Samtale med en forfatter i skriveproces - Hald, den 4. marts 2006 : Foto Linda Hansen
Hun har stået tretten døgn igennem på en fisketrawler i stormende kuling.
Hun har interviewet mænd om deres inderste følelsesliv. Og når hun tager fra Hald, skal hun hjem og tage cellotimer!
Lisbeth Nebelong går grundigt til værks, når hun samler inspirationsmateriale til sine romaner. Det gjorde hun med debutromanen ’Når engle spiller Mozart’, hvor Litteratursiden interviewede hende i forbindelse med udgivelsen i 2003, og det gør hun med roman nummer to.
Forfatteren sidder endnu en gang og skriver på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, Hald Hovedgaard, og er langt inde i bogen om Kåre.
Kåre, der er hovedperson i den roman, der efter planen udkommer i efteråret, har læserne allerede mødt i ’Når engle spiller Mozart’. Det var ham, Lisa forelskede sig i og forlod for at skabe sig en karriere i Danmark.
Kåre har som person spøgt i Lisbeth Nebelong’s tanker i adskillige år – det var egentlig ham romandebut’en skulle have haft som omdrejningspunkt, hvis ikke en forlagsredaktør havde ment, at en kvinde i 40’erne (Lisa) var mere interessant.
Men Kåre skal have sin egen bog!
En bog i 8 kapitler, der spænder over perioden 1965 til 1975, plus en prolog (’Nat’)/epilog (’Morgen’) der foregår i 2000.
Kåre med en barndom i 1960’erne og 70’erne – ’en periode, der skal beskrives før den forsvinder’.
En del af Danmarks historie.
En periode, hvor velfærd og velstand ’kom til’ Færøerne.
’Det er en svær bog at skrive.
Det er bog nummer to, er det dét, der gør det sværere end den første?
Er det vanskeligere, fordi hovedpersonen er en dreng’?
’Kan en dansk kvinde tillade sig at skrive om en færøsk dreng,’ spørger Lisbeth Nebelong sig selv. 'Hvad skal der evt. til for, at man som forfatter kan sætte sig ind i en dreng og ung mands tanker og liv på Færøerne?'
På hendes arbejdsbord ligger et par fotos af ni-årige færøske drenge for at minde hende om, at man faktisk ikke er så gammel, når man er ni – der er visse grænser for hvor dybsindigt, man tænker over tingene.
Romanen følger Kåre fra han som musikalsk begavet ni-årig gerne vil være skipper som sin far, til han som nitten-årig tager fra Færøerne for at blive uddannet som musiker.
Han må spille cello!
Et par foto’s gør det ikke – der skal mere research til – ’fiktion i form af en roman må have bund i fakta’!
Lisbeth Nebelong gik et par år i nonneskole som 10/11-årig i Tórshavn og underviste et år efter gymnasiet på samme nonneskole.
Hun har som journalist besøgt øerne, har skrevet en masteropgave om suverænitetsprocessen på Færøerne og tager af og til på ’studieophold’ hos en færøsk veninde.
Kendskabet til Færøernes natur, mennesker og politiske liv har hun med.
Hun har som nævnt afprøvet fiskerlivet ombord på en trawler i 13 døgn med 10 mænd, hvor PC og hun selv blev kastet omkring, når bølgerne gik højt. Hun var med når nettene blev halet ind og fisk, der ikke kunne bruges, blev kastet ud i havet igen.... Og kokken var stor og havde mange pletter på forklædet!
Lisbeth Nebelongs romaner om Færøerne (og en tredje er allerede på vej i forfatterens tanker) er også fortællinger, der sætter spot på de konsekvenser, vore personlige valg i livet, har.
Hvad sker der med identiteten, når man flytter til et andet land med andet sprog og værdier?
Hvem er vi?
Afslutningsvis vil jeg spørge dig, om du føler dig som 'færøsk forfatter' – hvordan er dit forhold til f.eks. William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen?
’Jørgen Frantz Jacobsen’s ’Barbara’ har stadigt meget at sige os i dag.
I forhold til ’William’ er arven tung at løfte, så tung, at man i virkeligheden måske slet ikke burde skrive om færøske musikere.
Men min roman er jo en helt anden roman end ’De fortabte spillemænd’ af William Heinesen.
En anden tid - en samtids- og udviklingsroman om en dreng, der bliver til mand’.
Men Lisbeth Nebelong har dog sendt ’William’ en kærlig hilsen – helt bogstaveligt kan læseren møde ham i bogen om Kåre.
Men nu vil jeg overlade forfatteren til Kåre og PC’en igen.
Der skal skrives de 1.000 ord, som er forfatterens daglige mål, mens hun er på refugieophold på Hald.
Læs tidligere interview med forfatteren
læs anbefaling af bogen 'Når engle spiller Mozart'
Artikel
Lisbeth Nebelong - postkolonial forfatter?
Samtale med en forfatter i skriveproces - Hald, den 4. marts 2006 : Foto Linda Hansen
Hun har stået tretten døgn igennem på en fisketrawler i stormende kuling.
Hun har interviewet mænd om deres inderste følelsesliv. Og når hun tager fra Hald, skal hun hjem og tage cellotimer!
Lisbeth Nebelong går grundigt til værks, når hun samler inspirationsmateriale til sine romaner. Det gjorde hun med debutromanen ’Når engle spiller Mozart’, hvor Litteratursiden interviewede hende i forbindelse med udgivelsen i 2003, og det gør hun med roman nummer to.
Forfatteren sidder endnu en gang og skriver på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, Hald Hovedgaard, og er langt inde i bogen om Kåre.
Kåre, der er hovedperson i den roman, der efter planen udkommer i efteråret, har læserne allerede mødt i ’Når engle spiller Mozart’. Det var ham, Lisa forelskede sig i og forlod for at skabe sig en karriere i Danmark.
Kåre har som person spøgt i Lisbeth Nebelong’s tanker i adskillige år – det var egentlig ham romandebut’en skulle have haft som omdrejningspunkt, hvis ikke en forlagsredaktør havde ment, at en kvinde i 40’erne (Lisa) var mere interessant.
Men Kåre skal have sin egen bog!
En bog i 8 kapitler, der spænder over perioden 1965 til 1975, plus en prolog (’Nat’)/epilog (’Morgen’) der foregår i 2000.
Kåre med en barndom i 1960’erne og 70’erne – ’en periode, der skal beskrives før den forsvinder’.
En del af Danmarks historie.
En periode, hvor velfærd og velstand ’kom til’ Færøerne.
’Det er en svær bog at skrive.
Det er bog nummer to, er det dét, der gør det sværere end den første?
Er det vanskeligere, fordi hovedpersonen er en dreng’?
’Kan en dansk kvinde tillade sig at skrive om en færøsk dreng,’ spørger Lisbeth Nebelong sig selv. 'Hvad skal der evt. til for, at man som forfatter kan sætte sig ind i en dreng og ung mands tanker og liv på Færøerne?'
På hendes arbejdsbord ligger et par fotos af ni-årige færøske drenge for at minde hende om, at man faktisk ikke er så gammel, når man er ni – der er visse grænser for hvor dybsindigt, man tænker over tingene.
Romanen følger Kåre fra han som musikalsk begavet ni-årig gerne vil være skipper som sin far, til han som nitten-årig tager fra Færøerne for at blive uddannet som musiker.
Han må spille cello!
Et par foto’s gør det ikke – der skal mere research til – ’fiktion i form af en roman må have bund i fakta’!
Lisbeth Nebelong gik et par år i nonneskole som 10/11-årig i Tórshavn og underviste et år efter gymnasiet på samme nonneskole.
Hun har som journalist besøgt øerne, har skrevet en masteropgave om suverænitetsprocessen på Færøerne og tager af og til på ’studieophold’ hos en færøsk veninde.
Kendskabet til Færøernes natur, mennesker og politiske liv har hun med.
Hun har som nævnt afprøvet fiskerlivet ombord på en trawler i 13 døgn med 10 mænd, hvor PC og hun selv blev kastet omkring, når bølgerne gik højt. Hun var med når nettene blev halet ind og fisk, der ikke kunne bruges, blev kastet ud i havet igen.... Og kokken var stor og havde mange pletter på forklædet!
Lisbeth Nebelongs romaner om Færøerne (og en tredje er allerede på vej i forfatterens tanker) er også fortællinger, der sætter spot på de konsekvenser, vore personlige valg i livet, har.
Hvad sker der med identiteten, når man flytter til et andet land med andet sprog og værdier?
Hvem er vi?
Afslutningsvis vil jeg spørge dig, om du føler dig som 'færøsk forfatter' – hvordan er dit forhold til f.eks. William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen?
’Jørgen Frantz Jacobsen’s ’Barbara’ har stadigt meget at sige os i dag.
I forhold til ’William’ er arven tung at løfte, så tung, at man i virkeligheden måske slet ikke burde skrive om færøske musikere.
Men min roman er jo en helt anden roman end ’De fortabte spillemænd’ af William Heinesen.
En anden tid - en samtids- og udviklingsroman om en dreng, der bliver til mand’.
Men Lisbeth Nebelong har dog sendt ’William’ en kærlig hilsen – helt bogstaveligt kan læseren møde ham i bogen om Kåre.
Men nu vil jeg overlade forfatteren til Kåre og PC’en igen.
Der skal skrives de 1.000 ord, som er forfatterens daglige mål, mens hun er på refugieophold på Hald.
Læs tidligere interview med forfatteren
læs anbefaling af bogen 'Når engle spiller Mozart'
Kommentarer