Palæstinensernes problemer med sig selv

Oprettet: 11.07.2012 - 18:03

Bog: "Kollaboratøren fra Betlehem" af Matt Rees

Bogens forside

Krimi fra Jerusalem, hvor en af læreren Omar Yussefs elever arresteres uberettiget, hvorfor han selv må undersøge og opklare sagen

Forfatter: 
Matt Rees
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
318
Lån bogen - Køb bogen

Man kan ofte få det indtryk, at Palæstinas problemer ville have været ikke-eksisterende, hvis det var gået, som hele den arabiske verden havde agt før Seksdageskrigen i 1967: At få Israel elimineret fra landkortet én gang for alle.

Gud skal vide, at israelerne ikke er Vorherres bedste børn. Men det bliver absurd, når palæstinenserne for entydigt fremstilles som ofre for Israel, der modsat fremstilles som et symbol på undertrykkelse og vestlig imperialisme.

Der er intet, der er sort-hvidt i en konflikt og sjældent i krig.

Derfor er det forfriskende at læse en spændingsroman, der blotlægger den korruption, den interne vold palæstinenserne imellem og den ørkesløse religiøse fanatisme, der findes internt blandt palæstinenserne på Vestbredden.

Den tidligere Mellmøst-korrespondent, waliseren Matt Rees har skrevet en sådan roman med »Kollaboratøren fra Bethlehem«.

Hovedpersonen er den moderate palæstinenser Omar Yussef, der underviser på en FN-finansieret skole i Bethlehem. En midaldrende mand, der fremstille som en tolerant og lærd muslim, hvis eneste fejl er, at han til tider har kigget lidt for dybt i whisky-flasken. I begyndelsen af romanen mistænker man næsten Omar Yussef for at være den gode stemme, der artikulerer forfatterens holdninger. Matt Rees smører nogle gange lidt for tykt på, men styrer sig, jo længere romanen skrider frem.

Historielæreren Omar Yussef forsøger på FN-skolen i Bethlehem at indprente sine elever fagets kernedyder: Kildekritik.

Men han er oppe på store kræfter i en af de oprindeligt kristne højborge i Palæstina, Bethlehem, hvor politiet og de palæstinensiske selvstyremyndigheder er gennemkorrumperede og vender det blinde øje til de maskinpistolbevæbnede gangstere, der har sat sig på byen.

Martyrernes Brigader sidder tungt på magten. Det er jo vanskeligt at sige dem imod, der tager patent på at tjene den gode sag: Kampen mod den israelske besættelsesmagt. De kristne palæstinensere stigmatiseres af de muslimske palæstinensere, og store dele af de palæstinensere, der blandt dele af verdensopinionen anses for at være ofre, er gangstere, der opildner til fanatisk had mod Israel.

Eleverne på Omar Yussefs skole sluger de militante frihedsbevægelsers propaganda råt og jubler over døde martyrer og anholdelse af kollaboratører. Kritikløst i forfatterens optik.

En af Omar Yussefs gamle elever, den kristne palæstinenser George, bliver anklaget for at være israelsk kollaboratør, og det får Omar Yussef til at træde i karakter som privatdetektiv. Omar Yussef tror ikke på selvstyremyndighedernes håndtering af sagen og mener, at George bliver brugt som syndebuk og uskyldigt henrettet. Omar Yussefs mistanke er, at det dækker over noget helt andet. Og mistanken mere end bekræftes.

Krimigenren dyrker forfatteren tilfredsstillende, nogle steder lidt klichéfyldt og lidt for tydeligt. Det kan virke lidt trættende. Men Matt Rees sætter vigtige temaer på dagsordenen, når han personificerer en hjemvendt PLO’er ved Bethlehems politimester, Khamis Zeydan. Den gamle terrorist kommer til kort over for den nye, unge generation af rabiate frihedskæmpere, der i realiteten har frataget selvstyret den reelle magt. Og bogens suveræne scener opstår i møderne mellem Omar Yussef og politimesteren, der kender hinanden fra deres studenterdage i Damaskus.

Bogens virkelige berettigelse forklarer forfatteren kort, men sikkert i forordet: »Alle de beskrevne forbrydelser i denne roman er baseret på virkelige begivenheder, der har fundet sted i Bethlehem. Selv om personernes identitet og en del af oplysningerne er blevet ændret, begik gerningsmændene deres mord på den her omtale måde, og de, der blev dræbt, er døde«.

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.