Gul udenpå, hvid indeni - Kultur- og generationskløfter hos Amy Tan

Oprettet: 02.08.2004 - 08:36

Af cand. mag. i dansk/historie Nanna Rørdam Knudsen


Amy Tan (f. 1952) havde stort set ingen erfaring med at skrive skønlitteratur, da hun i 1989 debuterede med romanen Klub held og glæde. Ikke desto mindre blev romanen en kæmpe succes, der omgående røg til tops på bestsellerlisterne i adskillige lande.

Kultur- og generationskløft
Tan har aldrig lagt skjul på, at hendes romaner er inspireret af hendes og hendes families liv. Født i Californien som datter af kinesiske indvandrere oplevede Tan under sin opvækst splittelsen mellem den amerikanske og den kinesiske kultur. Som mange af sine hovedpersoner forsøgte hun at ignorere den kinesiske del af sig selv og blive amerikaner med stort A. Eller en banan, som hendes mor kaldte det: Gul udenpå, hvid indeni. Det blev netop moren og det problematiske forhold til hende, der satte Amy Tan i gang som forfatter.
 
Klub held og glæde
udforsker forholdet mellem fire kinesisk-amerikanske kvinder og deres mødre. Døtrene ser deres mødre som dominerende, ukærlige, uforstående, krævende og ofte pinlige. Mødrene, derimod, ser det som deres opgave at beskytte døtrene imod de katastrofer, de selv har oplevet.

Romanen fortæller begge sider af historien. Tan blev overrasket over romanens succes, især da det viste sig, at fortællingen ikke kun vakte genklang hos børn af kinesiske indvandrere. De komplicerede mor-datter-forhold var ikke alene et resultat af en kulturkløft, men i ligeså høj grad af en generationskløft, hvor sammenstødet mellem døtrenes frihedstrang og mødrenes ønske om at beskytte deres døtre var kardinalpunktet.
 
Den efterfølgende roman, Køkkengudens hustru (am. 1991), handler ligesom debuten om forholdet mellem mødre og døtre. Moderen Winnie fortæller både sin og sin mors historie, der er Tans egen bedstemors historie. Som ganske ung bliver hun voldtaget og tvinges til at blive konkubine i et hus, hvor der i forvejen er flere hustruer.

Hun rangerer lavt i husets hierarki og tyranniseres voldsomt. I sin fortvivlelse begår hun selvmord med datteren Winnie som vidne. Winnie selv bliver tvangsgift med en brutal og voldelig mand. Hendes liv er så elendigt, at hun får indtil flere aborter for at skåne de ufødte børn for at skulle vokse op med en så grusom far.

At abortere børnene er det bedste, hun kan gøre for dem. Hun møder en ny mand og får muligheden for at flygte fra sin ægtemand til et nyt liv i USA, hvor hun får datteren Pearl. Hun lever sit liv i evig angst for, at Pearl skal gentage hendes fejl.
 
Romanen tematiserer ikke alene mor-datter-forholdet, men også nogle af de mere neagtive sider af traditionel, kinesisk kultur. Både moren og bedstemore

Bogforside 'Klub Held og Glæde'. Fra www.borgen.dk

n er fanget i en traditionel kvinderolle, hvor de ikke har magt over deres eget liv. Samtidig er det en fortælling om håb, loyalitet og skæbne.

Ånder og skæbne
Det er netop skæbne,De hundrede hemmelige sanser (am. 1995), handler om. Olivias kinesiske storesøster Kwan kommer til USA for at bo sammen med sin fars nye familie. Kwan er en besynderlig og nogle gange pinlig figur i Olivias liv.

Hun fortæller historier om for længst afdøde mennesker, som hun insisterer på at have kendt i et tidligere liv, og hun er konstant i kontakt med deres ånder. Som voksen blander Kwan sig ustandseligt i Olivias liv, især da hun vil skilles fra sin mand, Simon.

Kwan får det maget, så hun, Olivia og Simon rejser til Kina sammen. Her falder Kwans historier om fortiden sammen med Olivias nutid, og Olivia lærer at tro på det umulige, mens hun bliver indhentet af det, Kwan hele tiden har hævdet er hendes skæbne.

I Benbrudslægens datter (am. 2001) vender Tan tilbage til mor-datter-forholdet, hvor forståelsen mellem de to parter kommer sent i livet, da moren fortæller historien om sig selv og sin familie.

Kina som positiv kraft
I modsætning til mange andre forfattere, der skriver om Kina, beskæftiger Tan sig ikke meget med det kommunistiske Kina, følgerne af kulturrevolutionen osv. I stedet koncentrer hun sig om det præ-kommunistiske, patriarkalske Kina, og hun vender gang på gang tilbage til de samme temaer om mødre og døtre, om balancen mellem troen på en uafvendelig skæbne og håbet om et bedre liv.

Kløften mellem generationer og kulturer kan synes uoverstigelig, ikke mindst på grund af moderfigurens forsøg på at skabe og omskabe datterens liv, så hun ikke får samme skæbne som formødrene. 

Kina og den kinesiske kultur er både en negativ og en positiv kraft i Tans romaner. Det negative er især den kvindeundertrykkende tradition, der forkrøbler kvinderne i generationer. Den positive kraft er derimod loyaliteten, troen på et bedre liv og først og fremmest håbet, der er én af de hundrede hemmelige sanser. 

0
Din bedømmelse: Ingen