Besøg hos Mr. Sherlock Holmes

Oprettet: 01.03.2017 - 10:31

Et interview med selveste Sherlock Holmes i Baker Street 221B? Hvor mange fans har ikke drømt om det? Forfatter Dennis Jürgensen fik på mystisk vis mulighed for at interviewe selveste mr. Holmes.

Af Dennis Jürgensen, forfatter

DJ: Jeg er beæret over at være her i Deres private konsultation på 221B Baker Street, Mr. Holmes. Ilden knitrer lystigt i kaminen, mens Londontågen hænger tæt uden for vinduet og klaprende hestehove høres nede fra gaden. De sidder over for mig i Deres lænestol i en slidt… øh, en mørk slåbrok og ser mig an med fingerspidserne presset mod hinanden. Jeg aner en vis utålmodighed i Deres blik.

Holmes: Deri har De fuldstændig ret, min gode mand. Min tid er knap, så fremsig venligst Deres ærinde klart og koncist.

DJ: Ja, jo, altså, af alle de mange sager som De er blevet berømt for, hvilken vil De så beskrive som den vanskeligste?

Holmes (læner sig lidt frem): Seriously? Jeg troede De havde en opgave til mig. Jeg er ikke meget for at blive interviewet. Kan De ikke tale med min gode ven, Dr. Watson? Han kommer om et øjeblik. Det er ham, der står for disse dramatiserede og romantiserende beskrivelser af mit arbejde, men jeg vil til gengæld gerne redegøre for Dem hvilke karakteristika, der knytter sig til asken fra 37 forskellige cigaretmærker. Har De læst min afhandling?

DJ: Æhh, ikke færdig, måske kan vi tale om den ved en senere lejlighed. Lige nu forestiller jeg mig at vi laver en slags opsummering af Deres mange …

Holmes (afbryder, mens han springer op, går hen til kaminen og begynder at stoppe tobak i sin pibe fra den persiske tøffel): Look, jeg har virkelig ikke tid til at udveksle memoirer. Der er flere presserende sager som kræver min opmærksomhed. I morges modtog jeg et gådefuldt brev fra en kvinde, der bliver forfulgt af en vansiret sigøjner, og i Fenchurch St. Paul er jeg blevet tilkaldt for at undersøge hvorfor og hvordan en 75 kilo tung messingkerub forsvandt gennem låste døre og lukkede vinduer fra et våbenhus i den lokale kirke, så …

DJ: Jeg lover at spilde så lidt af Deres tid som overhovedet muligt. Faktisk har jeg et problem, som jeg håber De kan hjælpe mig med. Jeg kommer fra …

Mens jeg taler og flytter lidt rundt på mine medbragte papirer, holder Holmes øje med mig via et spejl på væggen og får ild på piben.

Holmes (afbryder): Vent, lad mig gætte …

Jeg forholder mig tavs, mens mesterdetektiven langsomt kommer nærmere. Hans høje magre skikkelse bevæger sig smidigt omkring stolen, næsten som et kattedyr, og han stikker flere gange sit lange ansigt med den imponerende høgenæse frem, mens han studerer mig indgående.

Holmes (pibepuffende): Ja, nu har jeg det. Deres navn er Danny Jorgensen, De er enten skriverkarl eller klaverspiller, men bruger kun fire fingre i Deres erhverv, De kommer fra Danmark, er ugift, barnløs, har en papegøje, spiser havregryn til morgenmad og interesserer Dem for ornitologi. Det eneste jeg ikke kan gennemskue er, hvordan De kom forbi Mrs. Hudson. Hun lukker aldrig nogen ind, som ikke har en aftale.

Jeg rykker mig en smule skyldig i stolen, men fortsætter.

DJ: Imponerende. De har fuldkommen ret på alle punkter. Hvordan nåede De frem til Deres konklusion?

Holmes (sætter sig igen. Han ser ikke engang stolt ud over sine unikke evner ud i deduktionens ædle kunst): De sad før og rodede med et dansk pas, der lå åbent. Jeg læste navnet i spejlet, men da det var omvendt, kunne jeg ikke helt se om der stod ’Danny’ eller ’Dennis’, De er ikke gift for ingen kvinde ville tillade så sjusket en påklædning hos sin mand, derfor har De heller ingen børn, men en papegøje som har bidt i Deres mappe ikke mindre end syv steder. Ud fra størrelsen på mærkerne vil jeg mene at der er tale om enten en Afrikansk Gråpapegøje eller Gulpandet Amazone, deraf Deres interesse for ornitologi, som forstærkes af fire fugleklatter på Deres kasket, der må skyldes at De har gået igennem en ynglekoloni af måger eller terner, som er kendt for at tilføje uvedkommende ekskrementer. Har De i øvrigt læst min afhandling om fugleklatter?

DJ: Nej, men det vil jeg se at få gjort.

Holmes: Never mind. Den er nærmest ulæselig. Jeg kom til at skrive den en dag, hvor jeg var under indflydelse af en … 7% solution.

Det banker på døren og en lille hvidhåret dame haster ind.

Mrs. Hudson (opildnet): Mr. Holmes, De må komme med det samme. Der står en uhyggelig tingest nede i hall’en. Den blinker og udsender mærkelige lyde. Jeg ved ikke …

Kvinden går i stå, da hun ser mig.

Mrs. Hudson: Undskyld, jeg vidste ikke at De havde en klient.

Holmes: Alt forladt, Mrs. Hudson. Den herre underholder mig, mens jeg venter på Dr. Watson. Har De i øvrigt hørt fra den gode doktor?

Mrs. Hudson: Ja, men det var jo dét jeg også ville sige. Der har lige været en Baker Street Irregular med en besked. Doktoren bliver en halv time forsinket. Han er kaldt ud til en fødsel.

Holmes (rynker brynene): Seriously? Forstod han ikke at vi skal nå toget kl. 4.50 fra Paddington? Jeg skal undersøge mysteriet om den forsvundne kerub, og Watson lovede at være her til tiden med nogle remedier, som jeg skal bruge. Nå, men i mellemtiden kan De lave en kop te til vores gæst.

Mrs. Hudson (nikker, men ser stadig bekymret ud): Der er altså den tingest i hall’en, som …

Holmes (afbryder): Jeg kigger på den senere, Mrs. Hudson. Jeg må først have opklaret hvad Mr. Jorgensens ærinde går ud på.

Den lille husholderske forsvinder med et lidt fornærmet udtryk og lukker døren. Jeg ser på Holmes.

DJ: De har ret. Jeg er skriverkarl, og jeg er i gang med en serie kriminalromaner. Jeg bruger kun fire fingre, men hvordan kan De se dét?

Holmes (gaber): Deres pege- og langfingre er mere flade og spadeformede end de øvrige. Den slags slid findes kun hos personer, som gennem mange år slår dem ned i enten skrivemaskinetaster eller klavertagenter.

DJ: Wow, og havregrynene til morgenmad?

Holmes: Der sidder tre størknede havregryn på Deres skjorteflip, og ingen ved deres sansers fulde brug ville spise havregryn til andet end morgenmad. Look, please! Hvad er det De vil spørge mig om?

DJ: Jeg skriver altså disse kriminalromaner, som …

Holmes: Kri-mi-nal-romaner? Hvad mener De? Specificér? Er det videnskabelige afhandlinger?

DJ: Næh, de er udelukkende ment som underholdning.

Holmes (foragtelig): Underholdning? Det finder man i cirkus og i horehuse. Har De læst min afhandling om forskellige tapetmønstre på bordeller?

DJ: Nej, men den lyder højst interessant.

Holmes: Vist gør den ej, og jeg har aldrig skrevet om den slags. Jeg forsøger bare at holde konversationen i gang til De når frem til Deres pointe.

DJ: Jeg har skrevet nogle bøger, hvor hovedpersonen er politimand. Han jagter sin kones morder, men han kan ikke finde ud af hvem den skyldige er. Hvad skal jeg gøre for at løse det problem?

Holmes: (rynker brynene): Hvorfor benytter De dog en politimand som hovedperson? Enhver ved hvor inkompetente politiet er. Hedder han Lestrade?

DJ: Nej, Triel.

Holmes: Det er jo en fugl. Hvad er der med Dem og fugle? Hvor kommer De egentlig fra? (mistænksom) De arbejder vel ikke for Moriarty? Han har stadig folk derude.

DJ: Jeg forsikrer Dem, Mr. Holmes. Jeg er Deres ven. Jeg er en simpel skriverkarl, som lever af at lave bøger. Jeg ved godt at det er et luset job, men min fami… øh, mig og min papegøje skal have brød på bordet. Og solsikkefrø.

Holmes betragter mig lidt, så læner han sig frem og peger med piben.

Holmes: Hvis De opdigter Deres kri-mi-nal-afhandlinger, må De også vide hvem morderen er. De kan ikke skrive en roman, hvor De ikke kender slutningen. Det er forrykt. De må gøre Dem klart hvem den skyldige er og arbejde ud fra dét. Observér, tænk logisk, konkludér. Gennemgå samtlige muligheder. Når alle sandsynlige forklaringer er udelukket, er der kun den usandsynlige tilbage. Sværere er det ikke. Tag nu hjem og tænk over det, og hvis De stadig ikke kan løse problemet, så find en anden levevej. Søg ind ved politiet. Der skal man ikke bruge den store tankevirksomhed. Måske kan jeg anbefale Dem til inspector Lestrade.

DJ: Joh tak, men …

Døren går op og Mrs. Hudson kommer ind med tebakken.

Mrs. Hudson (meget urolig): Nu tør jeg altså snart ikke at være i huset længere, Mr. Holmes. Den tingest i hall’en blinker og hyler, og der kommer mærkelige beskeder fra den.

Holmes (farer irriteret op): Really, Mrs. Hudson. Hvad er for en tingest De taler om?

Mrs. Hudson (bævrer): Der står Time Machine på døren og Departure: 2 minutes. Måske er det en tidsindstillet bombe der er anbragt af Deres fjender. Jeg frygter at den springer hele Baker Street i luften.

Jeg ser på mit ur. Jeg har fuldkommen glemt tiden. Jeg samler lynhurtigt mine ting sammen, rejser mig og giver Sherlock Holmes hånden.

DJ: Mange tak for rådet, sir. De har givet mig nyt mod på arbejdet. Jeg skal nok løse problemet herfra. De må endelig hilse Dr. Watson. Ærgerligt at jeg ikke kunne nå at møde ham, men jeg har selv en afgang der lynhaster.

Holmes og hans husholderske glor efter mig, mens jeg løber ud af stuen.

 

-----------------------

 

© Dennis Jürgensen 2017

0
Din bedømmelse: Ingen