• interview med Benjamin Lunøe 

 Af Tine Larsen

Den 10. november debuterer den 33-årige Benjamin Lunøe med novellesamlingen En dag uden sol. Bogen er en samling af fabulerende fortællinger, som blander det realistiske med det magiske. Benjamin beskriver selv hele litteraturen som sin legeplads. Jeg har stillet ham en god håndfuld spørgsmål om værket og hans virke som forfatter.

Nogle forfattere siger, at de skriver ud fra en indre nødvendighed eller tvang. Har du det også sådan - eller hvorfor skriver du?

“Nej, jeg skriver ud fra et indre overskud. Mine værker bliver skabt ud af et kreativt overskud. Jeg har lyst til at fortælle og synes grundlæggende, det er sjovt at skrive. Jeg tror, jeg skriver som en konsekvens af, at jeg læser. Det skal forstås på den måde, at jeg er vokset op med bøger, jeg har altid læst meget. At jeg selv begyndte at skrive var nærmest en naturlig udvikling. Jeg har altid haft lyst til at fortælle historier. I folkeskolen var der nogle af mine venner, som læste mine stile, fordi de syntes det var sjovt.”

Hvilke litterære stjerner har du som inspirationskilder?

Rigtig mange. Jeg anser mig selv for at være klassicist. Hele litteraturhistorien er mit forlæg. Hvis jeg skulle nævne nogle navne lige nu, ville det være sådan nogle som Borges, Marquez, John Fowles Keats, T.S. Elliot og af de helt gamle ville det være nogen som Dante og Vergil. Inspirationen er ikke altid direkte, men litteraturhistorien ligger altid i baghovedet.”

Hvad synes du god litteratur skal kunne? Og hvad ønsker du selv at give læsere af din litteratur?

“God litteratur kan mange forskellige ting. Personligt vil jeg gerne vække læserens interesse. Det skal være spændende og samtidig oplysende for at bruge et lidt gammeldags ord. Jeg vil gerne trække læseren ind i en højere sfære. Litteraturen skal være det pust, der kan få alting til at fremstå nyt og frisk igen.”

 Hvordan kan det være, at du integrerer et magisk niveau i nogle af dine fortællinger?

“Hvad angår overnaturlighed og mystik, ved jeg ikke, om jeg tror på noget af det, men jeg tror, det eksisterer i litteraturen. Det, nogen ser som mystisk, ser jeg til en vis grænse som symbolsk. Fx har jeg en historie, der bliver fortalt af et afhugget hoved, men i selve historien accepterer man den synsvinkel efterhånden. Det giver mulighed for et helt nyt perspektiv.”

Du arbejder også med problematikker som kulturmøder, religiøsitet og religiøs fanatisme - hvordan kan det være?

“De sidste fire år har jeg arbejdet i Røde Kors’ asylafdeling og mødt folk fra hele verden med meget anderledes livsanskuelser end mine egne. Jeg har bl.a. undervist højtuddannede flygtninge i filosofi, hvilket var utrolig interessant og gav nogle gode diskussioner. Af og til har vi opnået forståelse, men andre gange har det også været svært, og jeg har måttet erkende, at vi kommer fra helt forskellige verdener.”

 Dine noveller foregår i mange forskellige perioder og miljøer - hvordan kan det være?

“I denne novellesamling har jeg prøvet at tage alt, hvad jeg selv syntes er interessant i verden, temaer og diskussioner, og derfra har jeg bygget historier op omkring. Hele litteraturhistorien er min legeplads. Det har virket helt naturligt for mig og som én verden.  Jeg håber, at jeg kan give den fornemmelse videre til læseren.”

 Du bor i Blågårdsgade på indre Nørrebro. Hvad betyder det for dig at bo så mangfoldigt og kulturelt et sted?

“Jeg var ikke så glad for at flytte til Blågårdsgade i sin tid, men nu har jeg boet her i fem år og er blevet rigtig glad for det. I Blågårdsgade oplever man noget nyt hver dag. Det er den eneste gade i København, der har så levende et kulturliv, hvor det ikke bliver arrangeret af en eller anden institution, men opstår naturligt. Det er dejligt bare at kunne åbne vinduet og så være en del af et kulturelt arrangement.”

Et par af dine noveller foregår i Berlin - hvad er dit forhold til den tyske hovedstad?

“Jeg har boet i Berlin i et halvt år og er meget glad for byen. Før det var jeg ikke den store kender af tysk litteratur og kultur, men blev bidt af byen og dens kultur. Berlin minder meget om Blågårdsgade i stort format.”

Hvordan arbejder du som forfatter?

“Jeg prøver at skrive meget. En ting, jeg altid har haft let ved, er at få ideer. Jeg har aldrig oplevet skriveblokering. Jeg kan få ideen til et værk og skrive det relativt hurtigt. Det, der tager lang tid for mig, er selve redigeringsprocessen. T.S. Elliot har engang sagt, at et værk er 10 procent inspiration og 90 procent perspiration, dvs. hårdt arbejde. Der er ingen tvivl om, at den sjoveste periode, er den første skrivefase, men resten er nødvendigt for at værket kan blive godt.”

En dag uden sol har været længe undervejs - hvad bliver det næste projekt?

“Jeg har gang i to ting. Dels er jeg ved at skrive en novellesamling lidt i samme stil, bortset fra at alle fortællingerne foregår i vores samtid. Det andet, jeg har gangi, er noget mere outreret - en samling af digte, som er inspireret af kinesisk guldalderpoesi. Jeg har overtaget en form og brugt den til et nutidigt stof, og det synes jeghar været meget frugtbart. Som forfatter ser jeg ingen grund til at begrænse mig til en bestemt genre. Jeg har lyst til at arbejde med mange forskellige genrer og temaer - for mig er det vigtigste hele tiden at være i gang med at skrive.”