Gift af Tove Ditlevsen

Oprettet: 09.08.2016 - 12:31

Bog: "Gift" af Tove Ditlevsen

Bogens forside

Om Tove Ditlevsens (1917-76) liv gennem de tre første ægteskaber og om det stofmisbrug, som hun kom ind i, indtil hun igen blev i stand til at skrive.

Forfatter: 
Tove Ditlevsen
Udgivet: 
1997
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
144
Lån bogen - Køb bogen

Da den danske digter Tove Ditlevsen begik selvmord i 1976 slukkedes en lysende stjerne på den danske forfatterhimmel.

Tove Ditlevsen havde i  mange år været en folkelig og meget læst forfatter, der skrev digte og romaner om en opvækst under fattige kår på Vesterbro, om det misbrug af medicin, som hendes mand var med til at fastholde hende i, om at leve med et skrøbeligt sind og om længslen efter den anerkendelse fra andre, som hun higede efter hele livet.

Erindringsbogen ”Gift” udkom første gang i 1971 og er efter min mening Tove Ditlevsens egentlige hovedværk selvom det også er en hård bog, der udstiller både forfatteren selv, men også hendes ægtemænd, venner og familie.

I ”Gift” beretter Tove Ditlevsen om det kærlighedsløse forhold til den 30 år ældre redaktør Viggo F. Møller, som Ditlevsen primært giftede sig med for at få foden inden for i de litterære kredse så hun kunne få udgivet sin første digtsamling.

Bogen fortæller også om bruddet med Viggo F. Møller, ægteskabet med modstandsmanden Ebbe Munk, som Tove Ditlevsen får datteren Helle med. Efter få år forlader Tove Ditlevsen sin anden ægtemand for at gifte sig med lægen Carl Ryberg – et kærlighedsløst ægteskab, der udelukkende er baseret på det faktum, at det var bekvemt at være gift med en læge når man er afhængig af smertestillende medicin, som manden kan udskrive til en.

Ægteskabet med Carl Ryberg er ulykkeligt, dels fordi Tove Ditlevsen er hårdt medtaget af sit medicinmisbrug (på et tidspunkt vejer hun kun 30 kilo) og indlægges til afvænning på sindsygehospitalet Oringe ved Vordingborg. Ægteskabet er også ulykkeligt fordi Carl Ryberg er psykisk syg, så ingen ved hvor man har ham henne. Parret får dog to børn sammen, der dog omsorgssvigtes p.g.a. moderens misbrug og faderens til tider psykotiske adfærd.

Efter flere års misbrug og indlæggelser, der afføder at børnene omsorgssvigtes bliver parret skilt og Tove Ditlevsen forelsker sig i chefredaktøren på Ekstra Bladet, Victor Andreasen, der tager pillerne fra hende og tilbyder den stabilitet som både mor og børn har brug for. Herefter forbedres tilværelsen, selvom Tove Ditlevsen stadig har et skrøbeligt sind og depressive perioder.

”Gift” er på mange måder en hård bog at læse fordi det er en hudløst ærlig bog om misbrug, psykisk sygdom og om relationer mellem mennesker, der er alt andet end psykisk sunde. Det er barskt at læse om, hvordan Tove Ditlevsen udnytter sin første ægtemand for egen vindings skyld, men det er ligeså hårdt at være vidne til hvordan forfatterens tredje ægtemand udnytter konens sårbare tilstand til at gøre hende til narkoman. Det værste er næsten, at læse om det omsorgssvigt forfatterens 3 børn er udsat for.

Selvom de er en barsk bog er det også en velskrevet bog, der beskriver tabubelagte emner uden at fortællingen af den grund bliver ynkelig.

”Gift” er en læseværdig bog, som alle med hang til socialrealisme og solide personportrætter bør læse. Det er kort sagt en glimrende bog, som er svær at lægge fra sig.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.