Forladte dage af Elena Ferrante

Oprettet: 12.01.2004 - 09:00

Bog: "Forladte dage" af Elena Ferrante

Bogens forside

Skildring af den foruroligende mentale og fysiske proces en 38-årig italiensk kvinde gennemlever i månederne efter at hendes mand har forladt hende og børnene til fordel for en anden

Forfatter: 
Elena Ferrante
Udgivet: 
2003
Forlag: 
Athene
Sidetal: 
205
Lån bogen - Køb bogen

En dag, lige efter frokost, meddeler Mario sin kone Olga, at han flytter - efter 15 års ægteskab.

Han giver ikke nogen grund; der har været en lille krise i ægteskabet 5 år tidligere, men den blev løst. Mario og Olga bor i Torino med deres to børn og schæferhunden Otto. Olga forstår ikke, hvorfor Mario vil flytte - han benægter at have en anden kvinde - og langsomt går Olgas tilværelse i opløsning.

Problemerne hober sig op, og aggressiv og ensom overfuser hun andre. Helt galt bliver det, da hun på gaden møder Mario sammen med hans 20-årige veninde og i raseri angriber dem. Som en slags hævn over dem opsøger hun sin underbo, cellisten Carrano, som hun går i seng med. Kulminationen kommer i august, hvor alle andre er på ferie. Varmen er overvældende, lejligheden er invaderet af myrer, drengen ligger syg, og hunden dør af forgiftning. Yderdøren kan Olga ikke låse op, telefonen virker ikke, mobiltelefonen har hun smadret, og lejligheden stinker af bræk, lort og død. Heldigvis dukker Carrano op.

"Forladte dage" er den italienske forfatter Elena Ferrantes første bog på dansk. Mesterligt skildrer hun den tiltagende krise, Olga kommer i. Fra at være en tjekket, velplejet kvinde og omsorgsfuld mor bliver hovedpersonen glemsom, sjusket, grov og sjofel, og alt er skildret, så læseren stakåndet og frustreret kan lugte og fornemme hendes magtesløshed.

Der er kun få personer i romanen, som foregår i løbet af ½ år. Som symbol på krisen står en person fra barndommens Napoli: la Poverella, staklen. Hun blev forladt af sin mand, gik i hundene og senere i havet. I modsætning til hende kommer Olga igennem krisen og får et nyt syn på sin mand, sig selv og andre. Romanen er lille, men en stor læseoplevelse.

Den er stramt komponeret i korte kapitler, er letlæselig og ikke uden humor, og den giver en meget fin og troværdig skildring af en kvindes krisekamp. Det er ikke en almindelig kærlighedsroman, det er meget mere. Læs den!

Oversat af Nina Gross. Athene, 2003. 206 sider. Kr. 229

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.