Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv

Oprettet: 08.03.2011 - 09:38

Bog: "Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" af Tomas Espedal

Bogens forside

Espedal går rundt i Bergen og begiver sig på en rejse, går ud i verden, søger friheden, krydser broer og grænser, går i Rimbauds spor, går på druk, går i hundene, og på sine gåture fører han samtal

Forfatter: 
Tomas Espedal
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Roskilde : Batzer & Co
Sidetal: 
210
Lån bogen - Køb bogen

Deltag i Litteratursidens nye læseklub, hvor du kan være med til at diskutere de samme otte bøger, som er til debat blandt de hjemløse i ’Læsegruppen Sundholm’ - et nyt program på DR2.
Se mere på dr.dk

Læs anbefalingen her fra Litteratursiden og fra forlagets hjemmeside

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Linde Larsen

    tor, 31/03/2011 - 15:44

    Jeg troede egentlig at bogen var en rejse sammen med en mand som ville det værste for sig selv. En mand som var på vej til at gå i hundene. Men der blev jeg klogere - hen af vejen.....

    For der bliver godt nok gået nogle kilometer i "Gå...." samtidigt med at Espedal skriver om stort og småt. Og for at sige det som det er, så var jeg rigtig glad for bogen. Hans skriver virkeligt godt, og flere gange måtte jeg stoppe op i teksten og tænke over det læste. Tænk at have så mange reflektioner over det at gå. Det har Espedal, og aldrig bliver det uinteressant at læse om.

    Jeg snakkede om bogen med en norsk bibliotekar i sidste uge. Hun betegnede den som en koncentreret Karl Ove Knausgaard bog. Og det er vel en meget god beskrivelse.

  • Maria Billington

    tor, 24/03/2011 - 11:56

    Hej Tina

    Jeg har været inde på listen og den ser meget spændende ud :0). Tak for oplysningen og listen .

    Hilsen

    Maria

  • Tina Karina Mor...

    tor, 24/03/2011 - 11:07

    Hej Maria
    Heldigvis er der her på Litteratursiden en liste med australske bøger. Måske kan du bruge den, når nu Lene har fulgt alle gode rengørings- og "ryd op i dit liv"råd og har smidt sine gamle noter ud :-)
    Kig under fanebladet Lister
    http://www.litteratursiden.dk/lister/down-under
    Hilsen Tina

  • Lene Damholt

    tir, 22/03/2011 - 12:56

    Desværre kan jeg ikke anbefale australsk litteratur. Jeg havde emnet et semester på universitetet, og da det er mange år siden, har jeg smidt noterne væk - og kompendierne. Desværre.

     

  • Tina Karina Mor...

    ons, 16/03/2011 - 16:16

    Første gang jeg læste bogen lagde jeg slet ikke nok mærke til hvor flot den er skrevet. Jeg var bare optaget af handlingen og den - ja undskyld mig - lidt besynderlige hovedperson. Nu her hvor jeg læser bogen igen, er jeg mere optaget af det meget flotte og præcise sprog. Indimellem synes jeg, trods det alvorlige emne faktisk også at bogen er ret morsom.
    På side 15 står der: "Nej, allermest holder jeg af at gå. Det er tirsdag, og jeg går ud. Jeg går ud og drikker. En idiotisk glæde. Glæden ved at svaje og miste ordene og balancen, sligre og krybe, det er næsten som at blive barn igen."
    Finurligt, præcist og smukt.
    På dr.dk er heldigvis en hel side om Sundholm http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/sundholm/
    Jeg har nemlig ikke set programmet endnu og glæder mig til at blive klogere på både bøger og mennesker.

  • mette

    ons, 16/03/2011 - 16:14

    Jeg har desvæære ikke læst bogen, men lægger dette link ind til en Stefans Kjerkegaards blog, hvor der er gang i en debat om programmet (ikke bøgerne):

    http://kjerkegaard.blogspot.com/2011/03/lsegruppen-sundholm.html

  • Maria Billington

    ons, 16/03/2011 - 16:24

    Kære Lene

    Tak for en rigtig spændende kommentar angående Gå.

    Jeg har også læst noget australsk litteratur om Aborginalerne bla. det ægte folk og budskab fra evigheden. Kan du anbefale andet australsk litteratur om aborginalerne? Det er må gerne være på engelsk, idet der på dansk kun findes og som stadig kan købes er Chatwins drømmespor og det ægte folk.

    Bogen gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk er en virkelig god bog, som jeg endelig er gået i gang med takket været det fantastiske program om Læseklubben Sundholm.

  • Ingse

    tir, 15/03/2011 - 10:41

    Det var et godt program i aftes. Desværre er der 3-4 måneders ventetid på bogen. Jeg kan ikke sætte mig ind i, at man kan have lyst til at forlade familien for at gå - men kender dog alligevel til det med at have behov for at være alene med sine egne tanker. Eller at flygte ind i en bog :)

    Nogle lader op alene, andre i selskab med andre.

  • Lene Damholt

    tir, 15/03/2011 - 10:27

    "GÅ - eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" læste jeg for nogle år siden, da jeg lige var vendt hjem fra Caminoen. I samme periode læste jeg "Pilgrimsrejsen" af Paulo Coelho og "Camino" af Shirley Maclaine. Meget forskellige bøger, men til fælles havde de vandringen som en helende faktor. Livet byder på et væld af valg og relationer og aktiviteter - og indimellem bliver man slået lidt ud af kurs og tænker "Hvad er meningen med det hele?" Espedal skriver s. 18 "Drømmen om at forsvinde. At blive væk. Om en dag at gå ud af døren og aldrig mere vende tilbage. Drømmen om at blive en anden. Forlade venner og famlie, forlade sig selv og blive en anden; bryde alle bånd, forlade hjem og vaner, opgive ejendele og tryghed, fremtidsudsigter og ambitioner for at blive en fremmed." Det er den følelse, der kommer. Og så ud at gå - eller vandre, som jeg foretrækker at kalde det. Aldrig bliver livet så enkelt, som efter en tids vandring. På vandringen er det eneste man "ejer" rygsækkens indhold (med Dankort). Møder man mennesker, tager man dem ind eller lader være. Der er ingen forpligtelser. Men, som en af deltagerne i Sundholm-udsendelsen sagde, Espedal havde de økonomiske forudsætninger for at vandre. Så ingen idyllisering af vagabondens eller den hjemløses liv. For mig er vandringen en god modvægt til dagliglivet. God og nødvendig. 

    I halvfemserne læste jeg en del australsk litteratur. Her stødte jeg første gang på begrebet "walkabout". Når aboriginalerne trænger til åndeligt input eller skal i gennem fasen fra dreng til mand, går de på walkabout. De forsvinder lige pludseligt, er væk et stykke tid, og dukker så op igen.Det er en fast del af kulturen. Jeg blev dybt fascineret af walkabout. Lad os bruge den ide.