Haabløse Slægter af Herman Bang

Oprettet: 01.03.2007 - 13:06

Bog: "Haabløse Slægter" af Herman Bang

Bogens forside

Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme

Forfatter: 
Herman Bang
Udgivet: 
1977
Forlag: 
[Gyldendal]
Sidetal: 
353
Lån bogen - Køb bogen

Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme.

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne


William Høg er en drømmer, en fantast, der ikke magter tilværelsen. Men det er også en tynget atmosfære, han vokser op i med en mor, der er mærket af tuberkulose og senere dør af sygdommen og en far med manio-depressiv psykose.

Det kan ikke blive til meget munterhed i det hjem, og da slet ikke til noget, der ligner opdragelse. Heller ikke i skolen, der kun satser på udenadslære! Ja, her er allerede et forsømt forår mange år før Scherfig, og Herman Bangs beskrivelse af den "sorte skole" er herligt skarp!

Men William bliver således ikke forberedt til at møde virkelighedens udfordringer hverken hjemme eller i skolen!

Ovenikøbet er han af natur sær og bundet af komplekser i forhold til forældrene. Han skaber en drømmeverden, hvis indhold består i tanken om slægtens storhed, han bliver i perioder grebet af religiøs tiltrækning, af læsning af bøger, recitation af skuespil og samtaler med moderen om teatret.

Hans svimle drømme om som ”slægtens sidste” at hæve det Høgske navn til ære og værdighed på ny falder til jorden, da hans håb om en teaterkarriere strander. Både hans ejendommelige ydre, den hæse, brudte stemme og hele hans eksalterede fremtræden gør det umuligt for ham at følge sin drøm.

To forhold til ældre kvinder bliver kun til skuffelse, og William bli’r efterhånden ensom, blasert, bitter og melankolsk. Modløsheden og resignationen sejrer over viljen! Nederlaget er klart!

Bogen handler umiddelbart om en ung mands håbløse teaterdrømme, men den rummer også en indirekte dom over et slægtled og et samfund, der talte højt om store bedrifter, men ikke magtede opgaven. Det er også tidens sygdom ikke at kunne magte tilværelsen. Dekadencen er sat ind på alle fronter. Der er nederlaget i 1864, der er traditionernes sammenbrud, der er opgøret med fantasteriet. 

Herman Bang er 22, da 'Haabløse Slægter' udgives, og den er hans første store værk, men kunstnerisk og sprogligt langt fra de mesterlige ting, der fulgte. Den har et noget patetisk, opstyltet og iscenesat præg, men rummer dog også  - bag optagetheden af spørgsmål som slægt, race, arvelighed (i tidens ånd er både Darwin og Freud i spil) og mondæne laster - den ægte lidenskabelige fortvivlelse, som skulle blive så karakteristisk for hans senere romaner og noveller.

’Haabløse Slægter’ vakte ved udgivelsen i 1880 furore ved sine dristige passager. Det blev til beslaglæggelse, retssag og bøde til forfatteren. Den blev senere omarbejdet af forfatteren, og de ”ungdomshede” afsnit blev slettet. I 1965 blev originaludgaven, altså den forbudte udgave, genudgivet! Men på biblioteket står således begge udgaver, bemærk det!

Læst med 2007-øjne er de erotiske passager sansede, eksalterede og langt fra at forarge. Men en vis følelsesmæssig pirring og provokation kan man måske tale om?

'Haabløse Slægter' af Herman Bang. Udgivet med indledning af Villy Sørensen. Gyldendal, 1996. 353 sider. Optryk af den forbudte 1. udgave 1880.

Download 'Haabløse Slægter' - der er tale om den - af forfatteren - omarbejdede udgave fra 1905.

Læs disse artikler om 'Haabløse Slægter':
Det tabte paradis - barndom i Herman Bangs forfatterskab. Af stud. mag. Gitte  S. A. Ulstrup

Herman Bang som paparazziforfatter. Af cand. mag. Martin Toft

Lån bogen på Bibliotek.dk

Køb bogen

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.