Vildheks af Lene Kaaberbøl

Oprettet: 17.12.2013 - 11:55

Bog: "Vildheks - Ildprøven" af Lene Kaaberbøl

Bogens forside

Fantasy - Clara er en helt almindelig pige på 12 år - Tror hun da - For et møde med en sort kat fører hende ind i vildheksenes verden, hvor hun selv er heks

Forfatter: 
Lene Kaaberbøl
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Alvilda
Sidetal: 
155
Lån bogen - Køb bogen

I en blanding mellem magi og genkendelige tanker fra unge pigers hverdag har Lene Kaaberbøl med ’Vildheks’ skabt en gribende og vedkommende fantasyfortælling.

Fantasy er stadig populært læsestof blandt børn og jeg forstår godt hvorfor. Jeg tiltrækkes også af det og læser gerne både voksen- og børnelitteratur indenfor genren. Det er eventyrligt, der er magi og spænding og overnaturlige kræfter og så er der selvfølgelig kampen mellem det gode og det onde. Jeg kan lide at drømme mig væk fra min egen dagligdag, der indrømmet ikke er helt så hæsblæsende og forestille mig, at det er mig, der drager ud på heltemodige eventyr.

Vildheks er netop en af de bøger, der rummer alle de elementer af spænding, eventyr og en dannelsesrejse, som jeg og mange andre godt kan lide fra fantasygenren. Samtidig foregår den i vores egen verden, hvor vi følger en almindelig skolepige og hendes tanker omkring sig selv, skolen og kammeraterne og skaber dermed en historie, som jeg tror, at mange piger i 12-årsalderen vil kunne nikke genkendende til.

Vi følger Clara, der er på vej til skole, da hun bliver overfaldet af en stor sort kat, der kradser hende i ansigtet. Dette er optakten til en helt ny tilværelse for den ellers så stille skolepige, der nu pludselig skal til at lære om magi. Hun opdager også at hun bliver forfulgt. Den tidligere vildheks, som nu er blevet ond, er ude efter Clara og prøver flere gange at få fat i hende. Det lykkes kun næsten og efterfølgende bliver Kimæra stillet for den vilde verdens øverste råd og domstol, de såkaldte ravnemødre. Clara er nødt til at vidne mod hende og det kræver, at hun gennemgår 4 ildprøver og består dem, så alle kan se, at hun taler sandt.

Bogen er på 156 sider og opdelt i korte kapitler, så det gør den dejlig overkommelig at komme i gang med som oplæsningsbog. Desuden er sproget også godt, når man tænker på det i en oplæsningssituation. Som det ellers kan være tilfældet i mange fantasybøger, er der ikke en masse kringlede navne som kan være svære at udtale og sætningerne er heller ikke lange og snørklede. Der er fremmedartede navne i bogen, men jeg synes nu de klinger ret godt når man har læst dem et par gange.

Vildheks er nummer et i serien af foreløbigt 5 udkomne bøger.

Jeg var meget begejstret for bogen, som især henvender sig til piger og glæder mig til at læse de næste i serien.

 

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.