Mordersken af Anne-Marie Vedsø Olesen

Oprettet: 01.02.2016 - 13:21

Bog: "Mordersken" af Anne-Marie Vedsø Olesen

Bogens forside

Madeleine Montdidier bliver uddannet som morderske ved sultanens hof i Konstantinopel, og hun bliver en vigtig brik i magtkampene først i Osmannerriget og senere i Frankrig.

Udgivet: 
2016
Forlag: 
Politikens Forlag
Sidetal: 
379
Lån bogen - Køb bogen

Farverig, fascinerende og actionfyldt historie, en drengebog for piger, hvor vi lægger ud i Konstantinobel 1570. Vedsø Olesens Madeleine viser, at kvinder kan, hvad de vil.

Vi lærte Madeleine at kende i de to forrige bøger om hende: ’Dronningens dame’ og ’Bastarden’. Her bevæger hun sig fra at være en adelig drengepige over selvrådigt pigebarn, til endnu mere selvrådig og eventyrlysten ung kvinde, der ikke går af vejen for noget. Undervejs får hun et barn med en charmerende usling, som der åbenbart var nok af dengang. Nu er Madeleine blevet taget til fange, barnet sendt i forhåbentlig sikkerhed hos familie, og pga. sit kønne ydre bliver hun solgt på markedet i Konstantinobel til optagelse i sultanens harem. Hun udvælges dog som den ene af to kvinder til træning i storvesirens snigmorderkorps (så sig ikke at kvinder ikke kan blive jægersoldater!).  Nu starter en hård men også en god tid, Madeleine – nu kaldet Mahdala, udvikler færdigheder, som hun kommer til at elske. Hun elsker at kunne slås og frem for alt at kunne klare sig selv. 

"Show it, dont tell it" tror jeg nok, det hedder i skribenthåndbogen. Og det lever Vedsø Olesen i høj grad op til. Vi følger Mahdala mens hun skabes om til en noget hårdkogt snigmorder, men vi oplever også nogle fremragende miljøbeskrivelser og personer fra sultanpaladset. Der er paladsintriger i overmål, man skal holde ørene stive for at følge magtforholdene, men det er bestemt også muligt bare at læne sig tilbage og nyde forestillingen.

Mahdala bliver færdig med "uddannelsen", og en hed scene med den karismatiske og distingverede storvesir får vi også med. Det er fuldstændig som at læse Guillou's bøger om Arn's karriere i østens riger, mere fornuft og ansvarsfølelse i "de vantros" hoveder end hos vestens magthavere. Under udførelsen af nogle af paladsintrigerne ender Mahdala/Madeleine midt i en gevaldig søkrig mellem osmannerne og den hellige liga. Hun kommer tilbage til Franktig og klarer lige medvirken i strid mellem katolikker og huguenotter. Og lykkes det mon at blive genforenet med datteren?  

Som læser får man faktisk en form for overblik over renæssancens magtforhold og voldsomme religionskrige, forfatteren har foretaget en imponerende research. ’Mordersken’ er herlig og velskrevet underholdning, og det er ikke aldeles påkrævet at have læst de forrige, man kan sagtens tage turen uden.

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.