Gösta Berlings Saga af Selma Lagerlöf

Oprettet: 01.12.2010 - 02:00

Bog: "Gösta Berlings saga" af Selma Lagerlöf

Bogens forside

På en gammel herregård i Värmland har en flok fantaster, kaldet kavalererne fra Ekeby, slået sig ned og fører under majorindens, husets frues beskyttelse, et vildt liv med druk og kvinder

Forfatter: 
Selma Lagerlöf
Oversætter: 
Anne Marie Bjerg
Udgivet: 
1999
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
428
Lån bogen - Køb bogen

Et dramatisk år omkring 1820 på herregården Ekeby - stykket sammen af sagn, minder og historier, som forfatteren fik fortalt som barn. Her er både de jordiske, overjordiske og underjordiske på spil.

Omdrejningspunktet er herregården Ekeby, hvor majorinden hersker. Hun har givet husly til 12 kavalerer, hvor den yngste og livligste er den frafaldne og fordrukne præst Gösta Berling.

Kavalerernes eneste pligt er at skabe glæde omkring sig. Og det er de gode til. Der er fest og dans, drabelige bjørnejagter, kaneture og udflugter. De går heller ikke af vejen for en enkelt dramatisk bortførelse, når blot det tjener kærligheden og gør livet spændende.

Men livet er ikke kun uskyldig glæde. Ondskaben findes i skikkelse af den onde brugspatron Sintram, som gør alt for at sprede uvenskab, had og ulykke blandt menneskene.

Og det lykkes næsten. Verden går af lave, høsten visner væk, storme raser.  Folk slår ihjel, stjæler og snyder. Majorinden fordrives og kavalererne tager magten på Ekeby, og de forvalter den meget dårligt.

I sidste øjeblik indser Gösta Berling og de andre kavalerer, at de har ansvaret for at redde Ekeby og hele sognet. Så handler de. Det bliver en drabelig kamp mellem kærligheden, glæden, troskaben og pligten mod griskhed, egoisme og ondskab.
 

Det er ikke uden grund, at Selma Lagerlöf fik Nobelprisen for denne fantastiske roman, som er en kærlighedserklæring til det svenske Värmland, hvor Selma Lagerlöf stammer fra.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.