Mesterlære: en livsfortælling af Peter Bastian

Oprettet: 03.02.2012 - 14:29

Bog: "Mesterlære" af Peter Bastian

Bogens forside

Peter Bastian (f. 1943) fortæller om sin opvækst, livserfaringer, oplevelser med musik og overvejelser over livet

Forfatter: 
Peter Bastian
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal, Vartov
Sidetal: 
300
Lån bogen - Køb bogen

Vil du lære om livet af en mester, så fordyb dig i Peter Bastians musiske og begavede univers. Det er ikke farligt, men man kan godt risikere at være blevet lidt klogere efter endt læsning.

Bogen ’Mesterlære’ er baseret på ti foredrag, som Peter Bastian holdt på Vartov i 2010. Foredragene er såkaldte ”Mands Minde foredrag”, som er bygget på traditionen fra Grundtvig. Store personligheder  fortæller deres  livshistorie, samt knytter bånd mellem deres egen fortælling og den store livsfortælling. Og en af disse personligheder er altså Peter Bastian.

’Mesterlære’ tager afsæt i Peter Bastians liv, helt tilbage fra de hollandske rødder. Vi hører om farfaderen bag hans plov og om faderen, som trodser sin landmandsbaggrund, finder sammen med Peters mor og begge bliver de - i en forholdsvis høj alder -operasangere. Sammen får de Peter og hans søskende, og vi følger Peter på hans rejse gennem livet, en rejse som tydeligvis har en determineret retning – mod den unikke musik! Der er dog også plads til andet i livet, som feks. kærligheden til det andet køn og senere en enorm kærlighed til børn og børnebørn.

Der er ingen tvivl om at Peter Bastian har en yderst begavet og musikalsk baggrund. Han er også vokset op med modet til at turde gå en anden vej end den umiddelbart normale, og hans kærlighed og forståelse for musikken og fysikken stråler ud af bogens sider.
Peter Bastian har stor respekt for ”mesterlæren” i lærer/elev forholdet, den vertikale læren til forskel fra den horisontale, og det giver mening for mig! For selvfølgelig skal der være et naturligt hierarki mellem læreren og eleven, hvor læreren er ”mesteren” den der har en lære at give videre til sin elev, og dette forhold skal man respektere og ikke forsøge at glatte ud og lave horisontal.

Under læsningen kan jeg ikke undgå at blive lidt intimideret af Peter Bastian, således at jeg bøjer mig i støvet for en mand, som er lysår mere begavet og reflekterende end jeg selv er.  Derfor må jeg nok også indrømme, at de passager i bogen der umiddelbart keder mig, simpelthen er de passager som jeg ikke forstår til fulde.

Derfor vil jeg give bogen mine varmeste anbefalinger, både til læsere der er interesserede i bevidsthedens dybere lag, i musikken og fysikken, men også til enhver der har lyst til at stifte bekendtskab med et stort intellekt og en person med en smittende begejstring for livet.

Peter Bastian er musiker og spiller klassisk fagot. Desuden er han uddannet indenfor teoretisk fysik. Han er kendt fra diverse tv-udsendelser og radioprogrammer, og for sin formidable formidling af musik.

'Mesterlære' debatteres i Fagbogklubben i februar 2012

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 18:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Artikel: Put en klassiker i kufferten

11.07.2016 - 13:50 - Barbara Rugholm Hessellund

En klassiker er en bog som alle kender, men få har læst, sagde Mark Twain.

Artikel: Seriøs sommerlæsning

30.06.2016 - 14:48 - Lise Vandborg

Hvorfor bruge ferien på letfordøjelige bøger? Læs i stedet syv af årets bedste danske romaner, som med eksistentiel tyngde dykker ned i moderskab, psykisk sygdom, erindring og historie.

Bogliste: Sommerens must-read

15.06.2016 - 09:13 - Barbara Rugholm Hessellund

Er der styr på hunden og avisen i sommerferien og flueben ved håndsprit og sammenklappelige tandbørster? Du  mangler bare lige at få styr på det allervigtigste: Ferielæsningen.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 12:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.

Tema: New York i litteraturen

01.06.2016 - 08:00 - Thomas Vang Glud

Årets sommertema er en eksplosion af god litteratur. Dyb, underholdende og intellektuel på en og samme tid. New York er skæbnens og mulighedernes by. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2016

03.05.2016 - 11:04 - Marit

Velkommen til maj måneds bogproduktion. Ikke helt så overvældende som april, men det gør ikke så meget, for – trods vejret – er jeg langt bagud med min læsning.

Bogliste: Nye mødre i dansk litteratur

27.04.2016 - 08:31 - Barbara Rugholm Hessellund

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller, tumlastik, og slikpolitik. Mødrene i litteraturen  har andet at tumle med, og i disse romaner er der ikke megen morskab.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - april 2016

05.04.2016 - 17:55 - Marit

“April is the cruellest month” skrev T.S. Eliot i ‘The Waste Land’, og det har sin rigtighed, hvad bogudgivelser angår i år. Der er simpelthen for mange, jeg skal have læst!

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.