Begyndelse og afsked - En forfatters tanker om at skrive til unge

Oprettet: 30.09.2015 - 12:49
Foto: Zafar Iqbal

Forfatter Sarah Engell reflekterer over, hvordan man skriver til unge, rammer tonen og er på bølgelængde. 

 

Af forfatter Sarah Engell

Fra barn til voksen 

Ungdomsårene er en både turbulent og vigtig periode i livet. Det er netop dér, i overgangen mellem barn og voksen, at vi skal finde ud af, hvem vi er som mennesker, og hvad vi vil med vores liv. Det sker på mange niveauer, fra musik- og tøjstil til valg af uddannelse og karriereretning. Nogle af valgene kan få indflydelse på resten af livet, og de kalder på eksistentielle overvejelser, såsom hvorfor vi er her, og hvad formålet med livet egentlig er. Overvejelser, der kan virke såvel euforiserende som angstprovokerende, afhængigt af hvor stor afstand der er mellem det menneske, man gerne vil være, og det liv man gerne vil leve, og så den virkelighed man rent faktisk befinder sig i.  

 

De svære følelser 

Samtidig med at disse vigtige valg og komplekse overvejelser trænger sig på, raser hormonerne i den unge krop. Nære relationer skifter karakter og bliver udfordret – ikke mindst relationen til mor og far. Mange unge oplever derudover et stort forventningspres fra både omverdenen og sig selv. Et pres for at levere på alle områder, fra uddannelse og job til udseende, vennekreds og sexliv. Der er med andre ord rigeligt at knække nakken på, og mange unge bliver ramt af svære følelser, selvhad, ensomhed, lyst til at skære i sig selv, præstationsangst eller selvmordstanker.  

 

Første og sidste gang 

Heldigvis rummer ungdomsårene også stor skønhed. Det er en periode af livet, hvor man som oftest har en høj grad af frihed, tænker store tanker, sætter spørgsmålstegn ved det givne og gør oprør mod normerne. Det er også i ungdomsårene, man prøver mange ting for allerførste gang. Første kys, første brandert, første fest/rejse uden forældre, første gang man for alvor skal stå på egne ben. Samtidig er det en periode, hvor man siger farvel til barndommens tryghed og den, man var. Det er sidste gang, man rigtigt leger. Sidste gang man kan klæde sig af uden blufærdighed. Sidste gang man oplever julemanden, tandfeen og anden magi helt uden skepsisMan kan sige, at ungdommen er både første gang og sidste gang, og det er der noget på samme tid livsbekræftende og smerteligt i.  

 

Det største i tilværelsen 

Som forfatter synes jeg, det er fascinerende at dykke ned i disse turbulente og vigtige år i et menneskeliv. Der er så meget interessant stof at tage fat i, og så mange tematikker, der virker som ren benzin på min skrivemotor. I ungdomsbøgerne kan jeg skrive om alt det største i tilværelsen, og jeg er ikke underlagt den voksnes afdæmpende erfaringsverden, der siger, at det nok skal gå over - som det plejer - for når man oplever noget for allerførste ganganer man ikke, om det nogensinde går over. Hvor skulle man vide det fra? Dét kan gøre både følelser og reaktioner stærke, umiddelbare og sprængfarlige. Ungdommen har en indbygget intensitet, der appellerer til mig som forfatter.    

 

At ramme ungdomstonen 

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg kan ramme ungdomstonen, når jeg er over 20 år ældre end mine hovedpersoner. Min tilgang er, at vi som mennesker har de primære følelser til fælles, og at disse følelser, i deres grundform, er mere ens, end de er forskellige på tværs af alder. Det betyder, at jeg i høj grad kan bruge af mig selv, når jeg skriver og dermed tage afsæt i noget ægte, som læseren forhåbentlig vil kunne genkendeDerudover er jeg af den opfattelse, at de indledningsvist nævnte aspekter af ungdomslivet er tidsløse og derfor lige så aktuelle i dag som for 20 år siden. Så selvom der naturligvis er sket meget i verdentror jeg basalt set ikke, at det er så meget anderledes at være ung i dag, end det var, da jeg var ung. Det er de ydre rammer, der har ændret sig, ikke det indre: Voldsomheden ved at opdage, at man er et selvstændigt individ og grundlæggende alene. Modet til at bryde grænser og kaste sig ud i ekstremer. Den sårbare og forvirrende overgang fra én verdensopfattelse til en andenHåbet, smerten, seksualiteten, fandenivoldskheden.  

 

Den digitale nutid 

Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at internettet har en stor betydning for de unges liv i dag. Dét tror jeg er den største og vigtigste forskel på dengang og nu, og det er noget, der optager mig meget, og som også har været et centralt omdrejningspunkt i mit forfatterskab. Internettet er jo en fabelagtig opfindelse, der gør alverdens viden let tilgængelig, og som gør det muligt at komme i kontakt med mennesker på den anden side af jorden og blive en del af et fællesskab. Men der er også bagsider ved internettet. Digital mobning, ikke mindst, og konfrontationen med hård porno før egne seksuelle erfaringerhvilket begge er emner, jeg har skrevet om. Derudover er der det stressende ved hele tiden at skulle være online, selvpromoveringen og visheden om, at ens fejl og pinligheder er tilgængelige for andre for evigt. 

  

Etiske overvejelser 

Et andet spørgsmål, jeg ofte bliver stillet, er, hvorvidt det er etisk forsvarligt at skrive om rå og svære emner, når man henvender sig til unge læsere. Det er et vigtigt spørgsmål, synes jeg, og jeg har fuld forståelse for, at det bliver stillet. For der er vel intet vi som forældre, og voksne i det hele taget, ønsker højere end at skåne vores børn mod verdens grusomhed og uretfærdighed. Problemet er, at det er en umulig opgave. Især i dag, hvor nettet giver nem og hurtig adgang til selv de mest voldsomme og tabubelagte tematikkerLitteraturen har, efter min mening, derfor en vigtig opgave i forhold til at danne en modvægt til internettets hurtige – og til tider ret ensidige – kommunikationsform. I bøgerne kan vi gå i dybden og inddrage nuancer, belyse de svære emner fra forskellige vinkler, og ikke mindst bringe håb ind i mørket. Det er min ambition at tage mine unge læsere alvorligt og aldrig tale ned til dem, men derimod forsøge at gengive virkeligheden så tro som muligt og turde skrive om det, vi som voksne ville ønske, vi kunne skåne de unge for – men som er deres virkelighed, hvad enten vi vil det eller ej 

 

Young adult betegnelsen 

Jeg synes, det er positivt, at der er kommet en ny betegnelse for de bøger, der ligger i grænselandet mellem ung og voksen. Der har efter min mening manglet et ord for netop de udgivelser, og det er min fornemmelse, at både anmeldere, formidlere og læsere har taget godt imod det. Personligt oplever jeg, at der sammen med den nye betegnelse er kommet et andet syn på og en øget interesse for bøger til unge. De bliver taget mere seriøst og begynder at fylde mere i bogbranchen som sådan. Betegnelsen YA har med andre ord medvirket til, at ungdomslitteraturen i de senere år er blevet både mere synlig og populær, og det synes jeg er en gevinst for os alle – ikke mindst for læserneDen øgede opmærksom betyder øget konkurrence, hvilket er med til at højne kvaliteten på bøgerne, og det kommer de unge læsere til gode. Samtidig er betegnelsen med til at anerkende de mange voksne, der er glade for at læse ungdomslitteratur, men som måske tidligere har fundet det akavet at gå ind i boghandlerens ungdomsafdeling. Sidst men ikke mindst har det fået unge, der ellers ikke har interesseret sig for bøger, til at læse. Betegnelsen young adult er således ikke kun en praktisk mærkat, men også en dør, der lukker nye læsere indenforNå ja, værd at nævne er det da også, at YA, takket være salgstallene, spås at kunne vende en ellers skrantende økonomi i bogbranchen som sådan. Hvilket jo er godt nyt for bogelskere i alle aldre.  

 

Højere til loftet 

Man kan indvende, at begrebet young adult på mange måder er en slags ord-botox, i stil med en kassedame, der pludselig bliver kaldt for en sales assistent managerSelve indholdet har jo ikke har ændret sigIngen kaldte Harry Potter bøgerne for YA, da de første gang blev udgivet. Det er på mange måder gammel vin på nye flasker. Men tilsyneladende virker det. Det lyder ganske enkelt mere lækkert at sige YA litteratur end ungdomsbøgerOg så har betegnelsen højere til loftet, hvilket betyder, at alle de titler, der før stod og ragede op over genrekasserne, nu har et sted at være, hvor de får lov at fylde som fortjentSådan helt personligt kan jeg godt ærgre mig lidt over, at et engelsk udtryk har overhalet os indenom, men det er kun, fordi jeg elsker det danske sprog så højt. Måske finder vi en dag en dansk pendant, der lige så elegant udtrykker det brogede boglandskab og de mange forskellige læsere, som YA dækker over? Uanset hvad, vil jeg afslutningsvis udtrykke glæde over, at vi er ambitiøse på de unge læseres vegne og gør os umage, både når vi skriver, udgiver og formidler bøger til alle dem, der lige nu står midt i denne vigtige, spændende og sårbare periode af deres liv.  

 

 

 

0
Din bedømmelse: Ingen