Litteratur mellem medier

Oprettet: 03.06.2014 - 22:45

Hvad betyder mediet for oplevelsen af et litterært værk og skal en anmeldelse tage højde for mediet? Det var nogle af spørgsmålene på et seminar den 28. maj, der satte fokus på litteraturens nye vilkår i den digitale tidsalder

Forfattere, forlag og biblioteker var inviteret med om bordet til åbningsseminaret for et nyt tværfagligt center på Aarhus Universitet. Centerleder Tore Rye Andersen lagde i sin velkomst vægt på det eksterne samarbejde om projektet, der de kommende fem år vil stille skarpt på det litterære kredsløb og undersøge, hvordan de mediemæssige transformationer påvirker litteraturen.

En række af centrets forskere introducerede nogle af de centrale problematikker i forhold til, at de nye medier har rokket ved forståelsen af litteraturen som bundet til bogen og gjort den til et ”mediebetinget kulturelt udsagn”. Flere forskere påpegede, at modstanden mod de nye medier stadig er fremherskende i det traditionelle litterære kredsløb: Mange betragter ebogen og lydbogen som en remediering af den trykte bog, der ikke betragtes som lige så dannende som den trykte bog. Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have, som forsker i lydbøger,  pointerede derimod at lydbogen giver et potentiale for en særlig  lytteoplevelse, som virker ind på det man læser og dermed kan give en mere sanselig oplevelse end at læse en trykt bog.

Tore Rye Andersen fremhævede i sit oplæg, at selv om ebogen, lydbogen og den trykte bog udkommer samtidig i USA, og salget af ebogen derovre er lige så stort som den trykte bog, er det alligevel den trykte bog, som anmeldes i aviserne. Jennifer Egans Sort boks blev oprindeligt udgivet som tweets over ti aftener på The New Yorkers twitterkonto. Flere anmeldere skrev, at den burde udkomme som ”rigtig ”bog og tog ikke højde for mediet i anmeldelsen. Rye Andersen mente, at Egan havde anvendt twitter som et kreativt benspænd i den kunstneriske proces og anbefalede - med henvisning til forskeren Hayles - at man i kraft af de nye medieplatforme med fordel kunne udarbejde en mediespecifik analyse af værkerne, der både inkluderer indhold, form og medium.

Flere og flere værker kalder da også på anmeldelser, som bringer mediet i spil. For eksempel rummer iPad-app’en Tavs, som blev præsenteret på konferencen, en række interaktive elementer, som ikke findes i den trykte udgave af Tavs og giver således mulighed for en flerstrenget læseoplevelse sammenlignet med den trykte bog.

Mediet sætter mærker i værket

I paneldebatten med forfatteren Merete Pryds Helle, Kaspar Kaufmann fra forlaget Klim, forsker og indehaver af forlaget replikant, Toke Riis Ebbesen samt undertegnede fra Litteratursiden blev der også kredset om mediets spor i værket.Merete Pryds Helle fortalte om sine overvejelser i forbindelse med udformningen af  tekster til såkaldte ”lyttebænke” i Hammel og omegn, hvor folk kan sætte sig på en bænk for en stund, og lytte til en tekst via deres albue.

Pryds Helle fremhævede, at kun meget få forfattere tør eksperimentere med det digitale, og Toke Riis Ebbesen mente det spillede ind, at de ikke blev opfordret til det af forlagene. Han pointerede, at flere forfattere bevidst vælger at udgive på de små forlag, da  der er nogle muligheder for at eksperimentere, som de større forlag ikke er gearet til. Flere i panelet nævnte, at det traditionelle litterære kredsløb har svært ved at favne digitaliseringen og de mange selvudgivelser, hvilket er en af grundene til at det traditionelle litterære kredsløb er ved at udvikle sig til flere kredsløb.

Bibliotekerne griber det digitale
Mens de digitale udgivelser kun sjældent bliver anmeldt i dagbladene, pegede Kasper Kaufmann på, at bibliotekerne virker til at være godt i gang med at gribe potentialet i det digitale. Undertegnede nævnte i den forbindelse, at der nu også udarbejdes lektørudtalelser på nogle af de værker, som alene udkommer digitalt.  Desuden har biblioteksprojektet Litteraturen finder sted og flere biblioteksarrangementer rundt om i landet i de sidste par år sat fokus på digital litteratur. Nyeste skud på stammen er en læsekreds i Viby ved Aarhus, som diskuterer digitale værker.

Derudover har Danskernes Digitale Bibliotek under Kulturstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe for formidling af e-bøger. Personligt ser jeg frem til at deltage i arbejdet i denne arbejdsgruppe, da der er flere uprøvede baner og platforme, der kunne eksponere  e-bøger.  Allerede nu har vi på Litteratursiden skruet op for formidlingen af ebøger og digitale værker, og seminaret har skærpet vores blik for,  hvordan digitaliseringen giver litteraturen nye muligheder både hvad angår dens produktion, modtagelse og formidling.