Momo af Michael Ende

Oprettet: 01.05.2002 - 08:00

Bog: "Momo" af Michael Ende

Bogens forside

I udkanten af et moderne bysamfund bor Momo, en lille, klog pige, som altid har tid til at lytte til børn og voksne.

Forfatter: 
Michael Ende
Oversætter: 
Erik Jensen
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
247
Lån bogen - Køb bogen

Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene : en eventyr-roman af Michael Ende

anbefalet af biblioteksassistent Antonie Kristensen, Københavns Kommunes Biblioteker

Lån bogen på

Ja, det hedder den faktisk. Og det er handlingen meget kort opsummeret. Den lille Momo er forældreløs og nyligt stukket af fra et børnehjem med tremmer for vinduerne, og hvor man får bank til aftensmad. Hun er flyttet ind i en gammel ruin, der engang var et kæmpe amfiteater i en ikke nærmere bestemt storbys fattigkvarter. Og med hjælp fra sine nye venner har hun fået indrettet sig godt og hyggeligt.

Momo har den evne, at hun kan lytte. Det vil sige, at hun rent faktisk lytter til folk og ikke bare sidder og lader som om, som de fleste af os gør, når nogen begynder at hælde vand ud af ørerne. Hun kan få den mest fåmælte til at tale som sine drømme, og føre dem ud i livet. Ved bare at sidde og lytte kan hun få taleren til at sætte ord på det, han ellers ikke kunne. Og det er faktisk en stor hjælp for mange. Så stor en hjælp, at hun bliver ganske uundværlig for alle beboerne i kvarteret. Den nye talemåde bliver da også: "Gå hen til Momo", når nogen har problemer. Momo siger sjældent noget. Hun lytter bare på sin helt specielle måde. Noget mange, mig selv inkluderet, kunne lære noget af.

Men bedst som alt er godt og rart, dukker de grå herrer op. De er nogle fæle størrelser i gråt jakkesæt, med grå biler, grå cigarer, grå bowlerhatte og grå attachemapper. De er grå, grå og atter grå. Og de er faktisk temmelig intimiderende.

Og hvad vil de grå herrer så? Jo, de vil, som bogens titel antyder, stjæle menneskenes tid ,og det gør de i stor stil. Vi ved alle, hvor fortravlede og forjagede vi er i vores hverdag. Der er bare ikke timer nok i dagen til at nå det hele. Vi har travlt. Vi har ikke tid. Og det udnytter de grå herrer for egen vindings skyld. Det er kun Momo og hendes to venner Beppo Gadefejer og Gigi Fremmedfører, der kender til dem. De allierer sig derfor med byens børn, der alle er udstyrede med travle forældre, der ikke længere har tid til dem. Men det går så galt så galt, og Momo er snart helt alene i verden mod de grå herrer, der hader hende som pesten, fordi hun er den eneste, de ikke kan få magten over.

Bogen er spændende og medrivende. Lidt for uhyggelig til de mindste. Jeg var faktisk temmelig skræmt et par gange. Men måske mest af alt fordi den netop rammer mig på mit svageste punkt. Min stressede hverdag, fyldt med undskyldninger som: Jeg har ikke tid! Jeg kan ikke nå det! For Michael Endes Momo handler det om at tage sig tid. Ikke at klynke om hvor travlt man har.

Hvis Momo var blevet udgivet i 50’ernes USA, var Michael Ende blevet stillet foran senator McCarthy og sortlistet øjeblikkeligt. Budskabet i Momo er entydigt. Det materielle betyder intet uden venner og tid til at nyde de små ting her i livet. Som i Den Uendelige Historie opfordrer forfatteren gang på gang til ikke at lade andre fortælle dig, hvad du skal tro på. Du er udstyret med en fantasi, og det er meningen, du skal bruge den. De grå herrer vil mene, at den slags er spild af tid. For hvor nyttigt er det for samfundet, at du forestiller dig, du er Boadicea, dronning over Iceni stammen, i fuld gang med at smide romerne ud af Britanien? Ikke meget. Men for dig er det alfa og omega, at du kan sidde og spilde 10 minutter på at dagdrømme om at køre rundt i en stridsvogn, med kappen flagrende efter dig og råbe: "Død over Cæsar."

Dine tanker og din fantasi kan ingen tage fra dig. Husk det, hvis der en dag kommer en gråklædt herre, med bowlerhat fra Tids-Spare-Kassen og banker på din dør.

Romannet - 2. maj 2002

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.