Sluk – kunsten at overleve i en digital verden af Imran Rashid

Oprettet: 26.04.2017 - 07:21

Bog: "Sluk – kunsten at overleve i en digital verden af Imran Rashid" af Imran Rashid

Bogens forside

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop.

Forfatter: 
Imran Rashid
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
256
Lån bogen - Køb bogen

Hvordan får vi et sundere digitalt liv? Speciallæge Imran Rashid undersøger et af tidens store dilemmaer i sin tankevækkende bog.

For at læse denne fagbog kan det være gavnligt vide noget om personen bag. Imran Rashid er speciallæge i almen medicin og til daglig ansat som innovationschef ved Aleris-Hamlet Privathospitaler. Han er desuden hjernen bag flere populære sundheds-apps. Det er fra dette dobbelte udgangspunkt, at han har skrevet ’Sluk’; som læge og som digital skaber (og forbruger). Han understreger selv paradokset i sin dobbeltrolle i løbet af bogen, og imødegår noget af den kritik, der kunne komme mod hans egen rolle på det digitale marked. Det handler ikke om at bekæmpe den digitale udvikling, men mere om at undres over den og bruge den med omtanke.

Rashid italesætter selv, at læger ofte kommer til at stå med en løftet pegefinger, så patienten – eller i dette tilfælde læseren – ikke lytter til de råd, der bliver givet. Dette er ikke tilfældet for Rashid i bogen, der giver et nuanceret indblik i, hvordan det digitale liv påvirker vores tilværelse både fysisk og psykisk. Alt bliver suget ind i skærmenes verden, der er gået fra at være en passiv del af vores tilværelse i form af fx tv til nu at være aktiv, nærmest biologisk, i fx vores (over)forbrug af smartphones og Ipads:

”På et helt basalt biologisk niveau udgør den store berøringsfølsomme farveskærm en brugerflade, gennem hvilken mennesker på daglig basis stimuleres med både lys, lyd, farver og fysisk berøring. Dette skaber et grundlag for et biologisk tilhørsforhold til smartphonen, der ikke tidligere er set.”

Faktisk viser et engelsk studie fra 2015, at vi tjekker vores smartphone helt op til 150 gange i løbet af en dag, hvilket betyder, at vi bruger op mod 5 timer om dagen på at være aktive forbrugere af de digitale tilbud. Vi kan simpelthen ikke lade være, og studiet påpeger også, at deltagernes egen fornemmelse sagde, at man tjekkede telefonen i omegnen af 40 gange dagligt. Brugen af fx smartphones er blevet en ubevidst handling, som påvirker vores hjerner i sådan en grad, at brugen ændrer/forværrer hjernen, ødelægger søvnen og påvirker forholdet til andre mennesker, bl.a. ved mindre evne til at føle empati og en manglende evne til at forpligte sig:

”Den automatiske adfærd er tilsyneladende ved at tage magten fra os. Vi lever i stigende grad vores liv ud fra umiddelbare behov snarere end fornuft og langsigtet tankegang (…) Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Med andre ord har den digitale verden påvirket mennesket meget hurtigt og gjort os til zombielignende væsner ved det digitale alter. Vores hjerne er hele tiden udsat for den næste fristelse og selvkontrollen er stort set forsvundet. Hos nogen i hvert fald. Imran Rashid slipper ret godt afsted med sin bog, der sjældent virker skrevet med en løftet pegefinger og generelt er interessant og oplysende læsning. Visse steder bliver bogen, måske netop i kraft af den ikke løftede pegefinger, lidt for pædagogisk i sit sprog.

Bogen er et vigtigt indspark; mest af alt som refleksion, genovervejelse af vaner og en opfordring til at slukke for hjernen – alternativet er at tage på afvænningscenter, at døje med manglende orienteringssans eller miste evnen til at interagere med og forsøge at forstå andre mennesker. Under alle omstændigheder opfordrer forfatteren til at tænke over, hvorfor og hvor meget vi bruger de digitale medier. Hvad sker der, hvis du laver dine gadgets ligge en hel dag? Som Rashid skriver: ”Køb et vækkeur, og smid telefonen ud af soveværelset – skærme ødelægger søvn og sex.” 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • ArtCollection

    ons, 09/08/2017 - 09:51

    Rigtig god bog. 

    Jeg kan kun bakke op om denne bog, hvad gjore man dengang man ikke havede fjernsyn eller telefon, man havde bøger og malerier som fortæller historier. 

    Som galleri ejer sætter jeg pris på malerier og kunst, som fortæller en historier.

    Så hvorfor ikke købe et maleri til soveværelse, måske som bestilling arbejde som fortæller familiens historie.

    Se mere her hvis du ønsker et kvalitets maleri som måske kan aflive den dårlige vane i soveværelset

    (https://www.kunstsamlingen.dk)

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.