Hildegard II af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Oprettet: 18.10.2010 - 15:06

Bog: "Hildegard II" af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Bogens forside

Biografisk roman om middelaldermystikeren, komponisten, abbedissen og meget mere, Hildegard von Bingen (1098-1179)

Udgivet: 
2010
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
482
Lån bogen - Køb bogen

Stærkt og vanvittigt velskrevet portræt af en from, sart og overordentlig viljestærk kvinde.

At læse om askese, afholdenhed og afkald interesserer mig egentligt ikke. Ej heller at læse om bønner, bod og fromhedsøvelser.

Alligevel har jeg været fuldstændig tabt for omverdenen de sidste fire dage, ligesom jeg var, da jeg læste første del af Anne Lise Marstrand-Jørgensens litterære fantasi over Hildegard af Bingens liv.

Hvorfor? Fordi Hildegard fascinerer. Hun levede fra 1098 til 1179 i Tyskland i to forskellige klostre. Men ud over at være nonne var Hildegard forfatter, komponist, lægekyndig og ”Guds talerør”, idet hun hele sit liv modtog visioner og syner om forskellige ting, hun skulle gøre for at ”rense” kirken og følge Guds ord.

For mit vedkommende fascinerer Hildegard især, fordi Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet to ualmindeligt gode romaner om hendes liv. Sproget i romanerne er sublimt; billedrigt, sanseligt, poetisk og meget smukt. Samtidig virker sproget ægte og troværdigt i forhold til Middelalderen og det meget religiøse univers.

’Hildegard II’ starter i klostret Disibodenberg, hvor vi efterlod Hildegard i slutningen af første roman. Hildegard er nu 50 år og har lige modtaget Pavens ord for, at hendes visioner er guddommelige åbenbaringer, og at hun derfor har pligt til at udbrede dem.

Det er dog ikke altid let i mandsdomineret verden, hvor visionerne nogle gange kommer på tværs af abbedens og priorens planer.

Således sker det i begyndelsen af denne roman, hvor Hildegard har haft et syn, som hun også selv i første omgang prøver at skubbe fra sig: At hun skal forlade Disibodenberg med alle sine nonner og novicer og grundlægge et nyt kloster på et fattigt og trøstesløst sted.

At få det trumfet igennem, at få klostret Rupertsberg bygget bliver en hård kamp for Hildegard. Hun får brug for al sin klogskab, vilje, stædighed og sine strategiske evner. Og det kommer til at koste hende store sorger, idet hun må skilles fra de to personer, hun er mest knyttet til: Hendes fortrolige hjælper og nedskriver af alle visionerne munken Volmar og hendes elskede nonne Richardis.

Men det lykkes, ligesom meget andet lykkes for hende i årene frem til hendes død i 1179. Der slutter Marstrand-Jørgensens roman ’Hildegard II’ og øv! Det udelukker jo desværre en 3´er!!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.