Fra pære til banan

Oprettet: 15.10.2006 - 12:06

Forfatter: Maja Lee Langvad

Maja Lee Langvad

Maja Lee Langvad (født 1980) er født i Sydkorea, men blev 3 måneder gammel adopteret til Danmark og har siden boet i København.

Maja Lee Langvad du er én af årets anmelderroste debutanter, hvad er det ganske særlige ved dig som forfatter?

Jeg skriver i høj grad på vrede og indignation. Det er drivkraften.
I 'Find Holger Danske' vil jeg gerne gøre op med nogle af de klichéer, jeg synes, der er omkring adoption. F.eks. har jeg ofte fået at vide, at jeg er et ønskebarn. Det er jeg muligvis også set med mine adoptivforældres øjne, men ikke nødvendigvis set med mine biologiske forældres øjne.
Ved at fortælle adopterede, at de er ønskebørn, fortrænger man det faktum, at adopterede overhovedet er biologiske børn.

Jeg synes, at adoption ofte bliver gjort til en god historie, et eksempel er tv-programmet 'Sporløs'. De filosofiske spørgsmål og etiske dilemmaer træder i baggrunden til fordel for den gode historie. Og adoption kan hurtigt gøres til en god historie, fordi der er mange følelser i spil, og der er et naturligt dramatisk forløb i en adoptionshistorie. Sådan noget med hjemme-ude-hjemme eller måske nærmere ude-hjemme-ude.

Jeg vil også gerne pege på den racisme, der er i sproget, og på den retorik, visse politikere bruger, når de taler om indvandrere og flygtninge. Det er noget, der kan hidse mig op. Flygtninge bliver ofte fremstillet som problembørn, der får stuearrest, hvis ikke de makker ret, og så snart de makker ret, smider forældrene dem ud hjemmefra. Det er blevet helt legitimt at fremstille flygtninge på den måde.
 
Jeg oplever ikke min bog som selvbiografisk i den forstand, at den handler om mig selv som person. Jeg har udelukkende brugt af min selvbiografi for at sætte fokus på adoption på et mere filosofisk og etisk plan. Det har i hvert fald været min intention. Jeg er ikke interesseret i spillet mellem fiktion og virkelighed, som man ser det hos andre forfattere. Jeg har ikke været ude efter at gøre læseren i tvivl om, hvorvidt f.eks. adoptionspapirerne faktisk er mine. Det er de, og det tror jeg er klart for enhver læser, men det er ikke det, jeg synes, er interessant.   
 
'Find Holger Danske' er måske en digtsamling, men er samtidigt et mix af talemåder, uddrag af artikler, spørgeskemaer og remser. Hvorfor vælger du en så utraditionel form?

Det er ikke sådan, at jeg har tænkt på, hvilken måde, jeg skulle skrive på, inden jeg satte mig ned og skrev. Bogen har den form, den har, fordi det åbenbart er den måde, jeg udtrykker mig på.
Men jeg tror godt, jeg kan sige, at jeg er meget optaget af former og strukturer. I 'Find Holger Danske' er jeg blevet inspireret til de forskellige former fra andre forfattere og billedkunstnere.
Spørgeskema-formen har jeg for eksempel stjålet fra 'Fragebogen' af Max Frisch, strukturen i Pia Kjærsgaard-teksten er stjålet fra en tekst af Daniil Kharms, og strukturen i Mercedes-teksten med Holger Danske og Holger Nydanske er stjålet fra en tekst af Kurt Schwitters.
Så formerne er ikke i sig selv nye, de er det pure genbrug! 
 
I din bog debatterer du identitet, etnicitet og etik - hvem/hvad bestemmer, hvor man hører til?

Jamen, ideelt set, og vel også ud fra et liberalt synspunkt, burde det kun være en selv, som bestemmer, hvor man hører til. Men sådan fungerer det ikke altid.
Politikerne og dermed vælgerne bestemmer jo for eksempel, at afviste asylansøgere ikke hører til i Danmark. Det danske velfærdssamfund ville nok også kollapse, hvis vi åbnede grænserne, så alle frit kunne bosætte sig i Danmark, men derfor er det ikke sikkert, at det er nødvendigt med stramninger på udlændingeområdet for at bevare det danske velfærdssamfund. 
 
Hvor væsentligt er det at have et nationalt/biologisk tilhørsforhold?

For de fleste mennesker er national identitet og biologisk ophav noget, man tager for givet. Størstedelen af den danske befolkning ville ikke være i tvivl om, at de er danskere, hvis de bliver spurgt om deres nationalitet.
Man kan så diskutere, hvad det vil sige at være dansker, eller hvad der skal til for at blive dansker. Jeg tror, at danskheden fylder mere i samfundsdebatten end generelt for det enkelte menneske, som lever i Danmark. Jeg ser også danskhedsdebatten som en del af det politiske spil, et parti som Dansk Folkeparti har jo gjort 'bevarelsen af danskheden' til en af sine mærkesager. 

Du har gået på Forfatterskolen ... men hvordan blev du egentlig forfatter?
 
På et tidspunkt kunne jeg se, at jeg havde skrevet en række tekster, der kredsede om de samme temaer, så jeg skrev endnu flere tekster om de temaer, og det blev til sidst til en bog.
 
Jeg har det ikke sådan, at jeg bare må skrive. Jeg har også lyst til at lave andre ting, gerne sammen med andre.
Jeg har indgået i forskellige samarbejder, bl.a. med scenografer, grafiske designere og musikere. Der opstår en særlig dynamik, når man er flere om noget, man begynder at tænke sammen. Den dynamik kan jeg godt savne, når jeg skriver. Forfatterskolen er et sted, hvor der netop kan opstå den der særlige dynamik, når man læser og diskuterer tekster. Det, synes jeg, var noget af det bedste ved at gå der. 
 
Du skriver med humor, du leger med ordene og finurlige ordkonstellationer - hvad betyder sprog for dig?

Sprog handler for mig at se bl.a. om betydning.
Når 'pæredansk' bliver til 'banandansk', ændres betydningen af 'pæredansk'. Ordet bliver pludselig bogstaveligt og får dermed en anden betydning. 'Pære' er ikke længere lig med 'hel' eller 'fuldstændig' men lig med en pære, man kan spise.
Jeg synes, det er sjovt med sådan nogle indgreb i sproget og dets betydning. Det er bl.a. også sådan, at humoren kommer til udtryk. Ved at gentage det samme ord eller den samme sætning, men hver gang undergået et lille indgreb. Jeg benytter mig ofte af gentagelsen, og man kan også sige, at det er gentagelsen, der skaber absurditeten og humoren i teksterne. 
 

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 vote)