Nær og fjern af Dorrit Willumsen

Dorrit Willumsens roman om Danmark og danskere i efterkrigstiden er dræbende satire og en stor sprogmesters lysende triumf.

Dorrit Willumsens roman er så at sige omgivet af to nulpunkter, to mørkepunkter. Den starter i den gamles ørkesløse venten på hjemmehjælpen - og den slutter bogstaveligt talt i mørke:

"Og alt bliver mørkt."

Imellem disse to mørke stilstande, nulpunkter, folder Willumsen så sin roman ud som en sprogligt glitrende bue på mesterniveau. Hendes ærinde er at skildre Danmarks og danskernes historie fra besættelsen og frem til i dag, et stykke civilisationskritik og satire med en ganske lille gruppe mennesker i centrum. En historie om økonomisk fremgang uden lykke, en faktisk frysende historie, der imidlertid fortælles sprogligt glødende, en åndeløst sproglig nydelse fra start til slut.

På den ene side finder vi parret Michael og Lou, der via Michaels sans for at ride på spekulationsbølgen bliver meget velhavende, han er god til at tjene penge – og hun mindst lige så god til at bruge dem i et overforbrug af ting og spiritus og selskabelighed. Vilde fester med fri sex, her et blowjob i mørket:

  "Det er så smukt. Du har gjort mig så lykkelig. Kan du lide det? Sig, du kan lide det."

   Og lidt efter Lous stemme. Det kan kun være hende. Helt klar og konstaterende og en lille smule fornærmet.

   "Hvis det havde været isafkølet og med citron.""

Sådan! Ved siden af Michael og Lou har vi de knapt så succesfulde Bjarne, der er småkriminel, og syersken Jeanette. De fire er både nære i tid og rum, men fjerne i relationer. Og som et lille uregerligt himmellegeme den lysende, impulsive Mitzi. Det er stort set dem, der bærer historien om et land, der blev rigere og rigere, og mennesker, der i fitness og mode higer sjælløst efter perfektion – mens drømmene går under.

En frysende historie, der bæres af et glødende, betagende sprog. Jeg plukker og kunne have plukket den halve eller hele bog, men her, måder at spise:

   "Han elsker fester. Især de store sommerfester i haven. Grillkokkene, der drejer spid med oksestege og lam. De store skåle med salater og de bugnende frugtkurve."

   "Når hun havde spist en vaniljeis med lys chokolade og mandelsplinter, måtte hun have en forfriskende champagnebrus. Efter den mæskede hun sig med en kæmpevaffel, der gjorde en lille, hvid is med lakridssmag til en ultimativ nydelse, og den ligefrem kaldte på en kirsebæris med tyk, bitter chokolade, der knasede mellem tænderne."

Her: måder at dø:

   "Men det nytter ikke at tænke på sengen, for hendes hjerte er pludselig blevet en fugl. Det må være en unge, så insisterende og hjælpeløs, som den er. En lille sort og rund unge af hønsefamilien og efter vingernes og føddernes uro at dømme en vandfugl, der vil indtage sit oprindelige element. Korte, virrende vinger basker mod hendes ribben.

   Endelig dykker den. De kraftige, hvide ben gør et par spjæt. Og det er klart, at det kan den umuligt klare.

   Det klarer den ikke."

"Alle Lous organer var perfekte. Leveren, hjertet, lungerne, nyrerne, milten og skjoldbruskkirtlen. Alt var smukt.

   Hun kunne have besteget et bjerg. Rejst gennem en ørken. Hun kunne have kørt over indlandsisen med hundeslæde eller overlevet en hvilken som helst operation.

   Og hun var død."

Dorrit Willumsen er lige fyldt 75 og har skrevet sin bedste bog – tak for gaven – en sprogmesters gave til dansk litteratur.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.