Ud i det u-løse af Signe Gjessing

Oprettet: 30.04.2014 - 12:35

Bog: "Ud i det u-løse" af Signe Gjessing

Bogens forside

Rodende kosmisk digtsamling, hvor ord og betydninger sammensmeltes og sættes fri i universet

Forfatter: 
Signe Gjessing
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
55
Lån bogen - Køb bogen

Signe Gjessings debutdigte skaber et univers, der rækker fra det mindste til det største, fra en skrøbelig sommerfuglevinge til det bundløse kosmiske rum.

Signe Gjessing var én af årets allerførste unge lyrikdebutanter og det til trods for, at hun først til sommer dimitterer fra Forfatterskolen. Lige fra starten sætter hun sin egen personlige dagsorden med en samling digte, Ind i det u-løse, der skaber deres eget unikke sproglige univers. Henvisninger til en umiddelbar genkendelig virkelighed finder man ikke mange eksempler på i Signe Gjessings tekster og heller ikke de meget eksplicitte sociale og politiske agendaer, der dominerer lyrikken lige nu.

I stedet en stærk billeddannende og billeddyrkende poesi, hvor naturelementer, planeter, stjerner, lys og ”det bundløse blå” fylder mere end den menneskeskabte verden, men alligevel sætter den i skarpt og kritisk relief.

Der er på alle måder højt til loftet hos Signe Gjessing: ”loftshøjden slutter sig til den åbne himmel”, som det hedder et sted. Digtene skifter i hurtige ryk mellem det nære og det fjerne, mellem det ”hersides” og det ”hinsides”. Fra en skrøbelig sommerfuglevinge kan der i næste øjeblik skiftes perspektiv til himmelrummet og stjernehimlen. Ikke for ingenting er det vandets, luftens og lysets transparente, flydende element, der er gennemgående i digtene. Ikke blot betydningsmæssigt skifter Signe Gjessings digte hele tiden retning og fokus, men også grafisk/visuelt, hvor de snart fremtræder som slanke søjler af ord, snart folder sig ud horisontalt i mere kompakte blokke af tekst.

Det kosmiske perspektiv og den besværgende, visionære stemmeføring knytter Signe Gjessing til den sensymbolistiske tradition inden for modernismen, og hvornår har man sidst set udtryk som ”evighed” og ”verdensaltet” optræde i moderne dansk poesi? Og netop her får Signe Gjessings digte så måske alligevel en politisk, eller i hvert fald civilisationskritisk, dimension. En kritik af rationalitetens og magtens systemsprog, der får verden til at se mindre ud, end den er: ”Vi nedbider gryet med tænder som forkortede/ blikke/ over en verden der ser mindre ud end den er.”

Der er langt mellem debutdigtsamlinger, hvor man lige fra starten finder en så personlig og fuldt udfoldet stemme som hos Signe Gjessing. Hendes potentiale ligger i evnen til at skabe billeder, der rækker fra det sarte, æteriske til det udfarende og ekspressive, men undertiden også med fare for, at digtene tenderer det dunkle og hermetiske i en grad, så læseren hægtes af.

Originally published by Jens Hjøllund, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.