Aldrig har Grenå været så kold, som i denne nye krimi af Elsebeth Egholm. Kulden går gennem marv og ben, hele vejen ind i de mørkeste kroge af det menneskelige sind.
En iskold nytårsnat forlader en ung pige en fest i Grenå og begiver sig meget letpåklædt hjemad. Den unge pige ses aldrig i live igen.
Et andet sted på egnen møder vi ”eneboeren” Peter, der bor i et afsidesliggende sommerhus tæt ved vandet. Han har ingen andre naboer ud over en ung kvinde ved navn Felix, som også holder sig for sig selv. En dag på en vandretur ved vandet, finder Peter liget af en person fra hans egen kriminelle fortid, den blakkede eksistens, kvindecharmør og storsvindler Ramses. Snart begynder der også at dukke lig op af unge kvinder, alle med det fællestræk at deres ansigtshud er blevet flået af.
Peter og Felix finder sammen i deres ensomhed, og snart viser det sig at deres fortids veje krydser hinanden. Felix har oplevet en tragedie større end noget menneske bør bære, og denne tragedie har på mystisk vis en sammenhæng med Peters fortid, samt de mord der bliver flere og flere af i det lille samfund ved Grenå.
Denne krimi tager os med på en dyster rejse til udkantsdanmark. Et koldt og stormomsust randområde befolket med vejrbidte bønder, skæve eksistenser og egne love og regler. Et sted hvor enhver passer sit, og hvor man ikke blander sig i hinandens ting og sager. Men når loven overtrædes og det koster menneskeliv, så er spørgsmålet hvor meget man skal dække over sine egne brodne kar?
Elsebeth Egholm er kendt og elsket for sin krimi-serie om den århusianske journalist Dicte Svendsen, hvoraf der foreløbig er skrevet seks bøger. ’Tre hundes nat’ er første bog i en ny serie, hvor det er Dictes voksne, bortadopterede søn Peter, som er hovedperson. Denne nye serie vil uden tvivl blive mindst lige så populær, som serien om Dicte Svendsen. Spændingen varer fra start til slut, og man sidder tilbage med et ønske om at læse mere. Sådan skal en krimi bare skrives!
smag på bøgerne – en bid om dagen
Du slutter din anbefaling med at sige, at "sådan skal en krimi bare skrives". Jo, Egholm skriver godt, får lavet virkelige personer og miljø, som man tror på, MEN hvor skal der dog bare mange og store tilfældige sammentræf til for at få limet historien sammen. Der var mindst 10-15 gange, hvor jeg tænkte, at det og det sammentræf var totalt utroværdigt.
Du kan se hele min anmeldelse med nogle eksempler på min blog Bogbrokken.
Du har selvfølgelig ret, Michael. Men hvor ville genren være uden usandsynlige sammentræf?
Jeg er selv lige færdig med at læse 'Tre hundes nat' og følte mig godt underholdt, men heller ikke mere. Selv om jeg nok skal en tur ud omkring Grenå Havn for at se om jeg kan genkende andet end Thorfisk :-). Faktisk var sammentræffene "værre" i Dicte-bøgerne. Peters person gør jo, at en del personer finder til Nord-Djursland.
Så må jeg da næsten forsøge mig med Dicte og se hvor mange sammentræf, jeg kan finde og prøve at lave liste med endelig sammentælling...
Du har selvfølgelig også ret i, at uden sammentræf var krimigenren ilde stedt. Men i Tre hundes nat er det som om, at alt er sammentræf. Så meget at troværdigheden går fuldstændig fløjten, og det går ikke, når bogen fremstiller sig som en realistisk krimi. Så bliver det ikke et krydderi - men bare dårligt håndværk.