Rødt lys stop af S. J. Bolton

Oprettet: 16.04.2012 - 12:38

Bog: "Rødt lys stop" af S. J. Bolton

Bogens forside

Krimi - En serie mord i nutidens London viser sig at have forbindelse til Jack the Rippers mord i 1888 - Den unge kriminalbetjent Lacey Flint er på alle måder en helt central person

Forfatter: 
S. J. Bolton
Oversætter: 
Birgitte Jannerup
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Mrs. Robinson
Sidetal: 
489
Lån bogen - Køb bogen

Medrivende krimi hvor fortiden rækker helt ind i nutiden med frygtelige konsekvenser

Romanen starter lige på og hårdt. Kriminalbetjent Lacey Flint finder en døende kvinde stående lænet op ad sin bil. Kvinden er blevet voldsomt overfaldet med en kniv og dør i Laceys arme. Lacey har altid været fascineret af seriemorderen Jack the Ripper, og sagen tager en uhyggelig drejning, da den formodede morder sender et brev, hvori Lacey er nævnt. Et brev der minder om et, Jack the Ripper sendte.

Lacey bliver involveret i efterforskningen. Hun har en omfattende viden omkring Jack the Ripper og hans ofre, og snart står det klart, at morderen følger i den gamle seriemorders fodspor. Flere dødsfald vil komme, og efterforskningen arbejder desperat på at finde en forbindelse mellem ofrene, så de næste mord kan forhindres..

Mysteriet om Jack the Rippers efterfølger er spændende, men det er hovedpersonen Lacey, der virkelig driver læseren igennem bogen. Hun lever et tilbagetrukket liv og har tydeligvis hemmeligheder. Hun skjuler noget i sin fortid, og hun er parat til at gå skræmmende langt for at beskytte den.

Vi følger desuden i korte glimt morderen, og flere af scenerne involverer Lacey. Det er tydeligt, at morderen er fokuseret på hende, men hvorfor? Kender de hinanden? Læseren kan ikke undgå at stille sig selv spørgsmål, der er svære at besvare. For hvis Lacey har mistanke om hvem morderen er, hvorfor siger hun så ikke noget?

Som i sine tidligere romaner formår Bolton at skrive en spændende krimi med et interessant plot.

Der er mange oplysninger og tråde at holde styr på i romanen, og forfatteren giver kun lige nok til at lokke en videre. Jeg havde flere teorier om morderens identitet og begrundelse for at begå mordene, men var stadig i tvivl om den rette sammenhæng til sidst i bogen. 

S.J. Bolton har tidligere fået udgivet de anmelderroste 'Offer', 'Slangehuset' og 'Blodhøst'.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.