Vi har brug for ord for at forstå os selv og verden

Oprettet: 02.05.2017 - 10:07

Rachel Röst, der står bag Læs for Livet, er en ildsjæl, der brænder for at formidle litteratur til udsatte børn og unge. Hun har selv erfaret, hvordan litteraturen kan åbne en helt ny verden - og det vil hun gerne give videre. Vi har interviewet Rachel i anledning af hendes nominering til Blixenprisen for årets indsats for litteraturformidling. #DuFårMigTilAtLæse

Rachel Röst er uddannet cand. mag. i litteraturvidenskab og stiftede foreningen Læs for Livet i 2012.

Motiveringen for nomineringen af Rachel lyder således:

"Rachel Röst er ildsjælen bag foreningen Læs for livet, der indsamler bøger og bringer dem ud til anbragte børn og unge i hele landet. Med Læs for livet skaber Rachel Röst gode læseoplevelser for hundredvis af anbragte børn og unge ud fra en tankegang om at litteratur kan forandre liv. Rachel møder de unge med omsorg og empati, lytter til deres ønsker og finder de bøger, der passer netop til dem. Hendes motto er AT de unge læser – ikke HVAD de læser. Rachels kæmpe engagement smitter af på resten af foreningen, som tæller et stort team af dedikerede frivillige."


  • Er du overrasket over at blive nomineret til Blixenprisen for årets indsats for litteraturformidling?

"Jeg er overrasket og utrolig glad.."

  • Hvad betyder nomineringen for dit arbejde med Læs for livet?

"Det er en vigtig og dejlige anerkendelse af den tilgang til formidling Læs for Livet har, hvor det meget handler om at hjælpe børnene og de unge med selv at komme til orde og få omsat deres livstil og interesser til bogønsker."

  • Hvordan fik du ideen til Læs for livet?

"Jeg var fuld af indignation over, hvor politikerne sparkede ned ad og gik efter dem i samfundet, der allerede var svage og udsatte. Så jeg ville bidrage med noget, der kunne skabe fremdrift, motivation, glæde og mere social lighed. Penge havde jeg ikke, men jeg har skrevet to børnebøger og vidste, hvor mange overskydende bøger, der findes. Fri- og anmeldereksemplarer, restoplæg – og bøger i hjemmene, der bare står og støver, når de i virkeligheden kunne komme til live et andet sted. Så har jeg selv været anbragt og boede på ungdomspension, fra jeg var 16 år. Der var ikke nogen bøger og meget lave forventninger til, hvad sådan nogle udsatte unge som mig kunne og ville. Så jeg fik idéen at samle gode bøger ind og donere dem til steder, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Og efter at have været på besøg på et par institutioner blev det tydeligt, at jeg virkelig havde ramt et kæmpe behov."

  • Hvorfor er det så vigtigt at få de unge til at læse, de har jo travlt med alt mulig andet?

"Netop fordi de har travlt med alt muligt andet, er det så vigtigt, at der også bliver tid til at læse. Læsningen kan noget, som netflix, youtube og spil ikke kan. Vi har brug for ord for at forstå os selv og verden. Særligt udsatte børn og unge har et meget lille ordforråd og viden om verden. Det er ofte en del af omsorgssvigtet, at forældrene ikke har snakket med dem og haft dem med for eksempel på museum eller i zoologisk have. Verden er et utrygt sted, når den er så ukendt og svær at italesætte. Desuden kan man ikke komme gennem uddannelsessystemet uden at have en vis læsekompetence. Og fiasko og dårlige karakterer går ud over både selvtillid og livsmuligheder."

  • Hvilken forskel har du set at litteraturen kan gøre for de unge?

"Jeg følger ikke børnene over længere tid og laver nærgående evalueringer. Men feedbacken er bl.a. en øget nysgerrighed på verden, bedre koncentration og karakterer i skolen. Bøgerne bliver også brugt til at skabe stærkere relationer mellem socialpædagogerne og børnene gennem højtlæsning og ved at kunne snakke om tematikker i bøgerne. Og så tror jeg virkelig, at de vigtigste forandringer er dybt private: fx i en bog møde en rollemodel, der inspirerer. At få flere ord til sit indre liv: fx ”melankolsk” og ”frustreret”."

  • Hvordan fremmer man bedst læselyst hos børn og unge?

"Mange forældre anbefaler de bøger, de selv har læst som børn, som nu ofte er forældede i sprog og indhold. Og på biblioteket har de mange ideer om, hvad børnene og de unge kunne tænke sig at læse. Som formidler tror jeg på, at det gælder om at fange børnene og de unge, hvor de er ved fx at stille gode spørgsmål og lytte.  De skal også  have bøgerne mellem hænderne og kunne se forsider og bagsidetekst. Ellers bliver det for abstrakt."

  • Har det slet ingen betydning hvad de unge læser? Bør man ikke prøve at få dem til at læse god litteratur?

"Det har skolen rigeligt fokus på. Jeg synes, børnene og de unge selv skal vælge. Det er vigtigst at vække den indredrevne læselyst. Børn og unge har generelt vildt dårlig smag. Og det skal de have lov til. Ved at fokusere på ”god litteratur” får man ofte gjort læsning til en pligt og noget man ”bør. Det er ikke særlig lystfyldt. Børnene er jo heller ikke tomme kar, som man hælder litteratur på. De forædler og forandrer enhver tekst med deres egne fantasi og personlighed."

  • Hvornår er man en god formidler?

"Når man har respekt overfor den, man formidler til og virkelig lytter og spørger og kan guide ud fra den enkelte persons ønsker og karakter. Formidling af litteratur er for mig at se ikke at pushe bestemte værker, Og så tror jeg også, at man skal være skarp på spørgsmålet: Hvorfor læse litteratur?"

  • Hvad er din bedste læseoplevelse?

"Karen Blixens 'Skæbneanekdoter' ramte mig midt i tyverne. Det er ikke sikkert, at bogen ville gøre det samme for mig på dette tidspunkt i mit liv, men dengang kunne jeg mærke teksterne i kroppen og blev ofte nødt til at lægge den fra mig for at fordøje og beundre. Hendes sprog og de finurlige og uforudsigelige historier var en øjenåbner."

  • Hvad er den bedste oplevelse du har haft i rollen som litteraturformidler?

"Det var en samtale med en pige på et børnehjem, som startede med at ønske sig bøger om heste og One Direction, men nåede at få opbygget så meget tillid til mig, at hun også gerne ville have bøger om forældre, der blev skilt og var sure på hinanden i retten – og om at have angst. Jeg følte mig meget beæret over hendes åbenhed og også rørt over, hvad litteraturen kan: Både underholde og være et medie, hvor man kan møde andre i samme problemer og føle sig mindre ensom og får mere forståelse for, hvad det er man selv (og andre) gennemgår."

 

 Se videoen: Rachel Röst: "Biblioteket var et kæmpe frirum for mig"

 

Foto: Anne Prytz Schaldemose

0
Din bedømmelse: Ingen