Fremmed under samme hud: versioner af Niels Lyngsø

Oprettet: 27.01.2014 - 12:47

Bog: "Fremmed under samme hud" af Niels Lyngsø

Bogens forside

Digte. I stødvis rytme følger man kvindens og mandens perspektiv under kønsakten. Et sted hvor begæret raser, og åndedrættet er tungt

Forfatter: 
Niels Lyngsø
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
69
Lån bogen - Køb bogen

En digtsamling, der meget direkte beskriver forholdet mellem en mand og en kvinde. Her er der ikke tale om antydningens kunst.

Det er ikke en erotisk digtsamling, Niels Lyngsø har skrevet. Det er en pornografisk digtsamling, hvor alle digte er spækket med beskrivelser af samlejer, SM, kønsdele, kropsåbninger og safter af enhver art, og hvor de to hyppigst anvendte ord er pik og kusse. Det har næppe heller været Niels Lyngsøs hensigt at ride med på den bløde erotiske Fifty shades of grey-bølge eller skrive husmorporno. Han vil hellere levere den ægte vare. På sin hjemmeside www.nielslyngsoe.dk siger han; ”Jeg ærgrer mig lidt over selve begrebet "erotisk litteratur", for i mine øjne er det en fimset eufemisme. Lad os dog kalde en spade for en spade: Litteratur – og film – hvis største og måske eneste ambition er at gøre folk liderlige, er altså porno efter mine begreber.”  

Digtene er ikke skrevet i verslinjer men som prosa, hvor sætningerne skilles af prikker, der ind imellem er placeret forskellige steder i de to versioner. Digtsamlingen, der er på to gange 69 sider, indeholder med én undtagelse fuldstændig identiske digte, således at samlingen kan læses enten forfra eller bagfra. Eneste forskel er, at der i den ene version står hun – i den anden jeg. Digtene beskriver således, hvorledes erotikken binder ham og hende sammen, er den samme drift for ham og hende.

Ét digt skiller sig dog både grafisk og sprogligt ud, nemlig digtet Slår flapperne ud, som er uden prikker, og som faktisk er to forskellige digte. Digtet skulle ifølge Niels Lyngsø skulle være inspireret af Per Højholts metadigte fra tresserne og halvfjerdserne.

Niels Lyngsø har lånt ikke bare hos Per Højholt men også hos forfattere som Georges Bataille, Anaïs Nin, Jørgen Leth og mange andre, og titlen Fremmed under samme hud tilskriver han Ukendt under den samme måne af Søren Ulrik Thomsen.

Selv om digtene både sprogligt og indholdsmæssigt er lige på og hårdt, sniger der sig dog et lyrisk, malende og til tider ret svulstigt billedsprog ind, som når han om kussen bruger Batailles billede af den som en tom og grårosa øjenhule.  

Fremmed under samme hud er et sprogligt spændende eksperiment, men jeg blev ærlig talt noget træt af at læse disse ret ensformige digte, som ind imellem bliver ufrivilligt morsomme. Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvem samlingen henvender sig til. Det er næppe læsere af traditionel porno, da de højst sandsynligt vil finde den kedelig, men måske henvender Fremmed under samme hud sig til dem, der ligesom Niels Lyngsø synes, at den bløde erotiske litteratur er blevet for fimset og vil have mere smæk for skillingerne.

Meget ofte kan antydningens kunst virke langt mere pirrende end de udpenslende beskrivelser, som vi finder i denne digtsamling. Til gengæld antyder Iben Mondrups smukke foto på omslaget lige netop indholdet.

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.