Hippie 1: Tre år og 74 dage der forandrede Danmark af Peter Øvig Knudsen

Oprettet: 28.11.2011 - 15:47

Bog: "Hippie 1: Tre år og 74 dage der forandrede Danmark" af Peter Øvig Knudsen

Bogens forside

På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst - Og hippiernes oprør forandrede vores måde

Forfatter: 
Peter Øvig Knudsen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
527
Lån bogen - Køb bogen

’Hippie. Bind 1’ er historiebog, anarkistiske anekdoter, røverhistorier, skæbneberetninger og begavede blomsterbørn. Det er fantastisk, flot og flippet - herfra hvor jeg står.

Det er ganske sigende, at man på indersiden af Peter Øvig Knudsens store værk om hippiebevægelsen i Danmark finder et yin-og-yang-tegn. Dels var tegnet, der symboliserer altings iboende dualisme, et af hippiernes mest benyttede symboler og dels – kan man her 41 år senere konstatere – kan det også ses som et symbol på den kompleksitet, selve bevægelsen skulle vise sig at indeholde.

Det er et meget nuanceret billede, der træder frem henover de godt 500 sider, bogen strækker sig over. Og nuancerne er netop værkets trumf: Som forfatteren selv understreger i sit forord, er ”erindringer gjort af et uhåndgribeligt stof”, hvorfor eksempelvis en given hændelse kan skildres vidt forskellig af de implicerede. Øvig Knudsen har haft mangen en gammel hippie i tale i forbindelse med sin research, og disse meget personlige beretninger kombineret med mere generelle historiske betragtninger giver værket en særlig dynamik, som gør det særdeles læseværdigt.

Thylejren, der løb af stablen i sommeren 1970, danner rammen om hippiernes fortælling, mens der sideløbende berettes om optakten, forarbejdet og planlægningen af Det ny Samfund, som de to foregangsmænd Henning Prins og Leif Varmark ønskede at skabe. Det er musik, gøgl, glade dage, hash, kærlighed og mikromakromad – men også interne stridigheder, modsatrettede forventninger, jalousi og frustration, dårlige trips og varm leverpostej. 

Det er et stort anlagt projekt, Øvig Knudsen har kastet sig ud i, men stilen er stensikker, og formen er fin, så ’Hippie. Bind 1’ kommer til at fremstå som et helstøbt, velbehandlet og gennemresearchet værk, som både underholder og beriger.

Jeg kunne tydeligt både høre, lugte og smage det stykke af Danmarks historie, som jeg fordøjede og fornøjede mig med. Bind 2 er ventet – med længsel!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 18:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Artikel: Put en klassiker i kufferten

11.07.2016 - 13:50 - Barbara Rugholm Hessellund

En klassiker er en bog som alle kender, men få har læst, sagde Mark Twain.

Artikel: Seriøs sommerlæsning

30.06.2016 - 14:48 - Lise Vandborg

Hvorfor bruge ferien på letfordøjelige bøger? Læs i stedet syv af årets bedste danske romaner, som med eksistentiel tyngde dykker ned i moderskab, psykisk sygdom, erindring og historie.

Bogliste: Sommerens must-read

15.06.2016 - 09:13 - Barbara Rugholm Hessellund

Er der styr på hunden og avisen i sommerferien og flueben ved håndsprit og sammenklappelige tandbørster? Du  mangler bare lige at få styr på det allervigtigste: Ferielæsningen.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 12:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.

Tema: New York i litteraturen

01.06.2016 - 08:00 - Thomas Vang Glud

Årets sommertema er en eksplosion af god litteratur. Dyb, underholdende og intellektuel på en og samme tid. New York er skæbnens og mulighedernes by. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2016

03.05.2016 - 11:04 - Marit

Velkommen til maj måneds bogproduktion. Ikke helt så overvældende som april, men det gør ikke så meget, for – trods vejret – er jeg langt bagud med min læsning.

Bogliste: Nye mødre i dansk litteratur

27.04.2016 - 08:31 - Barbara Rugholm Hessellund

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller, tumlastik, og slikpolitik. Mødrene i litteraturen  har andet at tumle med, og i disse romaner er der ikke megen morskab.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - april 2016

05.04.2016 - 17:55 - Marit

“April is the cruellest month” skrev T.S. Eliot i ‘The Waste Land’, og det har sin rigtighed, hvad bogudgivelser angår i år. Der er simpelthen for mange, jeg skal have læst!

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.