

    Kære Troels Johansen ("tj")

    Det var da vist noget af en proforma-tolerance, du fik formuleret der. Du skriver godt nok at det er "fint" at andre kan lide bogen, og at der skal være plads til alles meninger - men alligevel er du ikke sen til at nedgøre folk, når du mener at der er "foruroligende mange", der godt kan lide Min mor siger, og sammenligner den med ugeblade, som du tydeligvis ser ned på. Det, synes jeg, klæder altså ikke nogen. Men o.k., jeg vil gerne høre mere om din kritik af bogen, hvis vi altså kan komme til at diskutere den på en ordentlig måde.
    Jeg vil især gerne høre mere om disse to ting:

    1) Hvad er det for "tvivlsomme budskaber" som kommer fra forfatterskolen i disse tider?
    Jeg kan i hvert fald ikke lige se, hvad du mener, når det drejer sig om Stine Pilgaards bog. De to andre eksempler, du kommer med, ved jeg ikke hvad jeg skal sige til. Jeg har ikke læst dem, og synes det er besynderligt at mene, at de har noget med forfatterskolen at gøre, når Helle Helle og Lone Hørslev gik på forfatterskolen for hhv 22 og 10 år siden. I det hele taget synes jeg ikke forfatterskolen kan tages til indtægt for hvad deres elever har af budskaber, men jeg vil nu alligevel gerne høre mere om, hvad det egentlig er du mener.

    2) Du mener at sproget er "fladt". Hvad betyder det?
    Jeg har ikke bogen ved min side lige nu, så jeg kan ikke komme med et eksempel, men jeg oplevede f.eks. replikudvekslingerne og afsnittene med Monologer fra en søhest som ganske energiske. Er det fordi der ikke er nok tillægsord i bogen, fordi sproget ikke er svulstigt som f.eks. hos Pontoppidan, eller hvordan skal det forstås?

    Venlig hilsen Thomas

  • ridder1

    man, 14/01/2013 - 14:16

    Jeg tror det har stor betydning. Man skal passe på ikke at låse folk i deres positioner, i en læseklub. Det er bedst at være om ikke neutral, så positiv. Vi gør tit det i min læseklub, at vi tager en runde, hvor hver især siger sin mening om romanen, inden vi fortsætter med de temaer, som ordstyreren har valgt ud. Det ændrer i mange tilfælde folks samlede bedømmelse. Det fede ved at læse sammen i en klub er jo, at andre synspunkter kommer op og giver stof til gode diskussioner.

  • moldt

    man, 14/01/2013 - 13:41

    Hej ridder1. Du har ret. Selv om man ikke er helt oppe at ringe, kan en bog være god og diskuterbar alligevel. Og der er mange acceptable positioner mellem ugeblade og "helt oppe at ringe".

    Hvor meget indflydelse har måden man griber en debat an i en læsegruppe mon på synet på en bog?

  • ridder1

    man, 14/01/2013 - 12:03

    Jeg synes at Stine Pilgaards meget gennemførte komposition af romanen: tre dele med hver sin lille intro, korte kapitler med dialoger uden overflødige beskrivelser og de tolv monologer - netop umuliggør publicering i et dameblad. Er det ikke lidt at nedgøre romanen? Selv er jeg ikke helt oppe og ringe efter endt læsning, men tager alligevel hatten af for et godt sprog ( som f.eks. Inde i hjertet et museum for knuste hjerter, og Inde i navlen en cirkusmanege) og synes det er en rigtigt vellykket debut.

  • Connie

    søn, 13/01/2013 - 19:41

    Fra en debattør der ellers havde meldt sig ud af debatten, kommer der lige et sjovt input.
    I dag i kultur søndag var Annika Aakjær gæst ( hun er udvalgt som ugens kulturperson).
    udsendelsen kan genhøres ved podcast på P1 " Kultursøndag " -
    Hvorfor jeg omtaler denne udsendelse her ?
    Fordi ugens gæst bliver spurgt om hvilken litteratur hun er til, og her er det at månedens bog bliver fremhævet som en af de sjoveste hun længe har læst , og hun mener den er værdig til at blive filmatiseret.
    Ja, det kunne blive en morsom komedie.
    Jeg syntes lige jeg ville nævne det her, da det jo er noget af en cadeaus til Stine P sådan at blive fremhævet blandt så mange andre mulige forfattere.
    Ja, nogle har vejet hendes historie og fundet den for let, mens andre ( deriblandt undertegnede ) fandt stor glæde - især efter genlæsning !
    Jeg tænker iøvrigt at debatten har fået en fin og sober drejning i den sidste uges tid, og jeg er også af den overbevisning at vi netop skal mødes i debat om de udvalgte bøger med respekt for hinandens forskellige tilgang , og som tidligere bemærket af andre herinde, er det jo ikke meningen at vi skal være dommere over hinandens læseoplevelser.
    Det går jo ikke ud på at vi graver grøfter, men netop at vi udvikler hinandens læseoplevelser ved at delagtiggøre hinanden i forskellige synspunkter. Fortsat god debat.

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    søn, 13/01/2013 - 18:37

    Det er en fantastisk debut! Punktum

    Jeg husker ikke, hvem der sagde noget i denne stil, men det lyder klogt: "Om hundrede år kan vi sige hvilke klassikere, der bliver skrevet i dag".

    Ikke dermed sagt, at "Min mor siger" er en klassiker, men jeg husker, at jeg blev overrasket over energien, formen, og fortælleglæden, da jeg læste den. Den er nyskabende - for nu. Og det er en udgivelse og en debat værd i det mindste - på et hæderligt niveau.
     

  • moldt

    søn, 13/01/2013 - 16:59

    Man kunne sige, at hvis ugebladsnoveller kom bare lidt i nærheden af de forfattere du nævner, så ville der blive solgt rigtig mange af dem.

    Men det kan være at de gør det. Det er mange år siden, jeg har læst en novelle i et ugeblad. Er der nogen der har forstand på de dele af læsningens glæder?  

  • drude pallesen

    lør, 12/01/2013 - 16:46

    Jeg synes at det er sjovt Troels, at du netop tager læserenergi op, når det handler om Stine Pilgaard og Helle Helles litteratur overfor klassikere (læsetunge bøger), som du mener kræver mere energi fra læserens side. Jeg mener, helt modsat, at det kan være meget ligetil at læse en roman hvor alt er skrevet ned, hvor sproget hjælper os til at forstå en fortælling, som giver mening. Det kræver derimod stor energi fra min side at læse moderne litteratur, hvor fortællingen ligger mellem linjerne.

    Derudover vil jeg give Chenette helt ret i, at en god roman ikke måles på dens blivende værdi. Der er mange faktorer, der bestemmer om en roman vil blive læst i fremtiden, faktorer der ikke nødvendigvis er relateret til dens indhold. F.eks. bliver der i Danmark næsten ikke læst litteratur af kvindelige danske forfattere fra 1800 tallet -  ikke fordi der ikke fandtes gode kvindelige forfattere i denne periode, men fordi litteratur skrevet af kvinder ikke blev værdsat, udgivet og kanoniseret i samme grad, som litteratur skrevet af mænd.

    Vi kan ikke vide om Stine Pilgaards roman vil blive læst om 100 år, men jeg mener at bogen beskriver menneskelige relationer på en vigtig og tidløs måde.  

     

  • moldt

    lør, 12/01/2013 - 16:22

    Jeg tror, at de færreste der har læst OG diskuteret f.eks. "Ned til hundene" med åbent sind, vil glemme hverdagstyperne John og Putte og naboen Elly. Det er et nutidsbillede af en del af Danmark, som sjældent beskrives - og dermed vil den have "længere tidsperspektiv" . Den kan på ingen måde sammenlignes med ugebladshistorier.

    I "Min mor siger" som er en debutroman, er der godt anslag til kommende romaner. Temaet forældre-børn, som beskrives i bogen, er aktuelt og en absolut synlig del af vores tid. Måske ikke er en helstøbt roman, men er det ikke lidt for søgt at sammenligne den med ugeblade? Det ser jeg ingen rimelighed i.

  • Chenette

    lør, 12/01/2013 - 12:07

    Selvfølgelig skal man ikke, som du skriver Troels, overgive sig til hvad som helst. Men et er at give noget en chance og derved finde ud af, at det virkelig ikke er noget man synes om, noget andet er på forhånd at have bestemt sig for, at det ikke er noget. - Ikke at jeg tror du ikke har været åben for romanen.

    Men vi er jo alle forskellige, og ser - heldigvis - forskelligt på ting. :)

    Og ja, jeg ville godt kunne finde på at læse bøger som denne, og de andre du nævner, igen. Du har ret i at det umiddelbart er bøger som ikke kræver den største energi at læse, men - som jeg også har skrevet tidligere - så er det ikke ens betydende med, at der ikke er noget dybere i disse bøger. Netop derfor får jeg noget ud af at læse dem, og gerne flere gange. Og da de netop er lidt mere "lige til" at læse kan de, for mig, være et rart afbræk fra den lidt mere krævende litteratur, og af samme grund også mere oplagte at læse igen, og få nye oplevelser med.- Men jeg forstår mere og mere at det ikke er alle der formår at se disse forskellige lag, og kan man ikke det, eller er man ikke helt åben for det, kan jeg egentlig godt forstå at det ikke er de vilde oplevelser man får ud af denne litteratur.

    Måske er disse bøger ikke nogle man vil snakke om om 200 år, men det er bøger som har værdi nu! - Al litteratur behøver, efter min mening, ikke at markere sig på den internationale bane og i flere århundrede frem for at have god værdi. Selvfølgelig er det fantastisk at noget litteratur har denne egenskab, men det er ikke givet at det er det der har størst betydning. Den samtidige værdi må bestemt også betyde utroligt meget, især også fordi det ikke er alle der er til de store klassikere! - Og fordi vi er nogle som er meget alsidige og vægter begge dele højt!

    Det er bestemt lige så okay ikke at kunne lide bøgerne, som at kunne lide dem, og det er fedt at det bliver ytret på en konstruktiv måde!

  • tj

    fre, 11/01/2013 - 22:49

    Enig med Moldt, at vi skal lege med forfatterens produkt med åbent sindsprog - men det at lege betyder jo ikke, at man skal lægge sig fladt og stumt ned på maven - at man overgiver sig til hvad som helst?

    Der har været - foruroligende - mange roser til denne roman; fint nok. Men der er ikkke noget forkert i, at andre synes, at det er en tynd kop te. Det forekommer mig, at forfatterskolen spyr nye forfattere ud med et meget tvivlsomt budskab - set i et lidt længedre tuidsperspektiv end ugebladenes - og med et efter min mening fladt og elementært sprog. Jeg tænker på bøger som Ned til hundene, Sorg og Camping,  Min mor siger.

    Der er åbenbart et behov for den slags bøger - det vidner de mange positive udsagn om - der er jo også en stsor læserskare til de kulørte ugeblade - men jeg spørger igen, om nogen tror, at sådanne romaner vil have blivende værdi? Er det bøger, man vil læse en gand til?

    Fint, der skal være plads til dem, og fint at de glæder mange, men jeg foretrækker bøger, der kræver mere læserenergi, flere overvejelser, sprogliug nydelse end denne - sorry.

    Det var vi forøvrigt også enige om i vores læseklub.

    Troels Johansen

  • Stine Pilgaard M

    fre, 11/01/2013 - 16:15

    Kære Mille.

    Tak for dit gode spørgsmål, som jeg har tænkt længe over. Det er en interessant læsning du har, at personen er navnløs og da lægen ser hende, lytter til hende og giver hende et navn begynder hun at græde. Han sætter vel ord på hende på en måde og giver hende en plads i sproget og dermed i verden, om end for en kort stund.

    Jeg har ikke selv tænkt på det på denne måde, men jeg har hele tiden haft en oplevelse af at lægen har en vigtig plads i romanen og i fortællerens liv. Forstået på den måde at han åbner et rum op hvor hun kan være en anden end den hun er i forhold til de andre karakterer. Lægen og fortællerens relation har jeg selv været ret interesseret i, skønt den er mere antydet. En distanceforelskelse på tværs af autoritetsforhold og rum måske?

    Den egentlige grund til at jeg har valgt at gøre karaktererne navnløse har en anden årsag. Jeg har så længe jeg kan huske tilbage syntes at navne var et mærkværdigt fænomen. Det at alle vores følelser, fornemmelser og visualiseringer af et andet menneske kunne reduceres til en enkelt lyd. En fornemmelse af navnet som et underligt hylster mennesket skal udfylde. I må ikke hænge mig op på det, men jeg mener at det er Knausgård, der skriver om en eller anden stamme, muligvis indianere, hvor menneskene skifter navn alt efter hvor de er i deres liv. Sådan at man har forskellige navne som barn, ung, voksen og gammel for at markere hvordan også ens personlighed skifter og man forandrer sig over tid. Det synes jeg er en ret interessant tanke.

    I hvert fald syntes jeg at det var svært at finde navne til karaktererne. Jeg har det selv sådan at hvis jeg fx læser en roman om en karakter der hedder Maja, så tænker jeg på min veninde der hedder Maja og ser hendes ansigt for mig hver gang personen i romanen foretager sig noget og sådan er det lidt med alle andre navne der for mig er knyttet til minder eller andre associationer. Derfor tænkte jeg at ved at gøre karaktererne navnløse stod det læserne frit for at forestille sig dem, at fylde dem ud når jeg havde tegnet et omrids. Af samme grund er der ikke særlig mange beskrivelser af deres udseende eller psykologiske udredninger af deres tanker og følelser. Det foregår gennem deres samtaler og så håbede jeg vel at læseren kunne være medskaber i en eller anden forstand. Ved at lave personerne som en slags skabeloner og referere til begreber som "mor" "far" "læge" "spindokter" så er det vel figurer som de fleste har et forhold til (selv om de færreste nok er så heldige som fortælleren at have en spindoktor). Når Mulle får lov at have dette navn er det også fordi det er et ofte brugt kælenavn og i princippet kan dække over hvad som helst. Mulle er, som nogen danske-film-elskere måske har bemærket, også en reference til Nillers svigerinde Mulle i Susanne Biers Den eneste ene (1998): "Syv et halvt år, Niller, man ved et og andet!"

    Kh Stine.

     

  • Mille12

    fre, 11/01/2013 - 15:21

    Hej Stine.

    Jeg har laenge undret mig over, hvorfor jeg-personen er navnloes, men isaer hvorfor hun begynder at graede under en konsultation med laegen, hvor han siger hendes navn? Er der noget bag dette? Eller noget jeg har overset i romanen?

    Herefter vil jeg gerne sige fantastisk bog og tak for en god laeseoplevelse. 

    Mvh. 

  • Stine Pilgaard M

    fre, 11/01/2013 - 14:37

    Kære Bimse.

    M står for Mortensen som er mit andet efternavn, dog et navn jeg aldrig har brugt så meget. Som forfatter kan det være lettere kun at have et navn, tænkte jeg, fx i forhold til alfabetisering, som vi tidligere har været inde på. Urula Andkjær Olsen, eksempelvis, tænker jeg altid på som Ursula Andkjær og kan så aldrig finde hendes bøger fordi de står under O. Så er der digtere som Anders Abildgaard Nielsen, der efter sin debut slettede Nielsen (eller i hvert fald ikke skrev det på ryggen af næste digtsamling), så nu skal hans to digtsamlinger teoretisk set stå to helt forskellige steder.

    Kh Stine.

  • Stine Pilgaard M

    fre, 11/01/2013 - 14:31

    Kære Rikke.

    Noget af det jeg lægger mest vægt på i min læsning er at forsøge at læse bredt, dvs. forskellige genrer, forskellige perioder og forskellige århundreder. Det er mest for ikke at komme til at gå for meget i litterært selvsving og for at minde mig selv om hvor meget litteratur kan og på så mange forskellige måder.

    Af ældre litteratur er jeg meget betaget af de islandske sagaer og sagalitteratur i det hele taget. Et emne jeg lige afleverede speciale om her i august, så det har fyldt meget i mit liv det seneste år. Jeg holder af de korte, hurtige replikskifte i sagaerne og de indirekte menneskeskildringer og så er det altid spændende, synes jeg, at få tankerne trukket tilbage i en anden tidsalder, så man også får lejlighed til at se sin egen tids normsystemer, sociale koder og sprogbrug med nye øjne. Det samme gælder for barokkens digtere, som jeg også holder meget af og de strømninger, rent stemningsmæssigt, der findes i perioden, forgængelighedsmotiverne, det svulstige, inderligheden, Kingo og Leonora Christina. Jammersminde er jeg meget begejstret for, hendes menneskeskildringer opfatter jeg som præcise og humoristiske og hele fortællingen om livets gang i Blaatårn er interessant, synes jeg.

    Af klassikere og store fortællere er jeg meget begejstret for Thomas Mann, særligt menneskeskildringerne, kærligheden til de genstridige karakterer i Buddenbrook, den usædvanlige følsomhed og humor i karaktertegningen. Den synes jeg også at se hos Dostejevskij, selv om jeg kun har læst Forbrydelse og straf. En bog det tog mig mange år at tage mig sammen til at læse fordi jeg troede at den var meget svær at forstå. Da jeg endelig gik i gang på en balkon i Cairo endte jeg med at prioritere denne roman over alle seværdigheder og sad og læste uafbrudt et par uger og måtte halse omkring for at nå at se pyramiderne inden jeg tog hjem. Også Joyce læste jeg, nærmest af stædighed, Ulysses, forberedt på det værste, men med glæden over at kunne sige at jeg havde læst den som det væsentlige (meget umodent). Jeg må indrømme at der var meget jeg ikke forstod, men det var en stor læseoplevelse alligevel, fordi den på sine steder er så lyrisk smuk og så gakket i sine beskrivelser (fx der hvor bordet blander sig i en samtale og bagefter blomstervasen). Der var så meget fantasi og energi i den bog at jeg fik så meget lyst til at skrive. Men forstå hele Ulysses som projekt, det kan jeg ikke sige at jeg gør, den var svær, synes jeg. 

    Af mere levende forfattere var det nok særligt en forfatter som Helle Helle, der for mig åbnede et rum op hvor jeg fik lyst til at skrive. Jeg synes at hendes sprog kan være næsten magisk, måden det kan beskrive ved sit fravær, hendes portrætter af hverdagen som en scene. Jeg må indrømme at jeg var utrolig enig da jeg så dit indlæg om Hus og hjem, jeg havde det på fuldstændig samme måde, det er en af mine absolutte yndlingsbøger. Derudover har forfattere som Kirsten Hamann, Lone Hørslev og Naja Marie Aidt betydet meget og ikke mindst Tove Ditlevsen og den inderlighed jeg synes at finde hos hende, som ikke tipper over i det patetiske.

    Lige nu læser jeg Knausgård, er nået til sjette og sidste bind, jeg har været glad for Min kamp-bøgerne, jeg kan godt lide at værket er så massivt, så insisterende, så generøst. Og interessant at se en parforholdsvinkel/forældrevinkel fra en mands synspunkt.

    Kh Stine.

     

  • Bimsemis

    tor, 10/01/2013 - 23:24

    Kære Stine,

    som mange af de andre her vil jeg bare lige sige tak for en superfed bog, og fordi du tager dig så god tid til at besvare spørgsmål, det er virkelig prisværdigt.

    Jeg har også selv et (måske lidt mere useriøst) spørgsmål:
    Hvad står "M" for i dit brugernavn?

    Kh Bimse

     

  • Rikke Smith

    tor, 10/01/2013 - 11:38

    Jeg må vist erkende at jeg var galt på den mht alder, da jeg mente at det ikke har nogen betydning, det kan jeg se nu, at det har det , når jeg læser jeres indlæg.

    Jeg kunne godt tænke mig at høre dig, Stine om, hvilke forfattere der har inspireret dig til at skrive?. Jeg kan se i debatten du har nævnt et par stykker. Men er der andre.

    Jeg syntes også jeg kan se et lille slægtskab med dig og fx Mathilde Walter Clarks nye bog "Gips" (uden at jeg skal gøre mig selv som dommer) at der også i den bog bruges humor, nok mere morbid humor.

     

  • Ane Öhrström

    ons, 09/01/2013 - 21:24

    Hej Moldt.

    Forventningerne til hovedpersonens relationer til sine forældre har vel også noget med hendes alder at gøre, tænker jeg. Alt andet lige er en 25-årig mere løsrevet fra mor og far end en 18-årig. Dermed ikke være sagt, at man elsker forældrene mindre med alderen eller har mindre brug for omsorg, støtte, kærlighed etc. fra dem. Det faktum, at hun ikke har børn synes jeg også har meget at skulle sige i forhold til hendes reaktion på bruddet og hendes tilflugt hos sin far. Tænker at hvis hun havde haft børn, så havde hun måske mere/også haft brug for forældrene til at passe børn, mens hun selv slikkede sårene, måske ved at være mere alene eller sammen med gode venner?

  • Anne Kjær

    ons, 09/01/2013 - 10:28

    Kære alle

    I morgen kommer der en halv times interview med Stine Pilgaard på DR P1. Det er klokken 11.30.

    Derefter kommer interviewet til at ligge på www.dr.dk/Romanprisen

    Klik på "De seks nominerede til DR Romanprisen 2013" i højre side. Scroll ned, og klik på:

    Læs også: Stine Pilgaard: "Min mor siger".

    Bedste hilsner Anne Kjær

     

  • Michael Linde Larsen

    ons, 09/01/2013 - 08:30

    Jeg føler også trang til understrege en af de vigtigste ting i læseklubberne på litteratursiden. Nemlig respekten om den individuelle læseoplevelse.
    For lige meget hvilken bog som er til debat så respekterer vi de forskellige oplevelser som der måtte komme frem ved læsningen. Jeg har gået i læseklub i mange år, og aldrig har jeg oplevet at to læsere har haft fuldstændigt den samme oplevelse af en bog. Og hvis man først accepterer det faktum, så åbner sig jo en verden op af forskellighed, mangfoldighed og muligheder for at have en konstruktiv dialog.

    Debatten i læseklubberne har ikke til formål at tælle stemmer for, hvem som synes en bog er god, og hvem som synes den er dårlig, og så har flertallet ellers ret. Debatten har heller ikke som formål at stemple andre som "ikke realister", hvis ikke de synes en bog er dårlig.
    Som det tidligere er skrevet, så plejer der altid at være en god tone i debatterne. Den vil vi gerne bibeholde. Det er helt ok. ikke at synes om en bog, men i den forbindelse behøver man ikke nedgøre andre som har en anden mening eller blive nedladende over for forfatteren eller de positive læsere. I nogle af de tidligere indlæg har der været lidt for meget af "Jeg er ok. - I andre er ikke ok".

    Helt generelt vil jeg også skrive, at som udgangspunkt mener jeg ikke, at man skal skrive noget på nettet, som man ikke ville have sagt til andre ansigt til ansigt, eller have sagt til en forfatter som har brugt lang tid og energi på at skrive en bog.

  • Rikke Smith

    ons, 09/01/2013 - 08:23

    Hej Chenette
    Godt indlæg, jeg kan kun nikke genkendende til det du skriver, ikke mindst om at vi " skal være åbne for og lære nyt gennem hele livet" .
    Jeg har svært ved at læse tung litteratur, nok derfor jeg ikke har læst så mange klassikere, men til gengæld er jeg blivet positivt overrasket over bøger, jeg ikke havd troet ville bevæge mig, som denne bog og sorg og camping. Den bog der står stærkest for mig er " hus og hjem" af Helle helle. Jeg syntes faktisk ikke der var så meget i den, Mens jeg læste den. Men, efterfølgende gav den mig meget at tænke over og det er den eneste bog, hvor tiøren først faldt tilsidst
    Det er den eneste gang, hvor jeg har grædt over en bog. (Af hvad jeg kan huske)

    Hvis man ikke er åben over for nyt, får man ikke indsigt i litteratur, man ikke var klar over fandtes, forstået på den måde; det er godt at tage changer med ny litteratur.

  • Chenette

    tir, 08/01/2013 - 22:52

    Fantastisk citat, moldt!

    Det siger jo det hele! :)

  • Chenette

    tir, 08/01/2013 - 22:50

    Man kan også have for høje forventninger. Der er selvfølgelig forskellige meninger og forskellige opfattelser af ting, hvilket er helt i orden, det skal der også være plads til og sådan skal det også være!

    Men selv som "erfaren læser" kan en bog som denne godt være god! Man skal passe på ikke at komme til at dømme en bog blot for at "være for lige til", for disse bøger har oftest også mange lag!

    Jeg havde det selv lidt på samme måde da jeg havde læst Dy Plambecks Gudfar, hvor jeg sad med en følelse af "var det bare det!" Men efter at have læst den igen, og efter at have arbejdet med den på mit studie, åbnede der sig nye lag og helt nye tanker omkring selv samme roman, og jeg er endnu ikke færdig med at læse den, og finde nye lag deri.- Den oplevelse lærte mig virkelig meget!

    På samme måde er Min mor siger helt sikkert en bog der fortjener endnu en gennemlæsning, især hvis man har haft en anden forventning til den som udgangspunkt! - Det er i hvert fald min mening... Jeg er selv til lidt af hvert, elsker Dostojevskij, Bukowski, Camus, Kundera, og Klougart for den sags skyld, men synes også det er lige så fantastisk ind imellem at læse en roman som denne - Eller som Lone Hørslevs Sorg og Camping, eller andre i samme lettere stil, som kan være lidt et "pusterum" fra de mere tunge bøger - Men som alligevel også rummer en masse. Selvom de er læst på en brøkdel af den tid det tager at læse f.eks. Forbrydelse og straf  så er der stadig noget at gå og fundere over - Hvis man er åben for det!

    Måske kan det også være noget at lære, netop for den "meget erfarne" som er vant til "de tunge drenge" - Man skal jo være åben og lære noget nyt hele livet igennem, så hvorfor ikke også være åben for ny litteratur, og for at tænke litteraturen på nye og af og til lidt anderledes måder!

    Det giver i hvert fald mig meget at være åben for at prøve ny litteratur, og bl.a. gennem dialoger om litteraturen, at få redskaber til at tænke i nye baner som på den måde kan åbne op for nye læseoplevelser! - Dermed ikke sagt at alt kan falde i ens smag, men det mindste man kan gøre er da at give det en chance og prøve! :)

     

  • moldt

    tir, 08/01/2013 - 22:27

    Engang fandt jeg følgende citat. Jeg husker ikke af hvem:

    "Som læser må man være villig til at lege den leg, som forfatteren inviterer os til at deltage i.

    Vi må gå ind i hans univers og for en stund suspendere vor skepsis."

    Blot til eftertanke.

  • Lobbek

    tir, 08/01/2013 - 21:09

    Til Karen Marie.

    Tak for dit indlæg. Jeg må indrømme at jeg også blev lidt paf over den vrede udmelding  fra Solskins Hanne og så mister jeg mælet..

    Jeg bliver også paf over at finde ud af, at jeg, fordi jeg ikke er enig med solskins Hanne, pludselig er udråbt som "ikke værende realist" eller fra Isert "ikke erfaren læser".

    Solskins Hanne  og Isert vil I ikke være rare at uddybe, hvad I mener om den bog? -uden at stemple os andre.

    Der er stor forskel på hvordan man læser en bog og hvad man får ud af den. Og heldigvis for det, for ellers ville bogmarkedet nok være lige lovligt ensidigt. Således har jeg aldrig forstået hvorfor "det syvende barn" skulle begaves med alle mulige og umulige priser. Men andre som kunne lide den synes jo det er velfortjent.

    Jeg kunne vældig godt lide "Sorg og Camping". Og måske derfor kan jeg også godt lide denne bog.Jeg kan godt lide den måde at "skære" verden på.

    Det er helt frivilligt at åbne en bog og også lukke den igen. Hvis man ikke bryder sig om indholdet er det også helt fint. Men så forklar hvorfor, gerne med mange ord, istedet for at slynge mere eller mindre fornærmende bemærkninger ud. Det kan ikke hjælpe at man hælder sin galde ud over andre mennesker bare fordi man ikke er enig.

    Jeg synes der plejer at være en hyggelig og rar tone her inde også selv om man ikke er enige om en bog. Det ville være rart det kunne fortsætte sådan.

     

  • Hanne Ingerslev

    tir, 08/01/2013 - 18:44

    Tak til Isert og tj for den mere konstruktive kritik end jeg evnede at levere. Jeg VED at vi er flere end tre, der er ubegejstrede og det var herligt at der endelig dukkede nogle realister op. Jeg følte mig som den lille dreng i Kejserens nye klæder.

    Jeg går ALTID ind i en bog med oprimisme og et åbent sind -

    Venlig hilsen Hanne

  • Isert

    tir, 08/01/2013 - 17:24

    Jeg var fuld af forventning til at læse bogen. Forventning 1: kort koncis prosa. Forventning 2: læst en god anmeldelse, der roste det humoristiske.Min forventning til det korte og koncise blev ikke indfriet. Det er naturligvis ikke forfatterens skyld, da hun har valgt noget andet, men da bogen er så tynd, så har man en forventning om en stram form. Der er bare mange mange ord i de små episoder. Der er mange gentagelser- eller situationerne ligner hinanden. Den har pudsige situationer, som man kan more sig over, men der er for få til, at jeg som læser kan holdes fanget i længere tid. Det er en samling af dialoger, som af og til er så komprimerede i deres indhold, at jeg ikke kunne læse flere i rap. Jeg var nødt til at fordøje den ene ordentligt, før jeg kunne læse den næste. På den måde mindede bogen mig om en samling digte, som jeg heller ikke kan læse flere af ad gangen. Emnemæssigt synes jeg den tenderer det banale, og bibringer ikke den erfarne læser noget særligt.  

     

  • tj

    tir, 08/01/2013 - 16:04

    Endelig...endelig en læser, der oplever "Min mor siger" som jeg. Jeg synes også, at det er en gang tyndbenet pjat. Naturligvis har jeg som medlem af en læsegruppe læst bogen, men uden den store fryd, som flere af indsendte kommentarer vidner om. Den var streng at læse.Jeg forstår ikke, at den er kommet med i denne buket af bøger - med mindre det er, fordi bredden i det, der udgives skal præsenteres.

    I det hele taget spekulerer jeg på, om der hvert år kommer vægtige romaner af blivende værdi i dette land. I forrige læseklub læste vi Sorg og Camping, som jeg fandt af samme lave kaliber som Min mor siger. Der er himmelråbende afstand til f.eks. Vi de druknede, Mærkedage, Det syvende barn, m.fl. Hvad husker vi denne bog for?

  • Connie

    tir, 08/01/2013 - 14:09

    Jeg vil lige brede debatten ud til at omhandle en følelse læsningen af denne måneds bog fik mig til at blive bevidst om.

    Gud ja, jeg er også mor , netop idag er min yngste ikke mere teenager, og hold da op en a ha oplevelse jeg lige fik der , - gadvidst hvillken type mor jeg ville falde ind under , hvis jeg sådan skulle analyseres på.

    Ang. aldersspørgsmål er jeg enig i at hun må være i midten af 20 erne. og jeg tilslutter mig argumentet om at det passer med hvornår man normalt skriver speciale. 

    Fortsat god debat. Jeg tror ikke jeg har mere konstruktivt at bidrage med, og jeg vil da nødig have siddende på mig at jeg er en af dem der får debatten til at blive for bred. Kan den i øvrigt blive det ? 

  • moldt

    tir, 08/01/2013 - 10:07

    Er opfattelsen af far-mor-datterforholdet uafhængig af datterens alder, mon? Ville vi tænke anderledes om en 26-årigs reaktioner og fader-moderafhængighed end på en 18-årigs ditto? Forventer vi noget andet af den 26-årige end af den 18-årige?

  • Ane Öhrström

    tir, 08/01/2013 - 09:49

    Hej.

    Jeg har også tænkt, at hovedpersonen må være midt 20´erne af grunde som allerede er nævnt.

    Og Rikke, jeg tror historien havde været den samme, hvis hun var blevet forladt af en mandlig kæreste. Følelserne af at være blevet forladt og at ens verden for en stund sænker i grus tænker jeg er de samme. Det jeg mener er, at kærlighed(ssvigt) og følelserne vel er universelle og ikke bundet op på køn, alder eller lignende?!   

    Mht. tonen i debatten, så er alle selvfølgelig velkomne til at give deres meninger, tanker mv. til kende - også kritiske røster. Men gerne konstruktiv kritik.

    God dag derude...

  • Karen Marie

    man, 07/01/2013 - 22:20

    Jeg læste bogen sidste forår og var/ er begejstret af mange grunde. Jeg har interesseret fulgt med i debatten her på siden.
    Det ærger mig dog at læse indlægget fra solskins-Hanne, der imponerende nok på få linjer formår at svine ikke bare forfatteren men også de mange engagerede læsere/debattører til. Jeg har svært ved at se den højere mening med indlægget udover at komme af med lidt ufokuseret galde. Det er ok at være kritisk og fair nok ikke at synes om bogen, men man kunne måske overveje at være en lille smule saglig i sin kritik.

    For mig bekræfter de mange (lange) indlæg, at Stine Pilgaard har skrevet en meget vedkommende bog, der med stor præcision i sit sprog formår at sige utrolig meget om menneskelige relationer og nogle spørgsmål, vi alle forholder os til dagligt. Og det gør hun endda med stor humor, sjældent har jeg grint så meget og så højt af en bog.

    Som det ses er jeg begejstret for bogen som, jeg synes er intelligent underholdning. Jeg synes det kunne være interessant at diskutere bogen med mindre begejstrede læsere, men kunne vi så ikke finde en anden diskussionsform end indholdsløse sure opstød?

  • Chenette

    man, 07/01/2013 - 21:47

    Umiddelbart var min tanke også at heltinden må være et sted mellem 20'erne og 30'erne, ikke kun baseret på, at hun - og Mulle, taler om speciale, men også fordi det nævnes at eks-kæresten er ti år ældre og klar til børn. - Dette er jo med til at give et billede på, i hvert fald en øvre grænse, hvor man kan sige at specialeskrivningen er med til at sætte en nedre grænse...

    - Og så er det nok ikke alle 40-årige kvinder der ville tage hjem til farmand efter et brud! - I og med at moderen fylder 60 kunne dette jo i teorien godt være tilfældet, men måden de er på overfor hinanden - alle tre forældreroller, farmoderen og lægen for den sags skyld, refererer bare ikke til at heltinden er meget mere end et sted midt i tyverne...

  • Rikke Smith

    man, 07/01/2013 - 19:42

    Jeg var inde og trykke på Gem knappen og det hjalp.

  • Rikke Smith

    man, 07/01/2013 - 19:39

    Nej, det er ikke forsvundet, men det kan af en eller anden årsag kun ses når man er logget ind som bruger af Dr romanklubben. Jeg har prøvet det et par gange at man ikke har kunnet se mit indlæg. Jeg ser om jeg kan gøre noget.
    Rikke

  • Hanne Ingerslev

    man, 07/01/2013 - 19:16

    For en halv time siden skrev jeg et kritisk indlæg om bogen. Er det forsvundet fordi det er anstødeligt ikke at bryde sig om bogen, eller hvad????

  • Hanne Ingerslev

    man, 07/01/2013 - 19:04

    Jeg kan ikke forstå, at en dygtig skribent bruger sit talent til at skrive sådan en omgang ligegyldigt bras!  Jeg har aldrig før set så mange lange indlæg i dette forum. Måske er det fordi bogen er SÅ lille på alle planer at diskussionen bliver så stor!

    SORRY  nu måtte jeg have luft!

    Hanne Ingerslev