I familiens skød af Christina Hesselholdt

Oprettet: 19.03.2007 - 19:06

Bog: "I familiens skød" af Christina Hesselholdt

Bogens forside

Den ikke mere så sælgende forfatter Julius er på sommerhusbesøg hos sin forlægger og hans familie. På overfladen idyl, men mange små sprækker giver et betydelig mere nuanceret billede.
 

Forfatter: 
Christina Hesselholdt
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
158
Lån bogen - Køb bogen

Det kan være ensomt og smertefuldt at leve i en familie – "som at bide i sølvpapir". En gyngende pige i en blomstret sommerkjole.

Romanens forside anslår bogens stemning, som emmer af lun og dvask sommerdag. Det at gynge er en mærkelig, unyttig beskæftigelse. Man kommer ingen vegne - med mindre man hopper af i farten eller falder af. Netop sådan synes jeg, personerne i romanen har det. De sidder alle fast i deres liv eller rolle.

Forlæggeren, Lars, og hans kone, Anne, er taget i sommerhus sammen med deres fælles datter, Sara, plus Lars' datter fra et tidligere ægteskab, Amalie. Derudover har de selskab af en af Lars' forfattere, Julius, der som en anden H. C. Andersen klistrer sig fast til familiens ferie.

Jeg kan egentlig ikke finde ud af, hvad jeg synes om personerne. De er på én eller anden måde ufattelig selvoptagne alle sammen. Forfatteren, der hele tiden tænker på sin roman og på "mig, mig, mig". Forlæggeren, der gør alt for sine forfattere, men bliver mere og mere sur og muggen i takt med, at han glemmer sig selv. Konen Anne er total kontrolfreak og har bl.a. skrevet ned, hvad hun synes, børnene skal lege, hvis de ikke selv kan finde ud af det (suk!).

Den eneste, jeg egentlig har sympati for, er Amalie. En gøgeunge, der har sneget sig ind i familiens tilværelse - hadet af stedmoderen og overset af faren. Hun føler sig som gæst i sin egen familie.

Romanen er opdelt i to afsnit: "Tiden løber", hvor man får et indblik i personernes tanker og øjner deres ensomhed og "Tidens fylde", hvor der bliver vendt op og ned på tingene og nogle af personerne nærmer sig hinanden. Katalysatoren hertil er et besøg af Annes veninde, Naseema, afghansk flygtning, der ved sin blotte tilstedeværelse måske får dem til at "falde af gyngen".

Det er en smuk og symbolladet roman, som jeg ikke er sikker på, jeg forstår alle hjørner af. Det gør egentlig heller ikke noget. Den efterlader nogle stærke sanseindtryk af sommer, ensomhed og drømmen om en familie.

Rosinante, 2007. 159 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.