Himlen under jorden af Niels Lyngsø

Oprettet: 07.10.2016 - 14:32

Bog: "Himlen under jorden " af Niels Lyngsø

Bogens forside

Roman om antropologen Nadia, som lever i en subkultur i katakomberne under Paris; Hun forsker i seksualitet og samfundsformer, og leder efter sin lesbiske partner, som er sporløst forsvundet.

Forfatter: 
Niels Lyngsø
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
366
Lån bogen - Køb bogen

'Min ukendte bror' var sidste års brag af en roman. Fortsættelsen er lige så udfordrende og fascinerende. Romanerne placerer Lyngsø helt fremme blandt tidens prosaister.

Niels Lyngsøs fortsættelse af den bragende gode og anderledes roman ’Min ukendte bror' holder mål med forgængeren. Lyngsø fortsætter ad sit encyklopædiske spor med et overlegent konglomerat af genrer, hvor videnskab og lidenskab bringes i fortættet samspil - fra den tilbagelænede afhandlingsstil til den glødende, pulserende erotik. Lyngsø har helt suverænt skabt sin egen helt unikke stil, som jeg er enormt begejstret for: Den kan simpelthen så meget djævelsk godt! Centralt i fortsættelsen står Hans-Peters ukendte søster, antropologen Nadia Nazir, som Lyngsø nærmest genialt har placeret i Paris' undergrund, de mange hundrede kilometer katakomber, der giver plads til subkulturer dybt under byen.

'Himlen under byen' undersøger som forgængeren forholdene mellem identitet, køn og seksualitet. Romanen krydsklipper ganske overlegent mellem tre forløb. Dels følger vi Hans-Peter på besøg hos de to søskendes døende far Hemming i Geneve. Dels følger vi Hemmings aktiviteter i ungdommen, hvor han var med til at udvikle atomsikre underjordiske sikringsrum under Den kolde krig. Og endelig, og nok så væsentligst, følger vi Nadia Nazir og hendes udvikling fra barn til voksen. En vej der er præget af mødet med fortiden i de fantastiske forhistoriske hulemalerier i de sydfranske grotter, hvor hun som purung får sin første seksuelle erfaring, til hun - meget konsekvent - sidder nede i huler under Paris med sin antropologiske forskning og sin biseksualitet som sammenbundne størrelser i kollektivet Sapiens med ligesindede.

Et centralt citat for dels af skildre kollektivets - og Nadias - ideologi og praksis og dels at give en prøve på Lyngsøs helt egne stil:

"(...) Sapiens opererede til at begynde med ud fra nogle enkle og bredt definerede normer: Ingen kunne eje noget, alle var lige, evner og erfaring skulle respekteres, beslutninger skulle træffes i enighed, og enhver form for sex mellem frivilligt deltagende voksne mennesker var ikke alene tilladt, men også efterstræbelsesværdigt. Sex øger følelsen af tillid, styrker empatien og løsner psykosociale spændinger og vil derfor skabe øget samhørighed mellem de involverede. Ambitionen med Sapiens var at indføre sex som en naturlig del af menneskets daglige sociale adfærd. Katakomberne var det oplagte sted at gøre det (...)".

Hele denne komplekse og dybt fascinerende helhed, der bringer os rundt i mange miljøer og lader os møde mange personer og holdninger holdes meget effektivt sammen af nogle enkle spændingsskabende elementer: Møder de to søskende nogensinde hinanden og vil Nadia genfinde sin lesbiske kæreste, multikunstneren Baartman, der forsvinder med deres søn? Noget får vi svaret på her - noget må vi forhåbentlig finde ud af i det tredje bind, der simpelthen må være på vej i dette projekt, der placerer Lyngsø helt fremme blandt tidens prosaister. Fortsættelse ønskes!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.