Jeg nægter af Per Petterson

Oprettet: 16.05.2013 - 14:08

Bog: "Jeg nægter" af Per Petterson

Bogens forside

Tommy bliver banket sønder og sammen af sin far og er bedste venner med Jim. Venskabet glider ud, og deres liv går i hver sin retning. 35 år senere mødes de tilfældigt igen

Forfatter: 
Per Petterson
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Batzer & Co
Sidetal: 
287
Lån bogen - Køb bogen

Rørende, trist og smuk roman om drenge og deres venskab. Endnu en perle føjer sig til et suverænt forfatterskab!

To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen i 2006 på en bro i Oslo. Tommy og Jim var bedste venner hele barndommen, de voksede op i samme lille bygd uden for byen Mørke ikke langt fra Oslo. De to holdt sammen, og intet kunne komme imellem dem dengang, men nu har de ikke set hinanden i 35 år.

Jim boede alene med sin mor, en meget kristen skolelærer, som først på sit dødsleje fortalte Jim, hvem hans far var. Tommy derimod levede indtil sit fjortende år sammen med begge sine forældre og sine tre yngre søstre. Det var bare ikke nogen lykkelig harmonisk kernefamilie. Tommys far tyranniserede og bankede sine børn. En dag forlod moren hjemmet, og de så hende aldrig igen. Kort tid derefter blev det for meget for Tommy. Han slog igen, og så forsvandt faren. Tommy prøvede at holde sammen på familien, men børneværnet placerede de fire børn tre forskellige steder.

Men Tommy og Jim var stadig venner, indtil Jim begynder at spekulere over deres venskab. Om et venskab er noget, man bør gøre sig fortjent til. Det kiler sig ind imellem dem. Jim, der ellers ikke har kunnet forestille sig, hvordan livet og fremtiden ville se ud uden Tommy, bliver pludselig i tvivl.

Vist er det, som om de to drenge er vokset hver sin vej. Jim går i gymnasiet, og Tommy arbejder på det lokale savværk. Men de har altid været forskellige. Nu er det bare, som om det gør Jim usikker. Efter nytår 1970, da Jim går i 3. G, forsøger han at hænge sig i brændeskuret. Hans mor finder ham, og da han efter fire måneders indlæggelse på psykiatrisk sygehus kommer hjem, flytter de fra bygden. De to barndomsvenner har ikke set hinanden siden. Nu mødes de tilfældigt, og vi følger dem begge i et enkelt døgn efter mødet og hører, hvordan deres liv har udviklet sig siden deres adskillelse.

Jeg har en forkærlighed for Per Petterson og hans realistiske, lidt mørke og melankolske forfatterskab. ’Ud at stjæle heste’ er et mesterværk, men de seks bøger om Arvid Jansen og hans familie står mit hjerte særligt nær. Det har noget at gøre med, at hver anden af romanerne foregår i min hjemby, Frederikshavn. Men det har især noget med tonen i romanerne at gøre; sårbarheden, skrøbeligheden, melankolien.

Per Petterson har denne gang skrevet en rørende, trist og smuk roman om drenge og deres venskab. Om to skrøbelige drenges forhold, og hvad deres opvækst og venskab betyder for deres liv. ’Jeg nægter’ er fuldt ud lige så god som Pettersons andre bøger, og jeg er lige ved at synes, at han endda overgår sig selv i denne roman. I hvert fald føjer endnu en perle sig til et suverænt forfatterskab!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.